Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Ferskenblæresyge (Taphrina deformans)

Taphrina deformans

Blade på ferskentræ med kraftige angreb af ferskenblæresyge.Bemærk at nogle blade ikke er angrebet
Foto:Magnus Gammelgaard.


Ofte kan det være svært ud fra symptomer på planterne, med sikkerhed at fastslå hvilke sygdomme eller skadedyr der er indvolveret.
Ferskenblæresyge er en udtagelse...........!.
Symptomerne fremkommer på bladene om foråret, både på fersken og nectarin, kort efter at de er fremkommet. Bladene bliver fortykkede, rullede og fyldt med blærer. Farven varierer afhængig af ferskensorten.
Hos nogle sorter er de kødede partier nærmest gullige, medens de hos andre er rødlige.
De angrebne partier findes på større eller mindre dele af bladet, ved kraftige tilfælde dækkes hele bladet.


Tværsnit af et angrebet blad. På bladoversiden dannes såkaldte sæksporerhuse (asci) der hver især indeholder 8 sporer.
Foto:Humboldt State University.


Efterhånden får de angrebne partier et hvidt skær. Dette er svampens sæksporehuse.
Længere hen på sommeren bliver de fortykkede blade brunlige og falder af.
Ofte dannes der, hvor de angrebne blade sad, nye blade der tilsyneladende ikke er angrebet. Grenene lider ofte ved angrebet. De bliver fortykkede og afstumpede i væksten og dør. Ofte kan iagttages såkaldt gummiflåd.
I sjældne tilfælde kan der observeres angreb på frugterne.


Agreb af ferskenblæresyge på frugter.
Foto: J. W. Travis. West Virginea University .




Livscyklus
Om foråret spredes askosporerne med vinden og lander med lidt held på grene og skudspidser af fersken. Askosporerne spirer og danner gærlignende konidier, som hurtigt deler sig.
Tilsyneladende inficerer disse konidier ikke det sunde væv i denne sæson, men findes kun i forbindelse med overfladen af det nydannede skud.
Overvintringen sker altså som konidier.
I det tidlige forår når knopperne begynder at svulme, kan disse sporer med regnen vaskes ind under knopskæl, hvor de spirer før løvspring.
Når bladene udvikles vokser svampen ind i det nye væv, hvor den pirrer cellerne til at dele sig abnormt, nærmest gallelignende.
Herefter udvikles igen sæksporer og ringen er sluttet.

Bekæmpelse


Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Mancozeb
Dithane DG
www.husoghave.bayer.dk



Mancozeb er ikke længere godkendt til dette formål Sprøjtning med Dithane kan have nogen effekt mod ferskenblæresyge. Der er her dog kun tale om beskyttende sprøjtninger.
Man kan således ikke udrydde svampen når den først har inficeret træet.
Det bedste tidspunkt for sprøjtningen er lige før knopbrydningen eller/og i forbindelse med løvfald.
Tidligere anvendte man kobber (kobberoxyklorid). Dette er ikke tilladt idag. Det er dog lovligt at foretage bladgødskning med kobber............. ?.

Modforholdregler.
Den vigtigste foranstaltning er at vælge sorter der er modstandsdygtige for ferskenblæresyge. Sorterne ´Frost' og 'Thorseng' skulle være modstandsdygtige.

Claus Krogh Madsen Har gjort følgende erfariner 2014-2014: Jeg plantede sidste år en ferskensort, Avalon Pride, som skulle være resistent mod blæresyge. Det ser ud til fungere. Jeg har kun et lille angreb,mens de to gamle sorter nærmest er afløvede.
I år er der lanceret endnu en sort som skulle være resistent, Fruteria.

Plantested:
Det er velkendt at der ikke kommer angreb på fersken, der på en eller anden måde er overdækket for regnen.
I drivhuse ses næsten aldrig angreb, hvilket heller ikke er tilfældet på træer der står beskyttet under tagudhæng.
Flere har foreslået at man kan undgå angreb, ved en eller anden form for overdækning i smitteperioden (april-maj).

Fjern blade:
Har man god tid og/eller er der tale om et relativt lille træ, er det muligt at fjerne de angrebne blade. Det skal gøres inden der dannes den hvide sporebelægning på oversiden.
Selv om man får fjernet alle angrebne blade, vil der sansynligvis til næste år komme angreb.

Ønsker du at læse om andre "Blæresygdomme" kan du besøge


Opdateret d. 9.6.2015

Til forsiden