Gråskimmel (Botrytis) Gråskimmel på jordbær
Gråskimmel på hindbær Gråskimmel på tomater Gråskimmel på agurker Gråskimmel på potteplanter Pæongråskimmel Gråskimmel i vintergækker Tulipangråskimmel Generelt om gråskimmelGråskimmel (Botrytis) er en af de almindeligst forekommende svampesygdomme på vore afgrøder. Den kaldes også for drueskimmel, hvilket hentyder til at svampens drueklase-lignende sporedannelser (se billeder). Dette ses dog kun under kraftig forstørrelse (kraftig lup eller mikroskop).Gråskimmel kaldes også drueskimmel.
Forklaringen er nok at sporerne sidder som drueklaser på en vinstok.
Nærbillede set gennem mikroskop. Gråskimmelsporer fotograferet gennem lysmikroskop Foto: Magnus Gammelgaard. Derimod er den musegrå til brunlige, støvede skimmelpels kendt af mange. I modsætning til meldug har gråskimmel svært ved at angribe levende, sundt plantemateriale. Der kræves normalt en åbning/indfaldsvej, for at svampen kan angribe. Dette forekommer dog tit naturligt i forbindelse med blade, frugter og blomster. Især når visnende blomsterblade lander på sundt væv er der skabt en madpakke for svampen, der senere kan trænge ind i det sunde væv. Svampen katagoriseres derfor for en fakultativ (lejlighedsvis) parasit. Når først svampen er inde i plantevævet, udskiller den i forbindelse med væksten oxalsyre, hvilket dræber de omgivende celler og medfører at svampen kan vokse videre. Der findes forskellig arter af gråskimmel. Det er dog meget almindeligt at den enkelte gråskimmel art, er i stand til at angribe mange forskellige planteslægter og arter. Gråskimmelsvampen hører til Knoldskivefamilen (Sclerotiniaceae) Typiske angreb: Bløde, rådne løg og andre oplagsorganer, frugter og stængler af tomat, vindruer, rådne jordbær, rådne stængler af bonderoser, blomster af pelargonier o.s.v.……………………… På visse tider af året er luften fyldt med gråskimmelsporer, klar til at spire hvis forholdene er i orden. Gråskimmelsporerne kræver høj luftfugtighed for at kunne spire. Afhængig af temperaturen kræves en længere sammenhængende fugtighedsperiode for at sporerne ikke skal udtørre. Denne viden benyttes i de tilfælde, hvor man kan styre klimaet, (drivhuse, vinterhaver…-udluftning). På friland findes denne mulighed ikke, hvorfor de hygiejniske modforanstaltninger er vigtige. Planterne skal have lys og luft, altså god planteafstand. Døde plantedele skal fjernes hurtigst muligt. For meget kvælstof gør planterne modtagelige. I visse tilfælde er det muligt at vælge plantearter/sorter der er mindre modtagelige for gråskimmel. I erhvervet anvendes beskyttende sprøjtninger med fungicider. Dette er kun i sjældne tilfælde muligt under hobbyforhold. Kraftig angreb af gråskimmel (Botrytis
cinerea) på Primula .
Sporerne ses tydeligt ! Foto: Magnus Gammelgaard. Modforanstaltninger
Biologisk bekæmpelseDer findes ikke godkente bekæmpelsesmidler til rådighed for privateKemisk bekæmpelseDer findes ikke godkente bekæmpelsesmidler til rådighed for privateBasisstoffer
se evt: Middeldatabasen for midler til professionelt brug mod gråskimmel Tilhørsforhold i svamperigetKnoldskivefamilien
Til forsiden
|