Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Svampesygdomme

Æbleskurv
(Venturia inaequalis) (Cladosporium dendriticum)

"Hvorfor bliver mine æbler plettede................?"

Venturia ineaqalis

Æbler med kraftige angreb af æbleskurv. (Venturia inaequalis)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Scab of apple (English)
Tavelure du pommier (French)
Schorf (Geman)
Moteado del manzano (Spanish)

Æbleskurv

De fleste der dyrker æbler har før eller siden truffet på denne meget almindelige svampesygdom. Hos erhvervsfrugtavlen giver æbleskurv også store problemer og er i dag den mest problematiske svampesygdom inden æbledyrkningen. Svampen der forårsager skurvsygdommen findes overalt i landet. Om foråret i overvintrede blade på jorden eller i angrebne grene. Fra bladene på jorden kastes sporer op i luften og nogle af dem lander tidligt på de første grønne knopper, hvor de spirer og sygdommen er igang. Resultatet hos meget modtagelige æblesorter er i bedste fald skurvplettede æbler - i værste fald ingen æbler overhovedet.

I ældre tid foretog man i privathaver gentagne sprøjtninger med fungicider. Denne mulighed er for længst passé og forbeholdt erhvervsfrugtavlen. I privathaverne må vi finde andre metoder for at undgå æbleskurv.

Venturia inaequalis

Overvintrede, visne blade fra sidste æblesæson, er den primære smittekilde til angreb af skurvsvampen. (Venturia inaequalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Symptomer

Skurvsvampen Venturia inaequalis angriber både blade, blomster, grene og frugter. Enkelte bladpletter kan man sagtens leve med, men tidlige og kraftige angreb medfører ofte bladfald og tab af frugter. De tilbageværende frugter får mørke pletter der breder sig ud over overfladen og medfører at de deformeres. Senere når æblerne opbevares på lager kan skurvpletterne udvikle sig til det man kalder for lagerskurv. Vi kan leve med enkelte pletter på frugterne (man tager ikke skade af at spise pletterne), men er det for voldsom, må de kasseres eller anvendes til most.

De første pletter ses ofte før eller lige efter blomstringen på de nyudviklede blade, i de såkaldte rosetskud. Små pletter i starten, men senere får bladoverfladen et tåget olivengrønt skær og også blade på "langskuddene/årsskudene" angribes. Bladene bliver gullige og kan falde af. Bladfald er træets reaktion på svampeangreb, for at forhindre at svampen trænger længere ind i selve grenen.
Det har vist sig at unge frugter er meget modtagelige, for senere i udviklingsforløbet at blive mere modstandsdygtige. I slutningen af frugtudviklingen bliver de igen modtagelige for skurvangreb. Sådan er det også med bladene.

Venturia inaequalis

De første pletter ses ofte på de først udviklede blade på de såkaldte rosetskud. Ofte hvor en vanddråbe har holdt bladet fugtigt i længere tid (Venturia inaequalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Venturia inaequalis

Senere får bladoverfladen et tåget olivengrønt skær og pletterne bliver tydligere her i sorten Jonagored (Venturia inaequalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Venturia inaequalis

Kraftige skurvangreb på frugternes overflade medfører at de ikke kan vokse og udvidde sig. Reseltatet er at frugterne revner (Venturia inaequalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Livscyklus

I de overvintrede nedfadne blade udvikles de såkaldte asko- eller sæksporehuse (svampens kønnede formering). Hver sporehus indeholder 8 askosporer. I forårsperioden april, maj, (juni) udslynges disse askosporer aktivt og spredes med vinden. Lander de på et blad som samtidig er fugtig i en periode, vil der kunne finde en spirring sted og bladet bliver inficeret. Denne såkaldte primære smitte, er meget vigtig for svampen og grundlaget for resten af sæsonen skurvangreb. Kan man udgå denne er høsten reddet.

Senere når svampen er etableret på bladene udvikles de såkladte konidiesporer (konidier) som er svampens epidemiske stadie. Her dannes sporerne enkelt vis på stilke (konidiebærere) og spredes med vinden til andre træer. Har man først rigtig mange angrebne blade med dette stadie, er det næsten uoverkommeligt at gøre noget.

Bladenes fugtighed og længden af denne periode i relation til temperaturen, er særdeles afgørende for om der sker en infektion eller ej. Dette forhold udnyttes i forskellige varslingssystemer lokalt og globalt, inden for erhvervsfrugtavlen for på denne måde at nedsætte bekæmpelsen med fungicider til et absolut minimum. I denne sammmenhæng er Mills skuvtabel (se længere nede et) vigtigt parameter.

Venturia inaequalis

Skematisk fremstilling af skurvsvampens livscyklus.
Used with permission from University of California Statewide IPM Program.
UC Pest Management Guidelines.



Mills Skurvtabel

Mills skurvtabel angiver, i hvor lang tid bladene skal være våde ved en bestemt temperatur, for at skurvinfektion kan etableres:

Temp. grader C 0-4 5 6 7 8 9 10 11 12-13 14-15 16-24 25
Timer med fugtighed 48 35 25 20 17 15 14 12 11 10 9 11


Modforanstaltninger

  • Undgå primærsmitte: Kan man undgå den primære infektion i forårsmånederne er man kommet langt i bekæmpelsen af denne sygdom.
    Riv bladene sammen under træerne og læg dem i kompostbunken. Husk at lægge andet materiale ovenpå, så sporer ikke kan spredes herfra.
    Under større forhold med mange æbletræer/plantager, har man forsøgt at udsprøjte urea (kvælstof) på bladene, hvilket hæmmer dannelsen af askosporer og medvirker til en hurtigere nedbrydnig af de visne blade.
    Vanding med 1 mm vand i tørre perioder om formiddagen, får udslyngningen af askosporer igang, i perioder hvor de ikke kan spirer på bladene. Herved kan man hurtigere få tømt "lageret" af askosporer om foråret.
  • Vælg modstandsdygtige æblesorter: er en af de vigtigste forholdsregler i kampen mod æbleskurv. I de sidste mange år er der udviklet rigtig gode æblesorter som er modstandsdygtige mod æbleskurv. Sorterne Rubinola, Initial, Ahrista, nævnes som særdeles modstandsdygtige, men lidt ældre sorter som Discovery, Cox's Orange, Topaz, Rød Ingrid Marie, Aroma, Holsteiner Cox, Filippa, Guldborg anses for ret modstandsdygtige. Der kommer hele tiden nye sorter som er modstandsdygtige mod skurv. Det er vigtigt at denne modstandsdygtighed er baeret på flere forhold, istedet for et enkelt resistensgén. Tidligere erfaringer har nemlig vist at svampen er istand til hurtigt at danne nye smitteracer, hvilket medfører at 100 % modstandsdygtige sorter pludselig kan blive 100 % modtagelige.
    Se iøvrigt pometet sortsliste: http://pometet.dk/sortslister/aebler/
    Er du til gamle historiske sorter er denne liste: http://pometet.dk/sortslister/aebler/links/_blekatalog-med-lav-billeder-3.pdf udarbejdet af Maren Korsgaard og Lektor Torben Bo Toldam-Andersen lige stedet for dig.
  • Beskæring: Skurvsvampen kræver fugtige blade for at kunne spire. Tætte trækroner indbyder derfor til skurvangreb. Beskær træerne så der skabes lys og luft. Skurvsmitte kan overleve i grene, især hos sorter der ikke afmodner godt. Fjern disse skud især hvis du kan se der findes sår på grenene.
  • Overdækning: Forsøg i erhvevsplantager har vist at overdækkes træerne med et lysgennemtrængeligt halvtag (plastikplader/folie) kan skurvangreb udgåes. Dette forhold skyldes især at bladfugtigheden nedsættes. Overdækningen influerer også på træernes vandforsyning og det er derfor vigtigt at kompensere ved evt. at anvende drypvanding. Se også
    http://www.ecoadvice.dk/nr/rdonlyres/4b31f27b-68ac-4977-b9a6-176afbf59f56/0/skurv.pdf
  • Undgå overgødskning: Kraftig gødskning med især kvælstof skaber kraftig løvvækst og dermed større modtagelighed for angreb af æbleskurv


Bekæmpelse

Sprøjtning med fungicider inden for privathavebruget er næppe længere relevandt og der findes kun få godkendte midler til området. Svampefri er et produkt der indeholder svovl og beregnet til opblading i vand. Under fugtige perioder hvor skurvsvampen har sine fordele skal der sprøjtes med få dages interval for at få en til tilstrækkelig effekt. Midlet er godkent til økologisk dyrkning.

I erhvervet anvendes også:
  • Armicarb 85 SP (850 g/kg kaliumhydrogencarbonat ).
  • Candit (Kresoxim-methyl).
  • Delan Pro (125 g/l dithianon)+(561 g/l kaliumphosphonat).
  • Delan WG (700 g/l dithianon).
  • Difcor 250 EC (250 g/l difenoconazol).
  • Dithane NT (750 g/kg mancozeb ).
  • Kumulus S (svovl).
  • Manfil 75 WG (750 g/kg mancozeb ).
  • Scala (400 g/l pyrimethanil ).
  • Syllit (544 g/l dodin).
Se evt. www.middeldatabasen.dk

Alternative produkter

Der nævnes en lang række alternative måde at bekæmpe skurv på, bla.a natriumbicabonat (natron/bagepulver) og kaliumbicarbonat. Det sidste anvendess i erhvervsplantager. Effekten er meget kortvarigr se: altplantesygdomme.htm
under skurv.

Basisstoffer

Fra 2015 er det tilladt at bruge en række bsisstoffer, bl.a mod æbleskurv

Læs om basistoffer basisstoffer.htm

Følgende basistoffer må anvendes mod skurv:
bagepulver.htm
padderokke udtraek.htm
pileekstrakt.htm

Se også

paereskurv.htm


Opdateret d. 28.1.2017

Valid HTML 4.0 Strict