Biofumigation

Biofumigation - moderne ord for gammel metode ?

Dyrkning af afgrøder med det formål blot at nedgrave disse ,har i mange år været en meget anvendt metode til at holde på de næringsstoffer, der ellers ville udvaskes fra jorden og ende i grundvandet. Ligeledes har man i masser af år benyttet sædskifte (undgå at samme afgrøde står på den samme vokseplads år efter år), som en foranstaltning til bekæmpelse af forskellige skadedyr og svampesygdomme i jorden.

Nyt er det måske, at man nu målrettet forsøger at anvende specielle afgrøder, der har evne til i forbindelse med deres omsætning i jorden, at udskille stoffer der virker dræbende eller hæmmer udviklingen af visse skadedyr og svampesygdomme.
Man kan vel kalde metoden for biologisk jorddesinfektion. En metode der både henvender sig til de økologiske dyrkere, samt dem der dyrker mere konventionelt. Der er erhvervsmæssigt stor interesse for metoden, bl.a. fordi der ikke længere findes kemiske muligheder.
Biofumigation har i flere år været anvendt over store dele af verden og der afholdes med mellemrum konferencer i et forsøg på at tilvejebringe og udbrede nye resultater. Specielt Afrika og Sydamerika er om områder hvor metoderne og princippet, har været anvendt i mange år.

Hvad kan man bekæmpe ?

Under Danske forhold er det især nematoder (se: nematoder.htm) og svampesygdommen Verticillium (visnesyge)(se: verticillium.htm, der har været mål for metoden.

Metoden

Der er flere muligheder at anvende metoden på. Det almindelige er at så en efterafgrøde og derefter nedmulde, grave den ned i jorden, når den er vokset godt til. Man kan dog også tænke sig at dyrke afgrøden et sted, høste den og bringe den hen til det område hvor den skal anvendes. Der kan være tale om at anvende metoden på flere tidspunkter i vækstsæsonen. Der bruges typisk mængder svarende til 50-100 ton pr ha (svarende til 5-10 kg pr m2).
Ofte vælger man efter nedmuldningen at dække arealet med plast, for at bibeholde de virksomme stoffer i jorden så længe som muligt. For at opnå en fornuftig virkning anslår man en virkningstid på minimum 2 uger.

Hvilke planter?

Det er især planter inden for kålfamilien (Brassicae). Specielt nævnes Brassica juncea (Indisk bladsennep) og her variateterne Brassica juncea var. integrifolia og Brassica juncea var. juncea.
Til bekæmpelse af nematoder, er det en velkendt sag at Tagetesslægten er virksom. (se:nematoder.htm)

Hvad er det der virker?

I forvbindelse med nedbrydning af plantemateriale frigives stoffer tilhørende de såkaldte glucosinolater. Det er især kålafgrøder som er rige på disse stoffer.

Mere læsestof

Ved at søge på ordet "biofumigation" havner man blad mange muligheder. Se f.eks. http://www.plantsolutionsltd.com/caliente.htm

Opdateret d. 13.12.2009