Her ses cinnobersvamp (Nectria cinnabarina) på døde solbærgrene om foråret.
I de gullige kugleformede strukturer (billede indsat), dannes om sommeren konidier.
De røde strukturer dannes om efteråret/vinteren og indeholder kønnede ascosporer.
Foto: Magnus Gammelgaard

Se placering i  svamperiget

De fleste af os har set disse smukke frugtlegemer på buske og træer i haverne. Særlig i forbindelse med afklippede grene og kompostbunker kan der i fugtige perioder (efterår og forår) findes døde grene og stammer med små 1-2 mm store,kuglerunde dannelser.
Farven er karakteristisk cinnoberrød til blodrød.
Sådanne grene egner sig især ved juletid til pynt for juledekorationer og man skal da heller ikke udlade sig den glæde, endnu engang at forbløffes over naturens mangfoldighed.
Cinnobersvampen har som så mange andre svampe en vigtig rolle ved den naturlige nedbrydning af plantemateriale til organiske og uorganiske stoffer for det videre kredsløb.



Imidlertid kan den i visse situationer forekomme som skadegører i forbindelse med buske og træer. Svampen kan ikke vokse på levende plantevæv. Den er dog istand til at udskille stoffer der dræber omkringliggende celler og derved indirekte ødelægge grene.
Sporerne dannnes i de røde frugtlegemer og spredes let overalt i naturen. Svampen har et særdeles bredt værtplantespektrum (polyfag)og kan således angribe både prydplanter, frugttræer og frugtbuske. Svampen trænger ind i døde grene eller på sårflader og breder sig derfra ned i de sunde dele som dræbes. Veddet i angrebne grene kan først blive mørkegrønt eller sort og derpå brunt.

Hvordan undgår man angreb ?

Svampesporerne findes overalt.
En bekæmpelse må således tage udgangspunkt i at beskytte mod infektion. Ved beskæring er det vigtigt, at der ikke efterlades stabbe . Rene snit giver træet mulighed for at danne sårhelingsvæv.
Brug af diverse salver/malinger har været udbredt ved større sår. Der findes produkter som indeholder fungicider, det er dog træets naturlige sårheling der er den vigtigste.

Opdateret d. 02.01.2023