![]() |
|
![]() |
Asketoptørre (Chalara fraxinea )Hvorfor visner asketræerne i toppen ?
Visne toppe i askebeplantninger ses efterhånden over det meste af landet (Chalara fraxinea). Foto: Magnus Gammelgaard. AsketoptørreI de senere år er der over det meste af landet observeret asketræer som især i toppen er bare og mangler løv. I begyndelsen mente man at det var et fænomen som knyttede sig til nye skud især i toppen af træerne, men mange steder ser man yngre træer der helt visner og dør.Det gør ikke sagen bedre at man mange steder har brugt asken som erstatning for elmen, der som bekendt næsten er uddød på grund af elmesyge. se elmesyge.htm Sygdommen har været kendt i Danmark siden 1993. Omkring foråret 2004 mente man at fænomenet skyldtes frost, men lignende symptomer fra vore nabolande, Sverige og Polen og de baltiske lande har med ret stor sikkerhed vist at der er tale om et svampeangreb forårsaget af svampen Chalara fraxinea.
Nyplantede ask resikerer at dø som resultat af svampeangreb. (Chalara fraxinea) Foto: Magnus Gammelgaard.
5-6 år gamle asketræer helt døde efter et kraftigt angreb. (Chalara fraxinea) Foto: Magnus Gammelgaard. SymptomerDe første symptomer er ofte visnede blade i toppen af træerne. Efterfølgende ses brunlige barknekroser på grenene. Angrebet breder sig herefter ned gennem grenene. Ofte ses at angrebet er gået ind i hovedstammen via sidegrene. Angrebet breder sig rundt i træet som årerne går. Ofte ser man at træet skyder vandris fra basis i forsøget på at overleve.
Svampeangrebet er her bredt sig fra en sidegren og ind i hovedstammen (Chalara fraxinea).
Foto: Magnus Gammelgaard. SygdomsforløbDer er stor usikkerhed med hensyn til svampeangrebets spredning og udvikling. Inden for skovbruget er man naturligvis bekymret da asken er en ret vigtig træart. Iben M. Thomsten og Jens Peter Skovgaard fra Forskningcenter for Skov og Landskab har udgivet et videnblad som omhandler denne sygdom.http://www.sl.life.ku.dk/Forskning/FagdatacenterSkov/SkovSundhed/Skader/Asketoptoerre.aspx Store skader ses ofte hvor der er tale om tætte askebeplantninger, hvorfor man må antage at sygdomudviklingen er hurtigt under fugtige forhold. Lange perioder med fugtigt vejr er således også befordrende for sygdomsudviklingen.
Ved at skære i overfladen ses at det yderste vækstlag er helt brunt (Chalara fraxinea).
Foto: Magnus Gammelgaard. ModforanstaltningerDa man ikke kender sygdomsforløbet til bunds er det også vanskeligt at fremkomme med en holdbar løsning. Angrebet i Danmanrk er ikke så udbredt at man generelt fraråder at plante ask, men den senere tids kraftige symptomer som kan iagttages mange steder må betyde at sygdommen må betragtes som alvorlig.
Kemisk bekæmpelseDer findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmuligheder for denne sygdom.Ved at få et bedre kendskab til spredning, infektion og sygdomsudvikling vil der måske opstå muligheder for at bekæmpe sygdommen ad kemisk vej. Dette gældende for erhvervsmæssig skovbrug og sikert kun i forbindelse med dyrkningen i planteskolerne. Det vil sandsynligvis ikke blive ad denne vej, man som privat havebruger skal forsøge at bekæmpe sygdommen. Bekæmpelse ved konstateret angreb
Jeg modtager meget gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.! Opdateret d. 9.12.2009 |