De små pletfluer ligner bananfluer. Det vigtigste kendetengn er en mørk
plet på hver af fluernes vinger, men kun hos hannerne
(Drosophila suzukii).
Foto: Hannah Burrack, North Carolina State University, Bugwood.org .
Navne
Cherry drosophila, spotted-wing drosophila (English)
Kirschessigfliege (German)
Drosophile à ailes tachetées (French)
Flekkvingefrugtflue (Norway)
Pletvingefrugtfluen
Drosophila suzukii er det latinske navn for en ny lille flue som er ny
i Danmark. Her i 2015 er den fundet flere steder i større antal på Fyn
og Sjælland og i de kommende år vil den sikkert være at træffe over det
ganske land. Det er de små fluelarver i frugter som hindbær, jordbær
mv. der er det store problem og som derfor frygtes mest i
frugtavlskredse.
Der
er ingen tvivl om at pletvingefrugtfluen også vil kunne findes i
privathaverne. Jeg har selv fanget eksemplarer her i min egen have i
sidst i september i mine efterårshindbær.
Fluen er på størrelse med
en bananflue (der tilhører samme slægt, men kan kendes fra denne ved de
2 pletter på hannernes vinger, samt hunnernes specille læggebrod.
Erhvervsfrugtavlerne frygter denne flue og følger udbredelsen i Danmark
tæt.
I litteraturen kan du finde den under navne som Spotted Wing Drosophila
(SWD), vinegar fly.
Der er tale om en lille flue af asiatisk oprindelse, men som bl.a. har
spredt sig i USA og nu også i store dele af Europa. I 2009 blev den
registreret i Italien, senere i 2010 i Spanien og i Schweiz 2011.
Herefter i Tyskland og England hvor den i 2014 og 2014 har medført
store skader. I dag må den betragtes som værende udbredt i hele Europa.
Der er ingen tvivl om at den er tiltrukket af et varmt klima og
stigninger i temperaturen de kommende år vil betyde at den også vil
kunne brede kunne sig i resten af Skandinavien. Det tyder på at denne
flue er god til at tilpasse sig nye klimaforhold så de kolde vintre her
mod nord er ingen hindring.
Skaderne i Danmark i 2015 har været begrænsede. Kun en enkelt
hidbæravler har stoppet plukningen af efterårshindbær før det planlagte
tidspunkt, på grund af larver i frugterne.
Her ses de få mm store larver i hindbær
(Drosophila suzukii).
Foto: Magnus Gammelgaard
Ofte sidder de i forbindelse med blomsterbunden
(Drosophila suzukii).
Foto: Magnus Gammelgaard
Her ses de 2 mørke pletter på hannernes vinger: Billedet af den fouragerende flue er taget d 5 november på blomstrende efeu
(Drosophila suzukii).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Denne her blev fanget ved mine efterårs hindbær 18 september 2015
(Drosophila suzukii).
Foto: Magnus Gammelgaard .
Det er nemt selv at fremstille en "pletvingefluefælde"
(Drosophila suzukii).
Foto: Magnus Gammelgaard .
Symptomer
Pletvingefrugtfluen er ikke kræsen med hensyn til vært. Både den voksne
flue og larverne kan gøre skade på bær og i litteraturen nævnes bl.a.
hindbær, brombær, jordbær, solbær, stikkelsbær, blåbær, blommer, hyld,
vindruer mm., som værende fortrukne værtsplanter. Fluen fortrækker som
tilfældet er hos andre frugtfluer modne frugter. Her placerer de voksne
hunner med en speciel savtakket udformning , æggene lige under
overhuden på frugterne. En enkelt flue kan lægge op til 300-400 æg og
da æggene fordeles med få æg pr. frugt, kan der hurtigt opstå skader.
Hunnernes
specielle læggebrod gør dem, imodsætning til bananfluer, istand til at
placere æg i frugter der endnu ikke er modne og perforere overhuden på
en række bær. Den primære skade fremkommer efter de små fluelarvers
fødeoptagelse, men ofte giver deres tilstedeværelse anledning til at
svampesporer kan inficere og ødelægge frugterne. Hunnernes æglægning
perforerer overhuden på frugterne og kan ligeledes give anledning til
infektion af sekundære svampe og efterfølgende råd.
Nedkøling af bær og frugter til under 10 grader stopper larvernes
udvikling - en vigtig oplysning til salgsleddet og forbrugerne.
Ønsker man at undesøge om bær. f.eks jordbær og hindbær indeholder
larver, kan bærrene skræres i stykker (jordbær) og nedsænkes i en
sukkeropløsning i 20 minutter. Herefter vil de hvide maddikelarver
svømme ud i sukkeropløsningen
Udseende
Fluen ligner måske mest af alt en lidt forstørret bananflue. Både
hanner og hunner har en brun til gul krop med sorte bånd på bagkroppen
samt tydeligt røde øjne. Hannerne er 2,6 til 2,8 mm lange har en
tydelig mørk plet på den bagerste ende af vingerne (vigtigt kendetegn).
Hunnerne er 3,2 -3,4 mm lange.
De små fluelarver en helt hvide og kun få mm lange. I hindbær kendes
fænomenet orm i hindbær. Her taler vi om hindbærbillens larver som er
væsentlig større og mørkere.
Hos kirsebær findes en anden flue (kirsebærfluen) hvis larver også er
hvide. Disse larver er dog væsentlig større end hos Pletvingefrugtfluen.
Den voksne fle findes i 2 udgaver, en sommerform hvor krppen er en del
lysere end vinterformen.
Livscyklus
Overvintringen sker antagelig som voksen flue, men det kan ikke
udelukkes at pupper i frugter tabt på jorden også vil kunne overvintre.
Fluen kan klare en nedfrysning til -17 grader. Under blade og andet
materiale når vi aldrig så langt ned i temperatur. Drivhuse eller
plasttuneller dækket med plastik vil sikkert fremme overvintringen. I
plantninger og i haver hvor der forekommer Hedera (efeu), er der
observeret mange fluer om foråret hvilket tyder på at netop denne
plante foretrækkes som overvintrigssted.
De første fluer der kommer frem kommer frem om foråret, kan leve i lang
tid når temperaturerne er under 20 grader C. Når frugterne modnes
lægger de æg. Æggene klækker 2-72 timer efter lægning afhængig af
temperaturen så det kan gå rigtig stærkt ved høje temperaturer.
Larvetiden varer fra 3 til 13 dage og puppetiden fra 3-15 dage, helt
afhængig at temperaturen. Der kan således forekomme mange generationer
i løbet af frugtmodningstiden.
Spredning
Fluerne kan flyve op til 4 km og kan også spredes med
vinden. Transport overlængere afstande, andre lande, kan ske med modne
frugter eller med planter til plantning. Forekomsten af bær og frugter
i vore naturområder giver gode betingelser for at denne flue kan finde
et godt levested i Danmark.
I 2018 er der udført optælling af fældefangster på Sydsjælland,
Nordsjælland og på Årslev. Først i uge 38 fandtes der fluer af
væsentlig om fang. Antallet steg betragtelig hen mod uge 40. Arbejdet
er udført af Helle Mathiasen og beskrevet i gartner tidende nr. 13
2018. Da flyvningen i forhold til den sydlige del af Europa diskuteres
det om fluen faktisk kræver en ny intruduktion hvert år for at blive et
problem.
En mindre undersøgelser af importeret frugt viste fund af larver i ca
10 % af bakkerne
Modforanstaltninger
- Sanering: Som haveejere har vi ikke de store muligheder for
bekæmpelse. Afplukning af modne frugter inden de bliver overmodne er
den vigtigste foranstaltning. Metoden benyttes også hos profesionelle
frugtavlere. Det er især vigtigt ved de første plukninger, hvor man
derved kan sinke opformeringen.
- Fældefangst: (masstrapping)er en metode der benyttes
profesionelt i
Sweitz. Glas med indhold af vineddike og rødvin ophængt med 2 meters
afstand rundt om bærarealet er si stand til at fanfge mange fluer. Der
er dog stor diskussion om metodens egnethed til større bærproduktioner.
- Netdækning: hvor det er muligt vil dækning med fintmasket
net eller
fiberdug antagelig kunne hindre æglægning.Maskestørrelsen skal ligge på
omkring 1 mm. Netdækning kan dog give problemer med høj luftfugtighed
og derved risiko for angreb af svampesygdomme.
- Overvågning: ophængning af fælder vil kunne bestemme
tidspunktet for start af netdækning.
Ophængning af pletfluefælder
I 2015 har Gartnerirådgivningen udført en større overvågning for dette
skadedyr over hele landet. Ved at ophænge fælder med fangplader han man
kunnet fange og registrere forekomsten at den lille pletfrugtflue.
Du kan også være med. Tag et lille plastbæger med låg. Bor nogle huller
i den øverste del af bæreret så fluerne kan finde ind. I bægeret fyldes
vineddike og låget sættes på. Fluerne tiltrækkes af eddiken og falder
ned i væsken. Vil du fange fluerne kan du montere en gul klæbrig
fangplade øverst i bægeret.
Angreb i Skælskør
Her d. 18 september 2015 fandt jeg de første pletvingefluer-hanner i
min fælde. Fælden indeholdt vineddike. I de ældste, lidt overmodne
hidbær af sorten 'Autumn Bliss' fandtes der fluelarver.
Havde jeg fået plukket bærrene i tide, ville larverne sandsynligvis
ikke kunne findes.
Spørgsmålet er hvilken betydning denne flue vil få i DK. Det vil tiden
vise.
Bekæmpelse
Biologisk Bekæmpelse
I 2014 blev der i Holland lavet forsøg med nematoder til bekæmpelse af
pletvingefluen. Forsøgene viste at nematoderne var i stand til at
parasitere fuldvoksne fluer og pupper i nedfalden frugt eller frugt der
endnu ikke er plukket. Forsøgene fortsætter i 2015.
Kilde: Gartnertidende nr. 2, 2015.
Der er registreret 2 arter af snyltehvepse som måske kan få en
betydning i relation til bekæmpelse af dette skadedyr.
I Gartnertidende nr. 2/2020 omtale en ny snyltehveps (Trichopria
drosophilae) som værende istand tl at ødelægger pupper af
pletvingefrugtfluen. Snyltehvepsen ipdrættes af det italienske firma
BioPlanet. Ifølge firmaet kan en enhelt hveps dræbe op til 100 pupper.
Det anbefales at den bruges om foråret til kontrol af de
overvindtrende fluer. Ifølge erfaringer gjort i Italien kan den nye
snyltehvepse reducere skaderne af pletvingefrugtfluen med ca. 30
procent.
Kemisk Bekæmpelse
I erhvervet findes p.t. endnu ikke godkendte midler mod
dette skadedyr
- I
udlandet er der opnået god effekt efter flere sprøjtninger med det
aktive stof spinosad. Dette middel er flere steder i udlandet godkendt
til økologisk produktion. Ophængning af fælder er godt til at fastslå
hvornår fluen flyver. Brugt til at fastsætte sprøjtetidspungt er
metoden tvivlsom. Det er antagelig bedst at starte indsatsen når de
førsste larver registres i frugterne
|
se evt:
Middeldatabasen
Læs andre steder om Pletvingefrugtfluen
http://www.agroscope.ch/baies/05590/index.html?lang=de
Her kan du læse en masse om pletvingefrugtfluen og se film og fotos.
http://www.cabi.org/isc/datasheet/109283
http://www.bulletinofinsectology.org/pdfarticles/vol65-2012-149-160cini.pdf
http://www.ipm.ucdavis.edu/PMG/PESTNOTES/pn74158.html