ForsidenForsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Pletvingefrugtfluen
(Drosophila suzukii)

"Motorcykelfluen speder sig i Danmark..?

Drosophila suzukii
De små pletfluer ligner bananfluer. Det vigtigste kendetengn er en mørk plet på hver af fluernes vinger, men kun hos hannerne
(Drosophila suzukii).
Foto: Hannah Burrack, North Carolina State University, Bugwood.org .


Navne

Cherry drosophila, spotted-wing drosophila (English)
Kirschessigfliege (German)
Drosophile à ailes tachetées (French)
Flekkvingefrugtflue (Norway)

Pletvingefrugtfluen

Drosophila suzukii er det latinske navn for en ny lille flue som er ny i Danmark. Her i 2015 er den fundet flere steder i større antal på Fyn og Sjælland og i de kommende år vil den sikkert være at træffe over det ganske land. Det er de små fluelarver i frugter som hindbær, jordbær mv. der er det store problem og som derfor frygtes mest i frugtavlskredse.
Der er ingen tvivl om at pletvingefrugtfluen også vil kunne findes i privathaverne. Jeg har selv fanget eksemplarer her i min egen have i sidst i september i mine efterårshindbær.
Fluen er på størrelse med en bananflue (der tilhører samme slægt, men kan kendes fra denne ved de 2 pletter på hannernes vinger, samt hunnernes specille læggebrod. Erhvervsfrugtavlerne frygter denne flue og følger udbredelsen i Danmark tæt.
I litteraturen kan du finde den under navne som Spotted Wing Drosophila (SWD), vinegar fly.
Der er tale om en lille flue af asiatisk oprindelse, men som bl.a. har spredt sig i USA og nu også i store dele af Europa. I 2009 blev den registreret i Italien, senere i 2010 i Spanien og i Schweiz 2011. Herefter i Tyskland og England hvor den i 2014 og 2014 har medført store skader. I dag må den betragtes som værende udbredt i hele Europa. Der er ingen tvivl om at den er tiltrukket af et varmt klima og stigninger i temperaturen de kommende år vil betyde at den også vil kunne brede kunne sig i resten af Skandinavien. Det tyder på at denne flue er god til at tilpasse sig nye klimaforhold så de kolde vintre her mod nord er ingen hindring.
Skaderne i Danmark i 2015 har været begrænsede. Kun en enkelt hidbæravler har stoppet plukningen af efterårshindbær før det planlagte tidspunkt, på grund af larver i frugterne.

Drosophila suzukii
Her ses de få mm store larver i hindbær
(Drosophila suzukii).
Foto: Magnus Gammelgaard


Drosophila suzukii
Ofte sidder de i forbindelse med blomsterbunden
(Drosophila suzukii).
Foto: Magnus Gammelgaard


Drosophila suzukii
Her ses de 2 mørke pletter på hannernes vinger: Billedet af den fouragerende flue er taget d 5 november på blomstrende efeu
(Drosophila suzukii).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Drosophila suzukii
Denne her blev fanget ved mine efterårs hindbær 18 september 2015
(Drosophila suzukii).
Foto: Magnus Gammelgaard .


Drosophila suzukii
Det er nemt selv at fremstille en "pletvingefluefælde"
(Drosophila suzukii).
Foto: Magnus Gammelgaard .


Symptomer

Pletvingefrugtfluen er ikke kræsen med hensyn til vært. Både den voksne flue og larverne kan gøre skade på bær og i litteraturen nævnes bl.a. hindbær, brombær, jordbær, solbær, stikkelsbær, blåbær, blommer, hyld, vindruer mm., som værende fortrukne værtsplanter. Fluen fortrækker som tilfældet er hos andre frugtfluer modne frugter. Her placerer de voksne hunner med en speciel savtakket udformning , æggene lige under overhuden på frugterne. En enkelt flue kan lægge op til 300-400 æg og da æggene fordeles med få æg pr. frugt, kan der hurtigt opstå skader.
Hunnernes specielle læggebrod gør dem, imodsætning til bananfluer, istand til at placere æg i frugter der endnu ikke er modne og perforere overhuden på en række bær. Den primære skade fremkommer efter de små fluelarvers fødeoptagelse, men ofte giver deres tilstedeværelse anledning til at svampesporer kan inficere og ødelægge frugterne. Hunnernes æglægning perforerer overhuden på frugterne og kan ligeledes give anledning til infektion af sekundære svampe og efterfølgende råd.
Nedkøling af bær og frugter til under 10 grader stopper larvernes udvikling - en vigtig oplysning til salgsleddet og forbrugerne.
Ønsker man at undesøge om bær. f.eks jordbær og hindbær indeholder larver, kan bærrene skræres i stykker (jordbær) og nedsænkes i en sukkeropløsning i 20 minutter. Herefter vil de hvide maddikelarver svømme ud i sukkeropløsningen

Udseende

Fluen ligner måske mest af alt en lidt forstørret bananflue. Både hanner og hunner har en brun til gul krop med sorte bånd på bagkroppen samt tydeligt røde øjne. Hannerne er 2,6 til 2,8 mm lange har en tydelig mørk plet på den bagerste ende af vingerne (vigtigt kendetegn). Hunnerne er 3,2 -3,4 mm lange.
De små fluelarver en helt hvide og kun få mm lange. I hindbær kendes fænomenet orm i hindbær. Her taler vi om hindbærbillens larver som er væsentlig større og mørkere.
Hos kirsebær findes en anden flue (kirsebærfluen) hvis larver også er hvide. Disse larver er dog væsentlig større end hos Pletvingefrugtfluen.
Den voksne fle findes i 2 udgaver, en sommerform hvor krppen er en del lysere end vinterformen.

Livscyklus

Overvintringen sker antagelig som voksen flue, men det kan ikke udelukkes at pupper i frugter tabt på jorden også vil kunne overvintre. Fluen kan klare en nedfrysning til -17 grader. Under blade og andet materiale når vi aldrig så langt ned i temperatur. Drivhuse eller plasttuneller dækket med plastik vil sikkert fremme overvintringen. I plantninger og i haver hvor der forekommer Hedera (efeu), er der observeret mange fluer om foråret hvilket tyder på at netop denne plante foretrækkes som overvintrigssted.
De første fluer der kommer frem kommer frem om foråret, kan leve i lang tid når temperaturerne er under 20 grader C. Når frugterne modnes lægger de æg. Æggene klækker 2-72 timer efter lægning afhængig af temperaturen så det kan gå rigtig stærkt ved høje temperaturer. Larvetiden varer fra 3 til 13 dage og puppetiden fra 3-15 dage, helt afhængig at temperaturen. Der kan således forekomme mange generationer i løbet af frugtmodningstiden.

Spredning

Fluerne kan flyve op til 4 km og kan også spredes med vinden. Transport overlængere afstande, andre lande, kan ske med modne frugter eller med planter til plantning. Forekomsten af bær og frugter i vore naturområder giver gode betingelser for at denne flue kan finde et godt levested i Danmark.

I 2018 er der udført optælling af fældefangster på Sydsjælland, Nordsjælland og på Årslev. Først i uge 38 fandtes der fluer af væsentlig om fang. Antallet steg betragtelig hen mod uge 40. Arbejdet er udført af Helle Mathiasen og beskrevet i gartner tidende nr. 13 2018. Da flyvningen i forhold til den sydlige del af Europa diskuteres det om fluen faktisk kræver en ny intruduktion hvert år for at blive et problem.
En mindre undersøgelser af importeret frugt viste fund af larver i ca 10 % af bakkerne

Modforanstaltninger

  • Sanering: Som haveejere har vi ikke de store muligheder for bekæmpelse. Afplukning af modne frugter inden de bliver overmodne er den vigtigste foranstaltning. Metoden benyttes også hos profesionelle frugtavlere. Det er især vigtigt ved de første plukninger, hvor man derved kan sinke opformeringen.
  • Fældefangst: (masstrapping)er en metode der benyttes profesionelt i Sweitz. Glas med indhold af vineddike og rødvin ophængt med 2 meters afstand rundt om bærarealet er si stand til at fanfge mange fluer. Der er dog stor diskussion om metodens egnethed til større bærproduktioner.
  • Netdækning: hvor det er muligt vil dækning med fintmasket net eller fiberdug antagelig kunne hindre æglægning.Maskestørrelsen skal ligge på omkring 1 mm. Netdækning kan dog give problemer med høj luftfugtighed og derved risiko for angreb af svampesygdomme.
  • Overvågning: ophængning af fælder vil kunne bestemme tidspunktet for start af netdækning.

Ophængning af pletfluefælder

I 2015 har Gartnerirådgivningen udført en større overvågning for dette skadedyr over hele landet. Ved at ophænge fælder med fangplader han man kunnet fange og registrere forekomsten at den lille pletfrugtflue.
Du kan også være med. Tag et lille plastbæger med låg. Bor nogle huller i den øverste del af bæreret så fluerne kan finde ind. I bægeret fyldes vineddike og låget sættes på. Fluerne tiltrækkes af eddiken og falder ned i væsken. Vil du fange fluerne kan du montere en gul klæbrig fangplade øverst i bægeret.

Angreb i Skælskør

Her d. 18 september 2015 fandt jeg de første pletvingefluer-hanner i min fælde. Fælden indeholdt vineddike. I de ældste, lidt overmodne hidbær af sorten 'Autumn Bliss' fandtes der fluelarver. Havde jeg fået plukket bærrene i tide, ville larverne sandsynligvis ikke kunne findes. Spørgsmålet er hvilken betydning denne flue vil få i DK. Det vil tiden vise.

Bekæmpelse



Biologisk Bekæmpelse

I 2014 blev der i Holland lavet forsøg med nematoder til bekæmpelse af pletvingefluen. Forsøgene viste at nematoderne var i stand til at parasitere fuldvoksne fluer og pupper i nedfalden frugt eller frugt der endnu ikke er plukket. Forsøgene fortsætter i 2015.
Kilde: Gartnertidende nr. 2, 2015.
Der er registreret 2 arter af snyltehvepse som måske kan få en betydning i relation til bekæmpelse af dette skadedyr.

I Gartnertidende nr. 2/2020 omtale en ny snyltehveps (Trichopria drosophilae) som værende istand tl at ødelægger pupper  af pletvingefrugtfluen. Snyltehvepsen ipdrættes af det italienske firma BioPlanet. Ifølge firmaet kan en enhelt hveps dræbe op til 100 pupper. Det anbefales at den bruges om foråret  til kontrol af de overvindtrende fluer. Ifølge erfaringer gjort i Italien kan den nye snyltehvepse reducere skaderne af pletvingefrugtfluen med ca. 30 procent.

Kemisk Bekæmpelse

I erhvervet findes p.t. endnu ikke godkendte midler mod dette skadedyr
  • I udlandet er der opnået god effekt efter flere sprøjtninger med det aktive stof spinosad. Dette middel er flere steder i udlandet godkendt til økologisk produktion. Ophængning af fælder er godt til at fastslå hvornår fluen flyver. Brugt til at fastsætte sprøjtetidspungt er metoden tvivlsom. Det er antagelig bedst at starte indsatsen når de førsste larver registres i frugterne



se evt: Middeldatabasen

Læs andre steder om Pletvingefrugtfluen

http://www.agroscope.ch/baies/05590/index.html?lang=de Her kan du læse en masse om pletvingefrugtfluen og se film og fotos.

http://www.cabi.org/isc/datasheet/109283

http://www.bulletinofinsectology.org/pdfarticles/vol65-2012-149-160cini.pdf

http://www.ipm.ucdavis.edu/PMG/PESTNOTES/pn74158.html



Opdateret d. 05.01.2023

Valid HTML 4.0 Strict