Til forsiden

Skadedyr

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk
Printervenlig side Printervenlig side
Generelt om viklere

Æblevikler (Cydia pomonella)

Cydia pomonella
Denne lille lyserøde fætter kaldes ofte for "orm" i æblet.(Cydia pomonella).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Orm i æblet ØV..ØV !  Nu så det ellers så delikat ud....glemte du at se på bagsiden ja så har smagen afsløret at noget er galt. Nå man kan vel gnave uden om og få det bedste ud af situationen.
Hvorfor er det i grunden så sjældent at man møder en halv orm i æblet ?. Læs videre og få svaret.

Cydia pomonella
Voksen æblevikler fanget i en feromonfælde.(Cydia pomonella).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Cydia pomonella
Voksen æblevikler fanget i en feromonfælde.(Cydia pomonella).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Livscyklus

De voksne æbleviklere kommer frem fra midten til slutningen af maj, til slutningen af august. De største flyvninger sker dog normalt fra midten af juni til slutningen af juli.
Efter parringen lægges æggene enkletvis på nyudviklede frugter eller blade. Æggene lægges normalt i varme sommeraftener ved temperaturer over 15 gr. C.
De klækker efter 10-14 dage, senere i kølige perioder.


De små larver borer sig nu ind i frugten.
Hos pærer og små æbler trænger larverne tit ind ved blomsten, medens de hos større æbler går ind fra siden eller ved stilken.
I begyndelsen gnaves lige under frugtknuden, men ret hurtigt baner larverne sig vej ind igennem æblet, med den faste beslutning at nå ind til kernehuset.
Det er her de virkelige godter findes, nemlig de meget næringsrige æblekerner.
Indgangshullet er ofte blokeret af larveeskrementer "ormemel".

Larverne er fuldvoksne efter ca. 4 uger. De forlader herefter frugten hvadenten den stadig befinder sig på træet eller er faldet til jorden.
Nu drejer det sig om at finde nogle barkrevner eller andre gemmesteder hvor de spinder en kokon til overvintring.
I varme somre kan der forekomme to generationer. 2 generations larver kan herefter udvikles på frugtlageret hvor kokoner kan findes i frugtkasser.

Cydia pomonella
Såkaldt "ormemel" viser at noget er på færde. Her et tidligt angreb på en nyudviklet frugt.(Cydia pomonella).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Cydia pomonella
Angreb på ældre frugt. (Cydia pomonella).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Beskrivelse

De voksne viklere har et vingespænd på 15-22 mm. Forvingerne er brunlige med et diffust, spredt gråhvidt skær og en stor metallisk, broncelignende plet nær spidsen. Bagvingerne er brunlige

Æggene er 1,3 x 1,0 mm store, flade med et gennemsigtigt udseende.

Larvene der bliver 18- 20 mm lange er blegt lyserøde, med et sort hoved.

Puppen er 8-10 mm lang, gullig brun til mørk brun.

Cydia pomonella
Kraftigt gnav i æble. (Cydia pomonella).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Varsling
Angreb af æbleviklere har igennem mange år været et af de mest frygtede skadedyr i æbleproduktionen. Dels på grund af den direkte skade på æblerne, men også på grund af frugtens kortere holdbarhed på lageret.
Der har derfor været udfoldet store bestræbelser, i et forsøg på at kunne kontrollere dette skadedyr.
Angrebsniveauet er stærkt forskelligt fra år til år. Nogle år ses mange angreb , andre næsten ingen.
Bekæmpelsen er yderligere kompliceret af at man kun kan ramme larverne på et relativt kort tidsrum, (inden de har gnavet sig ind i frugten).
Hvis vi antager at de fleste æg er lagt i midten af juni, skal der således sprøjtes i slutningen af juni............
Da svingningerne i æglægningstidspungt og angrebsniveau er store fra år til år og fra den ene lokalitet til den anden, anvender man i erhvervet en såkaldt varslingsmodel.

For at han og hun i naturen kan finde hinanden, udsender hunnen nogle duftstoffer (kønsferomoner). Disse kan i selv meget små koncentrationer (få molekyler) opfanges af hannerne, så disse ledes på rette vej.
Dette system udnyttes i fælder:. Et stykke karton foldet så det danner et hus med tag og åbne gavle. På "gulvet" er anbragt en limplade og en lille kapsen med syntetisk feromon. Hannerne tiltrækkes og lander på limpladen hvor de fanges.
Ved daglige/ugentlige optællinger er det muligt, dels at se angrebsniveauet, men også at fastatslå hvornår flyvningen og dermed æglægningen er på sit højeste.
I erhvervet har man en tommelfingerregel der siger, at der skal bekæmpes hvis der fanges flere end 15 viklere pr uge. Herefter benytter man sig af en slags temperaturmodel der er baseret på graddage.
Der foregår ingen udvikling ved temperaturer under 10 gr.C
Disse fælder kan selvfølgelig også anvendes af hobbydyrkere og kan bl.a fåes hos: Bioproduktion

De pågældende fælder har i nogle tilfælde været markedsført som en bekæmpelsesforanstaltning. Det er de ikke, de er kun beregnet til registreringer.

Bekæmpelse

Produkter med indhold af B. thuringiensis er baseret på bakterier. Disse produkter skal for at virke optimalt , helst have en temperatur over 18 gr. C. I USA, hvor man flere steder har op til 4-5 generationer af æblevikleren, anvendes sprøjtning med mineralolier som en bekæmpelseforanstaltning. Det er ikke umuligt at dette ville kunne anvendes herhjemme, hvis man er i stand til at ramme det præcise sprøjtetidspunkt.
Insektsæber var måske en mulighed i denne sammenhæng.

Alternativer
Det angives at urteudtræk af planten Malurt skulle have en bekæmpende effekt, jeg har imidlertid ingen klare resultater set.

Modforanstaltninger
Har man mulighed for at indsamle angrebne æbler, før larverne forlader disse, vil dette antagelig have en positiv effekt.

Bølgepap og blommeviklere: Fangbælter betående af bølgepap bikles om den nederste del af stammen. Metoden anvendes for at snyde larverne til at gemme sig her for at overvintre. Senere på efteråret kan man så fjerne pappen, brænde den og samtidig viklerlarverne. Der er tvivl om metodens effektivitet, idet en del larver jo falder med æblerne ned og overvintrer i jorden. Samtidig vil man ved at brænde bølgepappen detruere en række nyttedyr som jo også gemmer sig her

I erhvervet anvendes også:
  • Madex (Cydia pomonella granulosis virus (CpGV))
  • Snyltehveps - Trichogramma .
  • Exosec CM (Feromonforvirring i æbler og pærer).
  • Isomate CLR (Feromonforvirring i æbler og pærer)
  • Karate 2,5 WG (Lambda-cyhalothrin)
  • Turex WG (500 g/kg Bacillus thuringiensis subsp. aizawai, strain GC-91)

  • se evt: Middeldatabasen




Til forsiden
Opdateret d. 28.1.2017