Til forsiden

Inglish Inglish

Skadedyr

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Generelt om bladlus

 Bladlusnøglen

Ædelgranlus (Dreyfusia nordmannianae)

Abies nordmanniana

Gule nåle der begynder på denne nordmandsgran ses ikke på afstand (Dreyfusia nordmannianae)
Foto: Magnus Gammelgaard


Normandsgran plantet som solitærplante i haven, kan være en god løsning. De friskgrønne bløde nåle er en pryd for øjet og samtidig rare at røre ved.
Træet har mange anvendelsesmuligheder såsom pyntegrønt eller juletræ såvel ude som inde og samtidig er det billigt at anskaffe.
Nordmandsgran er som regel et sundt træ der sjældent er plaget af sygdomme og skadedyr og er derfor let at dyrke.
Et af de få skadedyr der til tider indfinder sig er imidlertid ædelgranlusen (Dreyfusia nordmannianae).

Symptomer

På de nye skud ses krøllede nåle. På grenene fra sidste år ses gullige til brunfarvede nåle der efterhånden falder af.
Symptomerne ses ofte først på træer af en vis størrelse (over 1 m) og er ganske alvorlige for juletræesproducenterne, da træerne i mange tilfælde må kasseres.
Under haveforhold kan kraftige angreb medføre at træerne mistrives, hvorimod moderate angreb normalt kan accepteres.

Dreyfusia nordmannianae

På skudaksen ses voksne, voksklædte, æglæggende ædelgranlus . (Dreyfusia nordmannianae).
Foto: Magnus Gammelgaard




Dreyfusia nordmannianae

De overvintrende hunner lægge æg i tæt ved knopperne om foråret. (Dreyfusia nordmannianae).
Foto: Magnus Gammelgaard




Dreyfusia nordmannianae

Når æggene klækkes vander larverne ud på de nye skud . (Dreyfusia nordmannianae).
Foto: Magnus Gammelgaard


Udseende

Undersøger man grenene (helst ved brug af en lup) vil man ofte kunne iagttage voksbeklædte lus, som sidder på grenaksen. Ude på nålene vil man ligeledes kunne finde nogle ganske må sorte prikker, som er de nyklækkede ædelgranlus, der senere også bliver voksbeklædte og begynder at lægge æg.

Biologi

Som mange andre lus på vore træægtige planter, har også denne bladlus værtskifte, hvilket i dette tilfælde vil sige, at andre stadier af lusen findes på andre træarter end nordmandsgran.
Hos ædelgranlusen er det orientalsk gran (Picea orientalis) som er hovedvært. Denne er dog ikke særlig udbredt herhjemme, hvorfor man mener at det kønnede stadie som foregår på denne planteart, ikke er særlig udbredt her i landet.

Det ukønnede stadie foregår på alm. ædelgran (A. alba) og nordmandsgran (A. nordmanniana).
Om foråret udvikles overvintrede larver til æglæggende hunner. Når temperaturen hen på foråret bliver tilstrækkelig høj lægger de æg som senere kan udvikles til 3 forskellige typer af lus.
1): Lus på nye skudakser, 2): lus der vandrer ud på nålene samt 3): vingede lus som forgæves vil søge efter hovedværten, orientalsk gran.

Spredningen kan foregår på flere måder:  dels kan de små larver kravle fra træ til træ ved tætte planteafstande, dels kan fugle, dyr mennesker og maskiner udføre transporten.

Bekæmpelse:

Heldigvis har disse skadedyr også naturlige fjender. Mariehøns og snyltehvepse af forskellige arter nævnes, men især larver af guldøje skulle være særdeles grådige konsumenter af ædelgranlus.
Imidlertid kan der ofte være for få af disse nyttedyr tilstede, eller også kommer de så sent, at de ikke i tilstrækkelig omfang kan reducere betanden til et acceptabelt niveau.
I sådanne tilfælde kan følgende midler måske anvendes

Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Thiacloprid
Pyrethrin I og II + piperonylbutoxid
Kaliumoleat		 Calypso
1) Spruzit Insektfri Total
Insektsæber-flere		 Bayer husoghave
ECOstyle A/S
Egne sider




For at opnå et godt resultat er det vigtigt at sprøjte tidligt på året når når æggene klækker. Det vil ofte være nødvendigt med flere sprøjtninger. Pas iøvrigt på med mineralolie der under visse forhold kan give svidninger.
I erhvervet anvendes kemiske midler fra gruppen af de såkaldte pyrethroider.

Vil du læse mere om andre bladlus kan du gå til: bladlus.htm

    I erhvervet anvendes også:
    • Fastac 50 (Alpha-cypermethrin).
    • Cyperb 100 (cypermethrin)
    • Karate 2,5 WG (Lambda-cyhalothrin)

      • se evt: Middeldatabasen




    Opdateret d. 9.12.2009
    Til forsiden