Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk
  Gråskimmel - Grey Mould

Gråskimmel (Botrytis)

Gråskimmel på jordbær
Gråskimmel på hindbær
Gråskimmel på tomater
Gråskimmel på agurker
Gråskimmel på potteplanter
Pæongråskimmel
Gråskimmel i vintergækker
Tulipangråskimmel

Generelt om gråskimmel

Gråskimmel (Botrytis) er en af de almindeligst forekommende svampesygdomme på vore afgrøder. Den kaldes også for drueskimmel, hvilket hentyder til at svampens drueklase-lignende sporedannelser (se billeder). Dette ses dog kun under kraftig forstørrelse (kraftig lup eller mikroskop).


Botrytis cinerea

Gråskimmel kaldes også drueskimmel. Forklaringen er nok at sporerne sidder som drueklaser på en vinstok.
Nærbillede set gennem mikroskop.


botrytis cinerea


Gråskimmelsporer fotograferet gennem lysmikroskop
Foto: Magnus Gammelgaard.


Derimod er den musegrå til brunlige, støvede skimmelpels kendt af mange.

I modsætning til meldug har gråskimmel svært ved at angribe levende, sundt plantemateriale. Der kræves normalt en åbning/indfaldsvej, for at svampen kan angribe. Dette forekommer dog tit naturligt i forbindelse med blade, frugter og blomster. Især når visnende blomsterblade lander på sundt væv er der skabt en madpakke for svampen, der senere kan trænge ind i det sunde væv. Svampen katagoriseres derfor for en fakultativ (lejlighedsvis) parasit.
Når først svampen er inde i plantevævet, udskiller den i forbindelse med væksten oxalsyre, hvilket dræber de omgivende celler og medfører at svampen kan vokse videre.

Der findes forskellig arter af gråskimmel. Det er dog meget almindeligt at den enkelte gråskimmel art, er i stand til at angribe mange forskellige planteslægter og arter.

Gråskimmelsvampen hører til Knoldskivefamilen (Sclerotiniaceae)

Typiske angreb: Bløde, rådne løg og andre oplagsorganer, frugter og stængler af tomat, vindruer, rådne jordbær, rådne stængler af bonderoser, blomster af pelargonier o.s.v.………………………

På visse tider af året er luften fyldt med gråskimmelsporer, klar til at spire hvis forholdene er i orden.
Gråskimmelsporerne kræver høj luftfugtighed for at kunne spire. Afhængig af temperaturen kræves en længere sammenhængende fugtighedsperiode for at sporerne ikke skal udtørre.
Denne viden benyttes i de tilfælde, hvor man kan styre klimaet, (drivhuse, vinterhaver…-udluftning). På friland findes denne mulighed ikke, hvorfor de hygiejniske modforanstaltninger er vigtige.

Planterne skal have lys og luft, altså god planteafstand. Døde plantedele skal fjernes hurtigst muligt. For meget kvælstof gør planterne modtagelige. I visse tilfælde er det muligt at vælge plantearter/sorter der er mindre modtagelige for gråskimmel.
I erhvervet anvendes beskyttende sprøjtninger med fungicider. Dette er kun i sjældne tilfælde muligt under hobbyforhold.


Kraftig angreb af gråskimmel (Botrytis cinerea) på Primula .
Sporerne ses tydeligt !
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Modforanstaltninger

  • Undgå beskadigelse af planter som skaber indfaldsveje.
  • Hold lav luftfugtighed < 70% så gråskimmelsporerne ikke kan spire
  • Hold stor planteafstand eller beskær så der skabes lys og luft mellem planterne

Biologisk bekæmpelse

Der findes ikke godkente bekæmpelsesmidler til rådighed for private

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke godkente bekæmpelsesmidler til rådighed for private

Basisstoffer

  • Silicium som er indeholdt i bl.a padderokker styrker plantens forsvar se basisstoffer.htm




se evt: Middeldatabasen for midler til professionelt brug mod gråskimmel

Tilhørsforhold i svamperiget

Knoldskivefamilien
 





Til forsiden


Opdateret d. 03.01.2023