Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Grå Monilia (Monilia laxa)


Visne skud på surkirsebær af sorten 'Kelleris' med kraftige angreb af grå monilia .
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Lige efter blomstringens afslutning kan der på kirsebærtræer ofte ses visne blade, blomster samt skudspidser.
Især surkirsebær samt japanske prydkirsebær er særdeles modtagelige, men sødkirsebær kan også angribes. Angrebene kan også ses på blomme, pære, nektarin og æble.
Jeg har iøvrigt i år selv set kraftige angreb på gamle æblesorter.


Typisk angreb på surkirsebær.
Foto: Magnus Gammelgaard.


De første symptomer på angreb af grå monilia ses umiddelbart efter blomstringen som slappe blade i spidsen af de angrebne skud.

Grå monilia angriber gennem blomsten.
Tidligt på foråret kan der for det trænede øje, på grenene iagttages nogle grålige 2-4 mm "sporepuder".
Fra disse løsnes de enkelte sporer og spredes med vinden. Under fugtige forhold er sporerne i stand til at spire på blomsternes griffel og herfra vokse ned i selve skuddet.
Angrebene kan variere meget fra år til år. Nogle år kan det næsten se ud som om der har været ild i træerne, medens der i andre, næsten er umuligt at finde et enkelt angreb i en plantage.

Grå monilia overvinter primært i forbindelse med angrebne skud, men også frugter kan i nogle tilfælde være smittekilde.


Angreb på sødkirsebær (morel) er meget almindeligt. Her fotograferet i april måned.
Sådanne visne skudspidser bør klippes af, idet de indeholder spore materiale.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Nærbillede af ovenstående visne skud. Her ses tydeligt sporehobene som snart spredes og giver anledning til blomsterinfektionen. Billedet er taget i det tidlige forår før løvspring.
Foto: Magnus Gammelgaard.

monilia laxa

Også æbler kan angribes af monilia. Her er det en gammel æblesort. I visse tilfælde kan sygdommen forveksles med bakteriesygdommen ildsot eller frugttræsskræft.
Foto: Gitte Hadrup.

monilia laxa

Rosenmandel (Prunus triloba er særdeles modtagelig overfor grå monilia
Foto: Magnus Gammelgaard.

I erhvervsfrugtavlen er sygdommen nok den mest frygtede hos kirsebær og avlerne sprøjter således flere gange i blomstringen, for at beskytte mod infektion.

Bekæmpelse


Taktikken går her ud på at reducere mængden af overvintrende smitstof ved beskæring.
Denne beskæring bør foretages i sommerperioden, mens de angrebne skud endnu er tydelige. Der klippes i så vidt muligt i det sunde væv bagved det angrebne skud.
Inden for surkirsebær er der stor forskel på sorternes modtagelighed. Surkirsebærsorterne 'Skyggemorel' og 'Kelleriis 16' er mere modtagelige end 'Stevnsbær' og 'Fanal'.

I erhvervet anvendes også:
  • Signum (pyraclostrobin).
  • Teldor WG 50 (fenhexamid).
Til forsiden