Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Asketoptørre (Chalara fraxinea ) (Hymenoscyphus pseudoalbidus)


Hvorfor visner asketræerne i toppen ?

Chalara fraxinea

Visne toppe i askebeplantninger ses efterhånden over det meste af landet (Chalara fraxinea).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Asketoptørre

I de senere år er der over det meste af landet observeret asketræer som især i toppen er bare og mangler løv. I begyndelsen mente man at det var et fænomen som knyttede sig til nye skud især i toppen af træerne, men mange steder ser man yngre træer der helt visner og dør.

Det gør ikke sagen bedre at man mange steder har brugt asken som erstatning for elmen, der som bekendt næsten er uddød på grund af elmesyge. se elmesyge.htm

Sygdommen har været kendt i Danmark siden 1993. Omkring foråret 2004 mente man at fænomenet skyldtes frost, men lignende symptomer fra vore nabolande, Sverige og Polen og de baltiske lande har med ret stor sikkerhed vist at der er tale om et svampeangreb forårsaget af svampen Chalara fraxinea.

Chalara fraxinea

Nyplantede ask resikerer at dø som resultat af svampeangreb. (Chalara fraxinea)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Chalara fraxinea

5-6 år gamle asketræer helt døde efter et kraftigt angreb. (Chalara fraxinea)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

De første symptomer er ofte visnede blade i toppen af træerne. Efterfølgende ses brunlige barknekroser på grenene. Angrebet breder sig herefter ned gennem grenene. Ofte ses at angrebet er gået ind i hovedstammen via sidegrene. Angrebet breder sig rundt i træet som årerne går. Ofte ser man at træet skyder vandris fra basis i forsøget på at overleve.

Chalara fraxinea

Svampeangrebet er her bredt sig fra en sidegren og ind i hovedstammen (Chalara fraxinea).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Sygdomsforløb

Der er stor usikkerhed med hensyn til svampeangrebets spredning og udvikling. Inden for skovbruget er man naturligvis bekymret da asken er en ret vigtig træart. Iben M. Thomsten og Jens Peter Skovgaard fra Forskningcenter for Skov og Landskab har udgivet et videnblad som omhandler denne sygdom.

http://www.sl.life.ku.dk/Forskning/FagdatacenterSkov/SkovSundhed/Skader/Asketoptoerre.aspx

Store skader ses ofte hvor der er tale om tætte askebeplantninger, hvorfor man må antage at sygdomudviklingen er hurtigt under fugtige forhold. Lange perioder med fugtigt vejr er således også befordrende for sygdomsudviklingen.

Chalara fraxinea

Ved at skære i overfladen ses at det yderste vækstlag er helt brunt (Chalara fraxinea).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Modforanstaltninger

Da man ikke kender sygdomsforløbet til bunds er det også vanskeligt at fremkomme med en holdbar løsning. Angrebet i Danmanrk er ikke så udbredt at man generelt fraråder at plante ask, men den senere tids kraftige symptomer som kan iagttages mange steder må betyde at sygdommen må betragtes som alvorlig.
  • Sundt plantemateriale: Det er vigtigt at man undersøger planterne for angreb ved indkøbet på planteskolen.
  • Undgå tætplantninger: Det er iagttaget at tætte beplantninger af ask ofte angribes kraftigt hovrfor man bør undgå dette.

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmuligheder for denne sygdom.
Ved at få et bedre kendskab til spredning, infektion og sygdomsudvikling vil der måske opstå muligheder for at bekæmpe sygdommen ad kemisk vej.
Dette gældende for erhvervsmæssig skovbrug og sikert kun i forbindelse med dyrkningen i planteskolerne. Det vil sandsynligvis ikke blive ad denne vej, man som privat havebruger skal forsøge at bekæmpe sygdommen.

Bekæmpelse ved konstateret angreb

  • Fjern inficerede skud: Da sygdommen ofte ses brede sig fra skud og ind i hovedstammen, kan afkipning af inficere skud neden for det angrebne område, sandsynligvis være med til at begrænse sygdomsudviklingen.


Jeg modtager meget gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Status 2015

Asketoptørre er stadig meget udbredt over det ganske land. Det har vist sig at især nyplantede træer er meget udsatte for angreb og især når disse plantes uden for byerne. Dette begrundes i at fugtigheden i bymiljøet er lavere end på landet og derved ikke så befordrende for de fugtighedskrævende sporer. Ældre etablerede asketræer klarer sig relativt godt i byerne og man bør bestemt gøre alt for at bevare disse.

Ved nyplantninger rådes der til at plante de lidt mere hårdføre amerikanske askearter, Fraxinus america og pensylvanica samt mannaask, F. ornus.
Refereret fra Iben Thomsens indlæg på bytræsseminariet 2015.

Opdateret d. 14.1.2016