Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Generelt om de årevingede

Skadedyr

Frugttræbladhvepsen (Caliroa cerasi)

"Sneglelignende væsner gnaver i bladoverfladen..?"

Caliroa cerasi
Overfladiske gnav på blade af kirsebær, pærer og andre træer kan være forårsaget af frugttræbladhvepsens larve. Her er det kirsebærblade det går ud over (Caliroa cerasi). Foto: Magnus Gammelgaard.




Navne

Pear Sawfly (Pear Slug)(English)
Die Schwarze Kirschblattwespe (German)

Frugttræbladhvepsen

Mange har gennem tiderne undret sig over dette besynderlige individ, en larve som dog mere ligner en snegl. Den engelske benævnelse "Pear slug" eller "pear slug sawfly" er således meget mere beskrivende, men indikerer at den kun findes på pæretræet, hvilket ikke er korrekt.

Vi kender andre lignende bladhvepselarver fra samme familie (bladhvepsefamilien Tenthredinidae) ja samme slægt, se f.eks lindebladhvepse.htm Caliroa annulipes.


Caliroa cerasi Caliroa cerasi
Disse sneglelignende larver af frugttræbladhvepsen kan visse år give kraftig bladgnav på vore frugttræer. Her er det kirsebærtræets blade det går ud over.
(Caliroa cerasi). Foto: Magnus Gammelgaard.


Caliroa cerasi
Frugttræbladhvepsen kan også angribe tjørn (Caliroa cerasi). Foto: Magnus Gammelgaard.




Symptomer

Overfladiske gnav eller skelletering af bladene så kun bladnerverne står tilbage, er de typiske symptomer.
Frugttræbladhvepsen angriber andet end frugttræer. Tjørn og Cotoneaster (bærmispel) får tit angreb. Hos frugttræerne er det især pærer (Pyrus), kirsebær og evt. blomme (Prunus) og sjældnere æbler (malus), det går ud over.
Ofte er skaderne ret begrænsede og uden betydning. Visse år kan der i forbindelse med 2. generations larverne forekomme betydelig gnav på frugttræer, med deraf tidlig bladfald til følge. Dette kan påvirke frugtstørrelsen og måske udbyttet det kommende år.

Livscyklus

De voksne bladhvepse bemærkes sjældent da de ikke er større end ca 5 mm. De er skinnende sorte, med gullige aftegninger på forbenene.
Når de kommer frem om foråret foretrækker hunerne at lægge deres æg på bagsiden af bladene, i den øverste del af trækronerne. Her skærer hunnerne en lille ridse i bladet, hvorefter æggene placeres. Æggene er kun ca 0,5 mm store, svagt fladtrykte og lysegrøne ligesom bladene. Efter ca 8-14 dage klækker de nye larver. De er først helt blege og uden den typiske skinnende slim. På dette stadie kan man iagttage det grønne plantevæv undervejs gennem larven. Senere bliver larverne mørkere og udvikler den glinsende, beskyttende slim. Ca. 3 uger efter klækningen er larverne udvoksede og nu svagt orange. Herefeter lader de sig falde til jorden hvor de forpupper sig.
2. generation fremkommer i juli/august måned og larverne kan herefter forkomme ret talrigt. Det er dog sjældent, at de når at gøre den store skade på udbyttet.
Overvintringen sker som udvokset larve i jorden og forpubningen sker i det tidlige forår.

Modforanstaltninger

  • Biodiversitet: dyrkning af mange forskelligartede planter i haven, giver muligheder for levesteder for forskellige insekter, herunder også forskellige snyltehvepse, der kan angribe larverne.
  • Nyttesvampen Beauveria bassiana angives at have effekt på bladhvepsene.


Bekæmpelse

Det er normalt ikke nødvendigt at foretage nogen form for bekæmpelse af dette skadedyr. Det er sjældent at udbyttet påvirkes og skaden på prydplanter er til at leve med.
  • Kultivering af jorden: Da larverne gemmer sig i de øverste jordlag i overvintringsperioden, kan en bearbejdning af denne, genere deres udvikling (udtørring) og mindske et kommende angreb, det følgende forår
  • Spuling: Ved kraftige angreb kan det lade dig gøre at spule larverne væk fra bladene
  • Netdækning: Et forslag har været at dække træerne med agryldug/net i det tidlige forår for at forhindre æglægning. Denne metode er selvfølgelig kun anvendelig når der er tale om mindre træer.
  • Indsamling: Afplukning og destruktion af angrebne blade i forsommeren ved 1. generations larver.


Kemisk Bekæmpelse

Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Cypermethrin Maladan bayergarden.dk


Fra udlandet rapporteres at insektsæbe har god virkning på bladhvepselarverne. Også det såkaldt diatomejord (fossilt kieselmel) som bruges til myrebekæmpelse angives at have god effekt.

Der findes ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler til rådighed for bekæmpelse af dette insekt. I erhvervsfrugtavlen vil bekæmpelse af andre skadedyr normalt medføre at også frugttræbladhvepsens larve bliver bekæmpet. I udlandet anvendes midlet Entrust med det aktive stof spinosad, til bekæmpelsen. Dette er her accepteret i økologiske bedrifter.

Det gøres opmærksom på at brug af kemiske bekæmpelsesmidler kan skade de naturlige nytteorganismer i haven.

Andre bladhvepse:



Opdateret d. 6.1.2014

Valid HTML 4.0 Strict