Agurkbladlus på undersiden af et
agurkblad, bliver hurtigt til mange (Aphis gossypii)
Foto: Magnus Gammelgaard
Læg mærke til farveforkellene
Disse lus er afkom efter en enkelt "stammoder" (Aphis gossypii)
Foto: Magnus Gammelgaard
Krøllede topskud i forbindelse
med glinsende og klæbrig substans, er tegn på angreb af bladlus.
Her er det agurkbladlus (Aphis gossypii) på potteplanten
Kallanchoe
Foto: Magnus Gammelgaard
Som hos mange andre typer af
bladlus, angriber også agurkbladlus der hvor næringen, i form af
aminosyrer, er er mest koncentreret i skudspidser og på nyudviklede
blade.
Sugningen nedfører at bladene krøller eller bliver deforme. Er der tale
om relativt tynde blade, ruller de helt sammen, hvilket bevirker at
lusene er godt beskyttet mod ydre påvirkninger.
Desuden er lusen i stand til at overføre (vektor for) flere forskellige
plantevira.
Agurkbladlus kaldes populært for sorte lus, men farverne kan være meget
forskellige, fra helt sorte, blålige, grønlige til gullige. Oftest er
der stor forskel på individdernes farve selvom de tilhører den samme
population.
De voksne lus er 1- 2 mm lange og normalt mørkere end de unge.
Det er ikke altid at sorte lus i vækshuse er af typen agurkbladlus. Det
kræver normalt ekspertviden at stille denne diagnose.
Agurkbladlus
er ikke hjemmehørende i Danmark, men importeret fra sydligere
himmelstrøg, fra områder hvor den kan overvintre på friland.
Overvintringen sker her som æg.
I Danmark formerer agurkbladlusen sig udelukkende ved at føde levende
unger. Når populationen bliver for tæt, fødes unger med vingeanlæg, som
når de bliver voksne, er i stand til at flyve ud og grundlægge en ny
bestand et andet sted, måske på en helt anden planteart.
Optimum temperaturen for denne lus ligger på 21 til 27 gr.C.
Det er ikke kun agurk der angribes. I væksthuse møder man den tit i
forbindelse med pepper, og tomat. I udlandet kaldes den iøvrigt for
Melon and cotton aphid.
Tager vi potteplanterne med er værtplanteregistret særdeles stort. Den
er således istand til at inficere de fleste af vore stueplanter.
Se evt. Insektriget og lokaliser hvor agurkbladlus befinder sig.
På dette nærbillede anes at
lusen er overtrukket med et lag voks, der gør den vandskyende. (Aphis
gossypii).
Foto: Magnus Gammelgaard
Voksen agurkbladlus klar til at
flyve til nye planter. (Aphis gossypii).
Foto: Magnus Gammelgaard
Nymfer af agurkbladlus
fotograferet på krysantemum. (Aphis gossypii).
Foto: Magnus Gammelgaard
Bekæmpelse:
Agurkbladlusen har generelt tiltrukket sig stor
opmærksomhed fra danske væksthusgartnere, idet netop denne art, er
karakteriseret ved, at den har en udbredt grad af resistens
(modstandsdygtighedoverfor kemiske bekæmpelsesmidler. Især det meget
almindeligt anvendte stof pirimicarb, har lusene vænnet sig til og
"lapper i sig" uden at tage skade.
Derfor anvendes naturlig- og biologisk bekæmpelse med forskellige
snyltehvepse, galmyg, svirrefluerlarver, mariehøns, guldøjer, tæger
m.v, meget udbredt.
Nye stoffer som indeholder imidacloprid og thiacloprid har imidlertid
vist sig særdeles effektiv over for denne art.
Indendøre og i vore drivhuse skal vi imidlertid lære at benytte os af
andre muligheder og foranstaltninger. I denne henseende adskiller denne
bladlusart sig ikke fra de øvrige bladlusearter.
Du kan læse mere om disse foranstaltninger på siden: bladlus.htm
Opdateret d. 19.12.2022
Til forsiden
|
