Blommepunggalmiden Blommebladgalmider
(Eriophyes similis)

Navne

Plum pouch-gall mite (English)
Pflaumenbeutelgallmilbe (German)

Blommepunggalmider

Her har vi igen et skadedyr der ikke kan se med det blotte øje. Galmider er mikroskopiske små dyr, der ved deres sugning på planterne, fremgalder en unaturlig celle deling. Hos blommepunggalmiden er der tale om små opsvulmninger, knopper på bladene. Det sker der såmænd ikke så meget ved. Problemet opstår når frugterne bliver skadet. Blommepunggalmiden kan under visse forhold medføre større skader på frugterne. Der er tale om større eller mindre brunlige forkorkede områder, der gør frugterne mindre attraktive.

I litteraturen beskrives 2 arter af galmider i forbindelse med blommer. Blommepunggalmiden Eriophyes similis og blommebladgalmiden Eriophyes padi disse kan forveksles, men den sidste skulle ikke give skader på selve frugten.
E. similis har ligeledes en tendens til at udvikle galler i bladkanter eller mere eller samlet i klynger.
E. Similis optræder også på hæg (Prunus padus) samt slåen (Prunus spinosa).

Symptomer

Ret hurtigt efter løvspring kan der på bladene iagttages lyse opsmulmninger, "knopper" .Disse galler er ofte mere eller mindre samlet langs bladnerver, eller langs med bladkanten. I begyndelsen er gallerne helt lyse, men hen på sommeren bliver de rødlige og mørkere. Bladgallerne betyder ikke noget for udbyttet, men undertiden kan der på blommerne opstå skader efter angreb af blommepunggalmider. Her ses forskellige former for forkorknniger, ofte urelgelmæssige fordelt på frugten. Disse forkorkninger er et reultat af sugninger, der er foregået tidligt i blommernes udvikling.

Der er stor forskel på sorterne modtagelighed. F.eks er sorten 'Italiens-svedske' meget modtagelig. Jeg har set andre sorter ('Victoria' og 'Ive') plantet tæt op af Svedskeblommen uden at kunne konstatere angreb her.

Livscyklus

De voksne hunne er 0,2-0,22 mm lange, lyse. Det kræver normalt et mikroskop for at kunne iagttage dem. Overvintringen sker som voksent individ, hvor miderne gemmer sig i vinterknopperne eller under barkflager. Omkring løvspring kommer de frem og begynder straks at suge på de nyudviklede blade, senere også på de små frugter. De karakteristiske galler begynder at dannes og miderne starter deres æglægning. Der forekommer flere generationer i løbet af vækstsæsonen. En generation udvikles fra 2-5 uger afhængig af temperaturen. Alle stadier, både hanner hunner og eg kan findes i gallerne. Hen mod efteråret forlader de unge hunner gallerne for at finde et godt sted at over vintre.

Modforanstaltninger

• Modstandsdygtige sorter: Det ser ud til at der er forskel på sorternes modtagelighed. 'Victoria' er ikke særlig modtagelig, men det er derimod 'Italiensk -Sveske'. Jeg har ikke kendskab til en egentlig oversigt over sorternes modtagelighed.
• Beskæring: Det tyder på at miderne er følsomme over for udtørring. Beskæring så der ikke opstår for tætte kroner vil derfor nedsætte angrebsniveauet.
• Plukning af blade: Er der kun tale om svage angreb, vil det være muligt at plukke og fjerne de angrebne blade..

Bekæmpelse

Varmtvandsbehandling kan være en mulighed for at frembringe sundt formerings materiale.
Læs https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugsinfo/public/4/b/1/frugt_baer_skadedyr_b1.pdf

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler til dette skadedyr. Tli bekæmpelse af bla. meldug anvendes i erhvervet sprøjtesvovl. Dette middel har en sideeffekt mod mider, især når det udsprøjtes tidlig ved løvspring. Der kan dog opstå svidninger. For private haveejere kan dette middel købes under navnet (Kumulus S SvampeFri)

Biologisk bekæmpelse

Der findes ikke overbevisende reultater med biologisk bekæmpelse af dette skadedyr.

Andre galmider

• Bladgalmider vin
  
• Brombærmider
• Hasselknopgalmiden
  
• Pærebladgalmiden
• Pilegalmiden
• Solbærknopgalmiden

Opdateret d. 01.01.2023