Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Generelt om snegle

Agersnegl ((Deroceras (Agriolimax) agreste), (Deroceras, (Agriolimax) reticulatum ))

Hvem laver huller i bladene på mine planter..?

Arion hortensis Deroceras agreste

Agersnegl (Deroceras agreste) findes ofte i haverne. I mange tilfælde er der dog tale om en anden art (nøgen havesnegl) der er mørkere.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Grey field slug (English)
Limace agreste (French)
Einfarbige Ackerschnecke (Graue Ackerschnecke) (German)
Babosa amarillenta de los pastizales (Spanish)

Agersnegl

Ligesom nøgen havensnegl er agersneglen også en af de dyr vi kan støde på i køkken-/ eller prydhaven. Især i de "marknære" områder er den særdeles almindelig, men også i almindelige haver i villakvarterer. Som hos de andre snegle er det i perioder med fugtigt vejr at den stortrives og antallet kan udvikle sig eksplosionsagtigt hen over dyrkningssæsonen.

I 2007 have vi en særdeles fugtig eftersommer, hvilket medførte en stor ovelevelsesrate hos de snegle, der fandtes på markerne efter høst. Da vinterafgrøderne begyndte at spire frem fandtes milliarder af snegle klar til at kaste sig over de nyfremspirede afgrøder, hvor især raps og vinterhvede var de foretrukne. En del landmænd måtte så afgrøderne om. En del forsøgte at redde planterne ved at udstrø sneglemidlet Ferramol. Der blev i den forbindelse udviklet materiel så spredningen af dette middel kunne fortages over større arealer, ofte ved at anvende terrængående køretøjer som ATV'er. Se evt.  http://www.ecostyle.dk/

I det følgende beskrives agersneglen i relation til havebruget.

Symptomer

Som hos nøgen havesnegl gnaver agersneglen huller i bladene. Disse huller er ofte meget forskellige i størrelse og udseende afhængig af planteart og sneglestørrelse. Ofte er hullerne uregelmæsssige, langstrakte eller kantede. I mange tilfælde er der huller inde midt på bladpladen, men gnav fra bladkanten og ind mod midten kan også forekomme. Finder man samtidig med gnavet, glinsende sneglespor (snegleslim), enten på planten eller jorden omkring, er diagnosen mere sikker.

Værtplanteregistret er stort. Mange former for kål, især kinakål, de flester sorter af salat og masser af forskellige slags rodfrugter. Også prydplanter, herunder masser af blomsterarter er udsatte når klimaet, især fugtigheden er er høj. Snegle skjuler sig som regel om dagen, så det kan være en rigtig god idé at gå på sneglejagt om aftenen medbringende en lommelygte.

Arion hortensis

Angreb af agersnegle (Deroceras agreste) var i efteråret 2007 meget slemt på grund af den fugtige eftersommer.
Her er det vinterrapsmarken det er gået ud over.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Biologi

Agersneglen er gråbrun og bliver som regel lidt større end nøgen havesnegl, dvs. op til ca 5 centimeter lang. Den lægger 400-500 glasklare æg, som gemmes i fordybninger i jorden, eller under jordknolde. I de fleste tilfælde sker overvintringen som æg, men i forbindelse med f.eks levende hegn og hække i milde vintre, kan de sagtens ovevintre som voksne snegle.

Æggene klækkes efter 3-4 uger afhængig af jordtemteraturen og i løbet af et par måneder er de nye individder klar til selv at parre sig og lægge æg.
Små agersnegle ligner i øvrigt til forveksling, yngel fra den ibiriske skovsnegl, i folkemunde kalder "dræbersneglen".
Under tørre perioder tror man at agersneglene dør ud, men de er istand til at gemme sig i fordybninger og huller i jorden i lange perioder og kommer så igen til syne, når fugtigheden er optimal.

Modforanstaltninger

Sneglene gemmnner sig i skygge under blade , sten og knolde. Har man hække omkring urtehaven er dette et yndet sted for sneglene at opholde sig om dagen, eller under perioder med tørvejr. Dækker man med insektnet, kan det være nædvendigt at foretage udstrøning af Ferramol granulat inden netdækningen fortages. Læs iøvrigt mere under "Generelt om snegle"


Bekæmpelse

Læs under "Generelt om snegle"

I Sverige har man tidligere anbefalet at sprede læsket kalk mod snegle. 400 kg læsket kalk Ca(OH)2 pr ha. (40 g pr m2)delt på 2 udspredninger med ½ times mellemrum. Den læskede kalk trækker væsken ud af sneglene og de dør,(man kan diskutere hvor human denne aflivningsmetode er).
Om metoden stadig anvendes vides ikke , men den er ikke godkendt i Danmark. Læsket kalk er iøvrigt et stof, man rent arbejdshygiejnisk skal være påpasselig med.


Gåde råd til bekæmpelse af snegle modtages gerne !



Opdateret d. 14.1.2012