Skematisk fremstilling af skurvsvampens livscyklus. Used with permission from University of California Statewide IPM Program. UC Pest Management Guidelines.
Tidlige bladangreb starter ofte som her, i spidsen af et blad, hvor en vanddråbe har holdt bladet fugtigt. Foto: Magnus Gammelgaard
Den såkaldte primære infektion sker om foråret, men grundlaget er dannet det foregående efterår.
I de skurvinficerede blade som efter løvfaldet ligger under træerne, dannes sporehuse med såkaldte ascosporer. Når frugtræerne i foråret begynder at vise grønne spidser er de også modtagelige for skurvangreb. I perioder efter fugtigt vejr, udslynges disse ascosporer og kan, når de lander på nye blade, der fugtige over længere tid, spire og trænge ind i bladene.
Den såkaldte primære infektion har nu fundet sted.............
Er man på en eller anden måde istand til at hindre denne er man nået langt.
Symptomer
De første skurvangreb som er et resultat af den primære smitte, ses ofte før eller lige efter blomstringen. Både på bladover- og undersiden ses mørke (sorte), i starten ofte diffuse pletter. Senere bliver pletterne mere skarpt afgrænsede.
Både blade, blomster, frugter, ja sågar grene kan angribes.
Diffuse skurvpletter der senere bliver sorte er de første symptomer på æbleskurv. Foto: Magnus Gammelgaard
I de nye skurvpletter på blade og frugter dannes masser af sporer som er udgangspunktet få den såkaldte sekundære smitte. Sommeren igennem vil der i fugtige perioder dannes adskillige nye "generationer".
Plukker man frugter med skurvpletter og opbevarer disse over længere tid, vil der udvikles nye skurvpletter, såkaldt lagerskurv.
Kraftige angreb på frugterner medfører ofte frugtrevner, da overhuden ikke kan vokse. Foto: Annette Ranten
Modforanstaltninger
Modstandsdygtige sorter
Fjern gamle blade
Beskæring
Anvendelse af modstandsdygtige sorter (se evt.dafo.htm) er noget af det vigtigste.
I de senere år er der udbudt mange nye æblesorter, der er modstandsdygtige mod æbleskurv. Desværre er denne modstandskraft gennem forædlingen ofte baseret på et enkelt, eller nogle få gener i planten. Dette bevirker at svampen på grund af de mange sporer og nye generationer, relativt hurtigt (over nogle år), er istand til at udvikle nye smitteraser der kan overvinde plantens modtandskraft. Der arbejdes derfor intens for at frembringe nye sorter med bedre modstandsdygtighed over for skurvsvampen, baseret på flere gener.
Er man istand til at forhindre den tidlige, primære smitte er man kommet langt. Det kan derfor godt betale sig at fjerne nedfaldne, gamle blade om efteråret, hvis man har haft et kraftigt skurvangreb.
Disse blade kan udmærket komposteres, når blot man sørger for god omsætning i kompostbunken.
Udtynding af grene og alm beskæring skaber luft ind i trækronen og er derfor med til at nedsætte tiden, hvor bladene er fugtige og dermed hindre en infektion.
Bekæmpelse
Dithane DG er ikke lægere til rådighed for hobbydyrkere.
Til forsiden
