Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Gulerodscystemematoden
(Heterodea carotae)

"Hvorfor bliver mine gulerødder korte og trevlede..?"

Heterodea carotae
Sådanne trevlede og korte gulerødder er typiske, hvis der er angreb af gulerodscystenematoder. Til venstre ses gulerødder uden symptomer. (Heterodea carotae).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Carrot root nematode, Carrot cyst nematode (English)
Möhrenälchen, Möhrenzystenälchen (German)
Nemátodo de la zanahoria (Spanish)
Nématode de la carotte (French)

Gulerodscystemematoden

Nematoder er ganske små mikroskopiske rundorme der overvejende lever i jorden. En stor del gør ingen skade på vore kulturplanter, men en række arter er såkaldt planteparasitære og generer plantevæksten. Der findes en del forskellige typer, nogle er såkaldt fritlevende nematoder i jorden, andre danner såkaldte cyster, et hvilestadie hvor hunnerne med sine æg svulmer op til en ganske lille kugleformert struktur. Denne cyste er ekstrem hårdfør og kan overleve i jorden i adskillige år. Når den rigtige værtplante kommer i nærheden af en sådan cyste reagerer den på udskilte sporstoffer fra planten. Æggene klækkes og de små rundorme kan inficere plantens rødder.

Læs mere om nematoder på nematoder.htm

Hos gulerødder findes 2 andre nematodarter der angriber rodspidserne og kan volde problemer (Pratylenchus og Trichodorus). Gulerodscystenematoden er dog udpræget den værste.

Heterodea carotae
Sådanne trevlede og korte gulerødder er typiske, hvis der er angreb af gulerodscystenematoder. (Heterodea carotae).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Kun ved kraftige angreb af gulerodscystenematoder, vil man kunne se symptomer på gulerodsbladene over jorden. I maj juni måned ses da gullige, rødlige toppe eller pletter i dyrkningsarealet, med dårlig vækst. Det kan der dog være mange andre årsager til. Graver man sådanne angrebne gulerødder op vil man, hvis der er kraftigt nematodangreb, kunne se de tynde trevlede rødder. Hen på sæsonen kan man med en lup og/eller et trænet øje, se de 0,4 mm store citronformede cyster på rødderne. Cysterne falder af rødderne ved optagning og ligger tilbage i jorden. Ved udtagning af jordprøver på inficerede arealer, vil man med specielle skylleteknikker kunne frasortere cysterne og herefter bestemme infektionsgraden. Ligeledes er det muligt i laboratorier, at få cysterne til at klække og bestemme antallet af æg og larver.

Gulerodscystenematoder har en enorm opformeringshastighed og arealer der er inficerede, bliver hurtigt uegnede til gulerodsdyrkning.

Heterodea carotae
Her ses under mikroskop de citronformede cyster. I naturlig størrelse er de kun ca. 0,4 mm store. (Heterodea carotae).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Heterodea carotae
Her ses en gennemsåret custe med tydelig indhold af æg. (Heterodea carotae).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Heterodea carotae
Her ses en gennemsåret custe med tydelig indhold af æg. (Heterodea carotae).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Livscyklus

De hårdføre cyster ligger i jorden og venter blot på at få besked om der er gulerødder i "favandet". Signalstoffer, rodexudater fra planterne, får æggene i cysterne til at klække til mikroskopiske larver. Larverne inficerer de små rødder på guleroden, der svulmer op til såkaldte kæmpeceller. Efter 4 larvestadier nåes voksenstadiet. Hunnerne svulmer op til den velkendte cyste hvorimod hannerne får den karakteristiske nematodform og kan bevæge sig rundt i jordevæsken hvor den parrer sig med hunnerne. Hunnerne lægger flere hundrede æg som senere klækkes. Der forekommer 2-3 generationer pr. sæson og der er således basis for en enorm opformering. En anden type æg udvikles inde i hunnes krop og omkranses således af den døde hun. Det er denne struktur vi finder liggende i jorden og kalder en cyste.

Gulerødder er den primære værtplante, men andre planter i skærmplantefamilien er sandsynligvis også vært for dette skadedyr. Gulerodscystenematoden er et stort problem de steder hvor der intensivt dyrkes gulerødder på de samme arealer. F. eks på lammefjorden. Den spredes typisk til nye arealer med jord der sidder fast på maskiner og andet materiel, der anvendes i dyrkningen.

Modforanstaltninger

  • Sædskifte: Ved dyrkning af gulerødder er det vigtigt med et godt sædskifte. Dyrker man gulerødder på samme areal sæson efter sæson optår der let problemer. 4-6 år mellem gulerodsafgrøden er fornuftig.
  • Ungå spredning: Rengøring af remedier, maskine, værktøj mm. hvorpå der kan sidder jordrester er vigtigt.
  • Mellemafgrøder: Forskellige typer af græs, hvede, byg og havre har vist sig gode mellemafgrøder hos profesionelle avlere.


Bekæmpelse

  • Tagetes: Mellemkulturer med tagetes er kendt til bekæmpelse af nematoder. Det er dog ikke særlig sandsynligt at man hos denne cystedannede nematode, vil kunne få nogen effekt. Klækningen af æg er afhængig af at der i jorden findes gulerødder. Ellers ligger cysterne bare inaktive i hvile.

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler til dette skadedyr.

Biologisk bekæmpelse

Der findes ikke overbevisende reultater med biologisk bekæmpelse af dette skadedyr.

Andre nematoder

se:
nematoder

Alternativ læsning

Grøn viden nr. 254 maj 2002 af Jørgen Jakobsen & Lars Monrad Hansen, DJF


Opdateret d. 18.1.2012

Valid HTML 4.0 Strict