Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr/nyttedyr

"Campylomma rovtæge"(Campylomma verbasci)

"Hvorfor får de nyudviklede æbler små korkdannelser..?

Campylomma verbasci
Denne lysebrune tæge med sortspættede ben findes ofte på æbletræerne sidst på sommeren (Campylomma verbasci).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Generelt om tæger

Navne

Campylomma bug (Mullein plant bug) (English)

"Campylomma rovtægen"

Campylomma verbasci hører til en undergruppe af tæger kaldet blomstertæger (Miridae), hvoraf der findes omkring et par hundrede forskellige arter i Damnmark. Bemærk at navnet "Campylomma rovtægen" står i anførselstegn. Der findes ikke noget dansk navn, ja for sags skyld heller ikke noget engelsk. Det latinske artsnavn verbasci hentyder til at tægearten også findes på planter tilhørende kongelysfamilien (Verbascum), hvortil den flyver over til hen på sommeren.
Det er værd at bemærke at denne tægeart benævnes rovtæge hvilket betyder, at vi under de fleste forhold opfatter den som et nyttedyr.

I litteraturen beskrives den som predator (rovdyr) overfor forskellige mider, bladlus og bladlopper, herunder specifikt nævnt pærebladlopper, så det er en af de arter vi gerne vil kunne regulere, uden at slå den ihjel.

Atractotomus mali Atractotomus mali
Campylomma-rovtægen på jagt efter skadedyr på på et æbletræ
.(Campylomma verbasci). Foto: Magnus Gammelgaard.

Symptomer

Som hos "rød rovtæge" er det især nymferne, som findes omkring æbletræernes blomstring, der kan være et problem, da de i visse tilfælde kan suge/stikke hul i cellerne på de små nyudviklede æblefrugter og derved frembringe korkaktige små dannelser. Frugterne er kun modtagelige for skader i de tidligste udviklingstrin. Det ser ikke ud til at denne art forårsager skader på pærer.
I de fleste tilfælde vil disse frugter dog falde af (juni-fald) og ikke give problemer med kvaliteten
Det vides ikke om den på samme måde som Atractotomus mali er i stand til at standse skudvæksten på æbletræerne sidst på sommeren.
Det er usikkert hvor udbredt denne tæge er i Danmark. Fotos på denne side stammer fra en æbleplantage på Lolland. Arten findes med sikkerhed også i Sverige.

Livscyklus

Overvintringen foregår som æg der lægges under knopskæl på unge grene af æbletræer eller andre træarter af rosenfamilien. Æggene er ganske små, 1 x 0,2 mm, flaskeformede og meget svære at få øje på. De er gemt godt af vejen, men undertiden kan det lade sig gøre at få øje på "æglåget".
Æggene klækkes om foråret lige før eller omkring blomstringen. Der forekommer flere generationer pr år.

Når nymferne klækker er de ovale, gennemsigtige, lyse. Senere bliver de lysegrønne og i sidste nymfestadie får de de sortspættede bagben, som er kendetegnet for netop denne tæge. Nymferne er på størrelse med bladlopper og kan ofte forveksles med disse. I modsætning til bladlus og bladlopper bevæger nymferne og de voksne sig hurtigt rundt på bladene.

De De voksne tæger er grønligt til grålig brune, langstrakt ovale. De har en typisk sort plet på det 1. antanne led. Lige så typisk er de sortspættede ben.
Tægerne findes på alle sorter af æbler og pærer samt andre løvtræer (specifikt nævt hos Eg), hvor de må betragtes som nyttedyr.

"Modforanstaltninger"

Som nævnt er Campylomma verbasci i overvejende grad et nyttedyr, hvor nymferne under visse forhold, kan gøre skade. I erhvervet forsøger man derfor at bevare den. Sprøjtninger med insekticider omkring blomstringen er derfor meget kritisk, netop for denne tæge idet det er her nymferne er tilstede. Især de såkaldte pyrethroider (bestemte insekticider) er særdeles skadelige.
Har man imidlertid problemer fra år til år med store skader på frugterne efter denne tæge, kan det komme på tale at foretage en regulering af bestanden. Man skal dog holde sig for øje at det kan få ubehagelige konsekvenser på lang sigt, med opblomstring af andre skadedyr.
  • Undersøg planterne: Læk mærke til bestanden omkring blomstringen. Evt. ved at foretage bankning ned i net, kan antallet undersøges. Ved meget store bestande kan det komme på tale at foretage en regulering under erhvervsmæssige forhold.
  • Biodiversitet: i haver og undre mindre forhold skal vi bestemt opfatte dette insekt som et nyttedyr, der hjælper os med at regulere bestanden af mider, bladlus, bladlopper m.v.
    Det gælder derfor om at have mange forskellige planter i sin have og derved skabe mulighed for en varieret bestand af de forskellige nyttedyr. Arter og sorter af planteslægten kongelys er vært for dett nyttedyr, hvorfor man sandsynligvis kan fremme opformeringen af denne tægeart ved at dyrke netop denne plante.


Kemisk Bekæmpelse

Man bør ikke fortage kemisk bekæmpelse af dette skadedyr.


Opdateret d. 16.1.2012

Valid HTML 4.0 Strict