Til forsiden

Recepter for alternativ bekæmpelse af
skadedyr og svampesygdomme.

Brændenældeudtræk:
  • 1 kg friske blade eller 150 g tørede
  • 2 liter vand

Bladene klippes i små stykker og lægges i en plastbeholder, hvorefter de overhældes med lunkent vand.
Lad det hele stå et døgns tid før det filtreres. Fortyndes med vand før brug i forholdet 1:5. Sæbe kan evt. tilsættes (0,1 %).
Se også under Basisstoffer

Hvidløgs-sprøjtemiddel :
  • 100 g fint hakket og knust hvidløg
  • 2 spisesker vegetabilsk olie
  • 30 g brun sæbe
  • Vand

Bland hvidløg og olie og lad det stå natten over. Opløs sæben i 500 ml varm vand og tilsæt hvidløgsudtrækket. Sæben virker som spredemiddel.
Filtrer den koncentrerede opløsningen og fremstil sprøjtevæske ved brug af 15 ml koncentrat pr liter vand.
Om det er sæben eller hvidløgene der virker vides ikke.....?


Hyldebladssprøjtemiddel:
Til 0,5 liter vand tilsættes 250 g hyldeblade. Lad det simre i 30 minutter, hvorefter det filtreres gennem et klæde.
Tag derefter 0,5 l varmt vand og tilsæt en spiseskefuld brun sæbe vand og ekstrakt blandes og sprøjtevæsken er klar til brug.
Om det er sæben eller hyldebladene der virker vides ikke.....?


Kamille-te, Gåseurt-te :
Kamille er en almindelig vildtvoksende plante i den danske fauna. Den tilhører kurvblomstfamilien .
Nedenstående opskrift er baseret på arten (Anthemis nobilis) der er vildtvoksende i England. Denne skulle have et større indhold af aktive stoffer end de danske arter.

Tørrede kamilleblomster kan købes i helsekostforretninger.

Tilberedning : hæld 2 kopper kogende vand over 1/4 kop kamilleblomster. Lad det stå til det er afkølet hvorefter teen filtreres og hældes på sprøjten.
Virker præventivt mod rodbrand.


Korianderolie:
Bland 20 ml korianderolie med 1 liter vand og sprøjt med denne opløsning.
Vær omhyggelig med at opnå en god dækning.


Kvikgræs-te
Ja hvorfor ikke bruge denne besværlige ukrudtsplante til noget nyttigt.
En håndfuld friske udløbere af kvikgræs lægges i en skål og overhældes med 1 liter kogende vand.
Lad det stå og trække i ca. 10 min., filtrer udtrækket og sprøjt det ud såsnart det er afkølet.
Midlet anføres at virke præventivt mod meldug og andre svampesygdomme.


Neem olie:
Ekstrakt fra det asiatiske træ, Neem træet (Azadirachta indica)er kendt for at have virkning på forskellige insekter og enkelte svampesygdomme.
Alle dele af træet, men især frøene indeholder det aktive stof.
Flere produkter fra forskellige komercielle firmaer i udlandet forhandler dette produkt.
Se neemazal.htm

Malurt (Artemisia):
Malurt er flerårige krydderurter der formeres ved frø eller deling. Toppen afskæres når blomsterne er ved at udfolde sig, og tørres. Anvendes til brændevin, øl likør og medicin.
Udover at være repellerende overfor flere insekter kan der af denne plante fremstilles et sprøjtemiddel der virker mod bladlus, larver, krybende insekter og snegle.
Vær lidt forsigtig med at anvende sprøjtemidler fremstillet fra denne plante, da de under visse omstændigheder kan give væksthæmninger.
De bedste resultater opnåes ved at sprøjte direkte på "målorganismen".
Fremstilling:
  • 250 g friske malurtblade
  • 2 liter vand
  • 1 teske brun sæbe

Kog bladene ved svag varme i 30 minutter. Omrør og filtrer væsken og sæt den til afkøling. Tilsæt sæben til opløsningen før udsprøjtning.


Stor pileurt (Reynoutria sachalinensis ):

Et færdigformuleret planteudtræk Milsana er godkendt i visse lande til brug mod forskellige svampesygdomme som f.eks meldug.

Midlet skal bruges forebyggende og skulle aktivere plantens naturlige modstandsdygtighed mod svampeangreb.
Det færdigtformulerede produkt indeholder 5 % planteekstrakt af planten stor pileurt (Reynoutria sachalinensis ).


Padderok:
Padderokker er rige på silicium og beskytter planterne mod svampesygdomme ved at hæve deres lysabsorbtionsmuligheder. Desunden styrker silicium planteccelrnes imunforsvar. 1 kg frisk eller 150 g. tørret plantemateriale klippes i små stykker og lægges i en plastbeholder, hvorefter det overhældes 10 liter med lunkent vand.
Lad det hele stå et døgns tid hvorefter det koges i ca. 30 minutter, før det filtreres og stilles til afkøling. Fortyndes med vand før brug i forholdet 1:5.
Kan anvendes til beskyttelse mod ferskenblæresyge, meldug, rust og rodbrand.
Se basisstoffer.htm

Peberrod-pesticid:
Bring 3 liter vand i kog og tilfør 2 kopper (amerikansk: 2 cups) cayenne pebber, 1 stykke (2,5 cm) finthakket peberrod samt 2 kopper tørrede geranium (storkenæb).
Lad miksturen stå i ca. en time til afkøling. Midlet kan herefter udsprøjtes. Det anføres at geraniumblade kan udværes !


Purløg sprøjtemiddel:
Et bundt purløg hakkes fint og lægges i en skål hvor det overhældes med kogende vand.
Efter afkøling filtreres det og er klar til udsprøjtning. Der sprøjtes 2-3 gange pr uge.


Pyrethrum:
Naturlig pyrethrum udvindes af de tørrede blomsterhoveder fra den afrikanske krysanthemum (Chrysanthemum cinerariaefolium). Det har længe været kendt pyrethrum, har en rimelig drabseffekt på mange insekter.
Derfor er der udviklet en lang række syntetiske produkter med det naturlige pyrethrum som forbillede. Ofte er midler med indhold af pyrethrum tilsat såkaldte synergister, der er kemiske stoffer som forbedrer virkningen.
Pyrethrum er meget lidt giftigt for pattedyr (og mennesker), men til gengæld giftigt hvis det havner i vores vandmiljø.
Der er nu ved igen at komme en del prodikter frem på markedet som indeholder naturligt pyrethrum.
Mange af disse midler et tilsat såkaldte synergister (piperonylburoxid I og II) der forstærker virkningen. Disse er dog at betragte som kemiske stoffer.
Produkter med indhold af pyrethrum skal helst udsprøjtes om aftenen idet stoffet ikke er lysstabilt.


Rejnfan, regnfang, guldknap (Chrysanthemum vulgare):
Er vel at betragte som en ukrudtsplante. I tidligere tider blev den anvendt som lægeplante, idet den indeholder æteriske olier og bittestoffer.
300 g frisk plantemateriale eller 30 g tørret, snittes, hældes i en beholder og tilføres 10 liter vand. Lad det hele stå et døgn, filtrer og sprøjt det ud, ufortyndet. Anføres at virke både på skadedyr og svampesygdomme.


Rotenon:
Et gammelkendt insektmiddel der virker bredt på mange insekter. Det aktive stof er udvundet fra tropiske planter tilhørende ærteblomstfamilien. Det er især i rødderne at det aktive stof findes. Disse tørres og puveriseres
Et flydende produkt markedsføres af flere kommercielle firmaer.
Advarsel: Rotenon virker som mavegift for insekter. Det må under ingen ingen omstændigheder betragtes som værende ikke giftigt for mennesker. Det er både giftigt ved inhalation og gennem hudoptagelse.


Rude te:
Kraftig te lavet af lægeplanten Rude (Ruta graveolens) virker efter sigende på nogle skadedyr.
Rude er en lille stedsegrøn busk med grågrønne blade. Den hører til krydderurterne. Virker også mod nervøs hovedpine og hjertebanken.


Tobaksekstrakt:
Bland 250 g. tobak (f.eks. cigaretskodder) med 4 liter vand. Tilsæt 30 g brun sæbe.
Kog det hele forsigtigt i 30 minutter hvorefter det filtreres. Tilsæt herefter 16 liter vand og den færdige sprøjteopløsning er klar.
Mindre portioner kan fremstilles !!!!!!!!
Advarsel: nicotin er meget giftigt for mennesker, både ved indtagelse samt ved optagelse gennem huden.


Ørenebregne:
3-4 kg blade lægges i en spamd og dækkes med vand. Herefter henstår den i ca en uge hvorefter materiallet sies væk. Den resterende væske kan begrænse bladlusenes for plantning og virker også mod svampesygdomme. Friske blade af ørnebregnen (Pteridium aquilinum) hævdes at modvirke angreb af kålsommerfugle.
Kog det hele forsigtigt i 30 minutter hvorefter det filtreres. Tilsæt herefter 16 liter vand og den færdige sprøjteopløsning er klar.
Advarsel: Der er i den grad grund til at advare mod dette middel. Den meget udbredte ørnebregne er så giftig, at Miljøministeriet nu råder danskere, der får drikkevand fra boringer i områder med stor forekomst af bregnen, til at få vandet undersøgt.
Ørnebregnen rummer det kræftfremkaldende stof ptaquilosid og er i lighed med en række andre planter op mod 1000 gange mere akut giftig end de pesticider, landbruget sprøjter med.
En ph.d.-undersøgelse fra Landbohøjskolen viser, at bregnens gift er meget lidt biologisk nedbrydelig og stort set uhindret siver ned mod grundvandet. nicotin er meget giftigt for mennesker, både ved indtagelse samt ved optagelse gennem huden.


Tomat:
2-3 håndfulde tomatblade eller friske skud rives i stykker og lægges i 3 l kold vand.
Efter 2 - 3 timer filteres væsken og udsprøjtes over afgrøden.


Æblecider-eddike:
Æblecider- eddike skulle kunne fås her i Danmark. Om man kan anvende almindelig eddike vides ikke ?.
Bland 3 spiseskefulde eddike i 3-4 liter vand. Blandingen udsprøjtes om morgenen.
Midlet anbefales mod meldug, skurv og rosenstråleplet.
Se basisstoffer.htm


Til forsiden