Buksbom grentørre (Volutella buxi)(Pseudonectria rousseliana)

Navne

Volutella Blight (English)
Buchsbaumkrebs (German)

Buksbom grentørre

Buksbom er udsat for flere alvorlige svampesygdomme. Buskbom grentørre er en afdem og har været kendt i Danmark i mange år, men er heldigvis  ikke nær så slem som den relativ nye sygdom kaldet buksbomkvistdød.
De gule, tørre blade er ofte det første man lægger mærke til, dog kan disse forveksles med dårlig trivsel, igen forbundet med dårlige vækstforhold. Buksbom blade bliver ofte lyse på grund af næringsmangel. Det sikreste kendetegn er derfor de lyserøde til hudfarvede sporepuder på bladenes underside.

Symptomer

Helt gule, ofte tørre blade, der lægger sig tæt op af stænglerne, er typiske symptomer. Betragter man de angrebne grene vil man ofte se at barken her sidder løst. Det er ofte enkelte buske eller kun dele af buskene, der angribes. Er klimaet fugtigt, vil man på bagsiden af bladene kunne finde lyserøde til hudfarvede sporepuder (sporodochia). Under tørre omstændigheder kan disse ikke findes. Det kan derfor anbefales at lægge kviste med angrebne (delvist sunde) blade i en plastikpose med fugtig køkkenrulle. Gerne en uges tid ved 20 grader, lyst men uden direkte sol.

Forveklingsmuligheder

En anden svampesygdom i buksbom, buksbomkvistdød gerntørre (Cylindrocladium buxicola)
er ret almindelig. Denne svamp resulterer i bleggule blade og visne skud og planter og er hyppigst om foråret. Svampen danner en anden type sporer. Læs om buksbomkvistsød på siden cylindrocladium%20buskbom.htm

Sygdomsforløb

Svampesygdommen kan spredes i hele vækstsæsonen især hvis der forekommer sårringer af planterne (klipning). Ofte opdages angrebet om foråret og kan herefter spredes i løbet af vækstsæsonen. Svampen danner både kønnede og ukønnede sporer, men det vurderes at det er de ukønnede sporer (Volutella buxi), der ansvarlig for den største smittespredning. De kønnede frugtlegemer (Pseudonectria rousseliana) udvikles fra de ukønnede strukturer antagelig først når bladene er faldet til jorden. Fugtighed er vigtig for at svampen kan spredes. Buksbomhække der omkranser bede som vandes er specielt udsatte, da hækken i lang tid har fugtige blade. Klipper man samtidig hækken vil man sprede sporerne i klipperetningen.

Modforanstaltninger

• Klipning i tørvejr: Hækkeklipning af fugtige planter indebærer en stor risiko for smittespredning.
• Sørg for at planterne trives i god jord og ikke mangler næring især i den sidste del af vækstsæsonen
  
• Hygiejne er vigtig: alle remidier, herunder knive, sakse, potter, kasser, beklædning mv., der har været i kontakt med syge planter, skal desinficeres . Brug f.eks Rodalon 1:10
  
• Plantested ikke under skyggefulde forhold.: Svampesygdommen udvikles især på planter der står i skygge og har våde blade i lang tid.
• Ikke overbrusning: Ved dyrkning af buksbom bør man af hensyn til bladfugtighed undlade vanding fra oven. Specielt hvis det forgå sidst på dagen.
• På tyske hjemmesider kam man købe en lang række produkter der for det meste indeholder ofskellige former for gødning, men man kan selv sørge for at gødske planterne af flere omgange i løbet af sæsosnen
  

Plant i stedet

Buksbom er ikke let at erstatte. I "Grønt Miljø" nr. 7, september 2011 foreslåes Japansk Krittorn (Ilex crenata 'Dark Green') der minder om buksbom og kan vokse de samme steder. En anden mulighed er taks.

Louise Møller fra Haveselskabet har i en artikkel i bladet Haven Marts 2013 samlet en række alternativer til Buksbom:

• Lonicere nitida 'Elegans' (Dansk: myrtegedeblad): Stedsegrøn busk med små myrtelignende stedsegrønne blade. Bliver uden klipning ca 1 meter, men kan fint klippes til f.eks små kugler. Bør klippes 2 gange årligt da den er ret kraftigvoksende. Let at etablere og plantes i sol til skygge.
  
• Ilex crenata (Dansk: Japansk kristtorn): Stedsegrøn kompakt busk, der minder meget om buksbom.Trives i veldrænet havejord. Velegnes til klippede hække og figurer. Plantes i sol til halvskygge i veldrænet jord. Der findes flere sorter. Sorten 'Convexa' er den mest plantede.
• Thuja occidentalis (Dansk: Almidelig thuja): Stedsegrøn træ/busk med skælformede blade. Kan blive ret høj. Skal klippes jævnligt for at holde den i ave. (kan ikke skyde fra nøgne grene). Velegnet til klippede hække. Sorten 'Danica' er en kugleformet variant.
• Rhododendron 'Bloombox': er en ny sort af rododendron med kompakt vækst og smalle blade. lomsterne er sartrosa og springer ud i juni. Bliver op til 70 cm høj og plantes i almindelig havejord. Den behøver altså ikke sphagnum sam andre rododendron.Kan klippes i former og figurer, men vil man have blomstring klippes den kun en gang, umiddelbart efter blomstringen.
• Euonymus fortunei 'Green chois' (Dansk Benved): Lille stedsegrøn bisk med mørkegrønne stedsegrønne, næsten runde blade. .Sorten har opret væskt og kan blive  op til 80 cm høj. Plantes i almindelig havejord i sol til skygge. Ret robust. Klippes jævnligt. Der fides flere sorter med brogede blade hvis man ønsker det.
• Taxus baccata  (Dansk: almindelig taks): Stedsegrøn busk eller lille træ der trives både i sol eller skygge. Den bliver stor men den kan fint klippes. Tåler kraftig beskæring og kan modsat thuja skyde fra nøgne grene. Der findes flere sorter f.eks. 'Thomsens Dwarf' og krydsningen Taxus x  media 'Hilii'. Trives i jord med godt dræn og råler ikke vandlidende jorder.
  

I det engelske haveselskabs have (RHS Wisley) er der i april 2016 plantet en række alternativer til buksbom og resultaterne foreligger nu i det Engelske Haveblad The Garden i september 2018. Vær opmærksom på at der er tale om engelske forhold og et klima der er en smule mildere end det vi har nogle steder i DK.

Følgende arter og sorter har været med i den Engelske undersøgelse (jeg har udeladt de frostfølsomme arter):

• Berberis darwinii 'Compacta' Compakt stedsegrøn plante med smalle, stikkende, kristtorn ligenede blade og orange blomster i foråret. Skal stå i fuld sol og tåler ned til - 10 graders frost.
• Berberis thunbergii 'Golden Torsh'. Langsomvoksende, hårdfør og løvfældende busk. Blomstrer med gule blomster i foråret og orange blade om efteråret før løvfald. Tåler lavere temperatur end -20 grader. Plantes i sol eller delvis skygge. Klippes i sommerperioden.
• Berberis thunbergii 'Orange Rocket'. Opret busk der for rust orange gule blade ved udspring. Bladene bliver senere grønne og orangerøde om efteråret. Den unge vækst forgrener sig ikke meget så derfor anvedes den bedst hvor der øskes søjteformet vækst. Særdeles hårdfør og tåler temperatur lavere end -20 grader C.
• Lonicera yunnanensis var. yunnanensis (Syn. L. nitida) 'Baggesen Gold'. Let dyrkbar lille busk der egner sig fint til parterre. Har lysegrønne blade og er godt forgrenet. Kan plantes både i sol og skygge og vokser både fugtig og tør jord. Klimatolerence ned til  -15. Kan klippes hele året.
• Podocarpus 'Guardsman' (Dansk: Sydtaks): Dværg nåletræ med brozegule blade. Busken danner let en kuppelform. Er langsom at etablere og plantes i fuld sol til let skygge. . Sommerklipning indtil September. Tåler lavere temperatur end -20 grader C.
• Taxus bacata 'Repandens': Lille stedsegrøn plante med mørke nåle og udbred vækst. Kna anvendes hvor man ønsker en mere flad plante. Ligesom andre taks kræver den jord med god dræning. Tåler temperaturer lavere end -20 grader C.
  

Bekæmpelse

• Fjern angrebne skud og blade: Afklip angrebne skud, helst et lille tykke længere nede end angrebet, så snart de viser symptomer. Visne blade på jorden blade bør om muligt også fjernes, da de kan være smittekilde i den kommende vækstsæson.

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte midler til bekæmpelse af Volutella buxi. Kemisk bekæmpelse er altså ikke en farbar vej når det drejer sig om privathavebruget. I erhvervet har svampemidler der anvendes til bekæmpelse af andre svampesygdomme en sideeffekt på denne svamp.

I udlandet har man erhvervsmæssigt forsøgt sig med midlet Signum WG der indeholder pyraclostrobin og boscalid og fået god effekt.
Læs også
Buksbomkvistdød: cylindrocladium%20buskbom.htm
Buksbombladloppe: buksbombladloppe.htm
Buksbomgalmyg: buksbomgalmyg.htm
Buksbomhalvmøl: buksbomhalvmoel.html

Opdateret d. 02.01.2020