Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Buksbombladloppen
(Psylla buxi ))

"Hvorfor bliver de nye blade på mine buksbom runde og skeformede................?"

Monarthropalpus buxi

Sådanne skeformede blade hos buksbom er typiske symptomer på angreb af buksbombladloppen. (Psylla buxi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Box sucker, Boxwood psylla, Boxwood psyllid (English)
Buchsbaumblattfloh (German)
Psylle du buis (French)
Palmboombladvlo (Dutch)
Buksbomsuger (Norwegian)
Buxbombladloppa (Sweden)

Buksbombladloppen

Dyrker man mange buksbom, har man sikkert også fra tid til anden stødt på dette lille skadedyr, buksbombladloppen, der er uhyre almindelig udbredt over hele landet. Heldigvis sker der ikke den store skade på planterne. Bladene bliver skeformede af bladloppernes sugning og de nye skud standser væksten i en periode. Kikker man nærmere, kan man ofte få øje på små "vattotter" der skjuler bladloppenymferne. Som små pansrede mandskabsvogne, kryber de langsomt omkring. De voksne bladlopper derimod, har vinger og kan flyve samt ikke mindst hoppe!

Psylla buxi

Buskbombladloppen i nymfestadiet er dækket af vatagtige vokstotter. (Psylla buxi).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Psylla buxi

Her ses en ung nymfe med vingeanlæg og næsten uden voksbeklædning. (Psylla buxi).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Symptomer

Skeformede blade og vækststandsning er de første symptomer. Dette et resultat af stoffer som buksbombladloppen sprøjter ind i plantevævet i forbindelse med sugningen. Undersøger man skudene nærmere kan der findes et klistret sekret "Honningdug" som er bladloppernes ekskrementer. I denne honningdug vokser forskellige brunlige svampe, kaldet branddugsvampe som giver planterne et uæstetisk udtryk. Hvide vattotter som betår af voksudsondringer fra bladlopperne røber ofte bladloppernes tilstedeværelse. Bladlopperne findes især på de nyudviklede skud. Disse skud bliver ofte forkrøblede og der sker en vækststandsnng på grund af loppernes tilstedeværelse..


Psylla buxi

Den voksne buksbombladloppe kan både hoppe og flyve. (Psylla buxi).
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen .


Udseende og Livscyklus

Under de hvide vattotter findes nymferne. De er flade, blegt lysegrønne og ca. 2 mm lange. Oftest sidder de stille med sugeorganet plantet dybt i plantecellerne eller plantens saftbane. Forstyrres de bevæger de sig de langsom rundt på bladene. Nymferne ses oftest i april - maj måned. De voksne bladlopper er lysgrønnne og vingede, lidt større end nymferne og kan flyve. De kommer frem i maj - juni måned. Som hos andre bladlopper, har de udviklet et "katapultsystem" der gør dem istand til at springe hurtigt væk, når de forstyrres.
De voksne bladlopper lægger æg på de yngste skud sidst på sommeren. Æggene overvintrer og klækkes det følgende forår. Der er lidt usikkerhed om æggene faktisk klækkes inden vinter og overvintringen sker som klækkede nymfer.

Nyttedyr

Forskellige predatorer og parasitter kan angribe bladlopper. Til den første gruppe hører især de såkaldte næbtæger. Næbtægerne er vigtige idet de overvintrer som voksne og "er klar" fra starten af sæsonen til at gå på rov. Også nymferne af disse næbtæger er vigtige nyttedyr, der bekæmper bladlopperne. Se højere oppe i artiklen.

Psylla buxi

Næbtæger, (her nymfen af Anthocoris nemorum) er vigtige rovdyr. Her er næbtægen ved at udsuge en bladloppenymfe. (Psylla buxi).
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen .


Psylla buxi

Anthocoris nemorum - tægen ved siden af buksbombladloppen. Læg mærke til sugeorganet. (Psylla buxi).
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen .




Modforanstaltninger

  • Biodiversitet: Sørg for at have en varierende beplantning i haven der giver nyttedyr mulighed for at trives.


Bekæmpelse

Ved afklipning af skud og blade med angreb, kan angrebet standses. Oftest betyder angreb af disse bladlopper ikke det store for gode veletablerede planter.

Kemisk Bekæmpelse

Calypso (thiacloprid)
Maladan (cypermethrin)


Calypso er systemisk og bruges i starten af et angreb. Maladan kan måske anvendes når de voksne bladlopper findes og forhindre en ny æglægning.
Generelt anbefales ikke brug af kemiske insektmidler til privathavebruget idet det kan skade nyttedyrene og biodiversiteten. Besøg miljøstyrelsens side
http://www.godthavemiljø.dk/


Opdateret d. 15.1.2012

Valid HTML 4.0 Strict