Bladrandbiller, bladrandbille
(Sitona)

Navne

Pea and bean weevil (English)
Gestreifter Blattrandkäfer (German)
Sitona del guisante (Spanish)
Sitone du pois (French)

Stribet bladrandbille

Bladrandbiller hører til snudebillefamilien Curculionidae, nærmere betegnet en underfamilie man kalde for de kortsnudede snudebiller. Der findes flere arter af bladrandbiller i Danmark, men stribet bladrandbille (Sitona lineata) er så absolut den vigtigste i forbindelse med dyrkning af vore afgrøder. Det er planter i bælgplantefamilien (Leguminosae) det går ud og i forbindelse med haver er det især ærterne. I visse tilfælde også bønner. I landbruget kender man angrebene i ærter, hestebønner, vikke, kløver og lucerne. Det er sjældent at disse biller har den store skadelige virkning på udbyttet af ærter i haverne, men enkelte år kan der være store koncentrationer af biller og så kan det gå galt. Skaden består af bladgnav som udføres af de voksne biller, samt gnav på bakterieknolde på rødderne.

Symptomer

Bladrandbillen, navnet afslører at det er bladraden som begnaves og der fremkommer det typiske halvmåneformede bladgnav. Er bladene ikke foldet ud, gnaves der hullerne i bladene som tydeligt ses når de er udfoldede. Billerne kommer normalt til ærteplanter i løbet af maj måned. Det sker der sjældent så meget ved når ærterne blot har fået en vis større. Derimod kan skaden blive voldsom hvis ærterne er nyfremspirede eller kun har enkelte blade. I disse tilfælde kan det gå galt, så galt at ærteblanter hel ædes op.

Larverne arbejder under jorden hvor de kaster sig over de såkaldte bakterieknolde, der er typiske for netop denne plantefamilie. Dette gnav kan i visse tilfælde påvirke udbyttet.

Livscyklus

De voksne biller kommer frem fra deres vinterskjul i beplantninger, hegn og hække i marts april måned, hvor de i første omgang søger mod kløvermarker. Senere når ærterne er spiret frem, møder vi dem i havern,e ofte i løbet af maj måned. Den voksne bille er 4-5 mm lang med en ret lang snude (hører til snudebillerne). Straks efter ankomsten begynder den æglægningen som strækker sig henover juni og juli måned, hvorefter billerne dør.

Æggene klækker efter ca 3 uger og de små hvide larver med brunt hoved borer sig ind i bakterieknoldene. I løbet af 6-7 uger er larvene udvoksede og forpupper sig få cm under jordoverfladen. Sent om sommeren eller i efteråret normalt lang tid efter at ærterne er høstet kommer de nye biller frem, ofte i meget store mængder. I visse tilfælde kan de træffes i forbindelse med vore boliger, hvor de heller ikke er så velkomne. Bladrandbillerne gør ingen skade på boligen eller dens beboere, så af den grund er der ingen grund til at forsøge at bekæmpe dem.

Modforanstaltninger

• Tidlig såning: ved tidlig såning af ærterne, så snart jorden er bekvem, kan man få etableret gode store planter inden billerne kommer på besøg.
• Netdækning: Har man erfaringsmæsigt store problemer med bladrandbiller, kan såbedet dækkes med net elle fiberdug, inden billerne kommer. Dugen kan fjernes igen når ærterne er godt igang.
• Fornuftig sædskifte: Dyrkning af ærter på et areal hvor der ikke året før har været ærter kan nedbringe problemer med bladrandbiller.

Bekæmpelse

Det er som rgel ikke nødvendigt at bekæmpe dette skadedyr i privathaver.

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke kemiske bekæmpelsesmidler der fornuftigt kan anvendes af privathavedyrkeren, til bekæmpelse af dette skadedyr.

Biologisk bekæmpelse

Der findes ikke mikrobiologiske bekæmpelsesmidler direkte rettet mod netop dette skadedyr. Den insektpatogene svamp Beauveria bassiana findes naturligt og er fundet i forbindelse med døde bladrandbiller. Nematoder som anvendes til øresnudebillens larve vil sikkert også kunne anvedes mod larver af bladrandbiller, men det er en dyr bekæmpelsesmetode.

I erhvervet anvendes også

Se evt Middeldatabasen

Andre snudebiller

se:
Hindbærsnudebillen
Løvsnudebille
Nøddesnudebillen
Æblesnudebillen
Øresnudebille

Opdateret d. 01.01.2023