Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr/nyttedyr

Håret engtæge (Lygus rugulipennis)

"Hvorfor bliver mine jordbær knortede og hårde..?

Lygus rugulipennis
Sådanne knortede jordbær smager udmærket, men man havde måske forventet sig noget andet (Lygus rugulipennis).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Generelt om tæger

Navne

European tarnished plant bug (English)

Håret engtæge

Knortede og dårligt udviklede jordbær kan have flere årsager. Sen forårsfrost, tørke og dårlig bestøvning kan være nogle, men også skadedyr kan være årsager til dette fænomen. Jordbærviklere kan gnave i blomster og bær og skabe deformiteter, men forskellige arter af tæger bærer nok hovedårsagen til de dårlig udviklede, deforme bær.

Der findes flere tægearter som kan være skadelige for bærudviklingen. Jordbærtægen (Plagiognathus arbustorum) er en af dem. En anden hyppigt forekommende gæst er håret engtæge (Lygus rugulipennis) som beskrives i det følgende. Begge disse hører til gruppen blomstertæger (Miridae) hvoraf der findes henved 200 arter i Danmark.

Lygus rugulipennis Lygus rugulipennis
Til venstre ses nymfen som er lysegrøn med 5 små sorte prikker på ryggen til højre den voksne tæge som er brunlig, med tætsiddende hår på vingerne.
.(Lygus rugulipennis). Foto: Magnus Gammelgaard.


Lygus rugulipennis
Kraftigt skadet bær fra sorten Elsantha sidst på sæsonen (Lygus rugulipennis).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Håret engtæge har et meget bredt værtplantespekter. Den er særdeles kendt i kål og salatmarker hvor den forårsager store skader, i planteskoler hvor den kan forårsage væksthæmning. Også i væksthuse kan den forekomme og kan i f.eks argurkkulturer forøve store skader på nyudviklede frugter.
Fælles fo alle disse forskellige afgrøder er symptomerne der som regel består af skader i vækstpunkterne. Tægerne stikker i disse planteceller, hvilket forårsager vækststandsning eller forkrøbling af skuddene.
Hos jordbær er det bærrene det går ud over. Med munddelene stikkes hul i de nydannede bær lige efter blomstringen, med det resulat at disse bær fremtræder som deforme, knortede og hårde. Ligeledes bliver gennemsnitsstørrelsen mindre på de bær som er skadet. Tægerne er udbredte over hele landet. Fotos på denne side stammer fra Kildebrønde ved København i jordbærsorten Elsantha.
I en polsk undersøgelse
http://www.insad.pl/files/journal_pdf/journal_2007/Full14%202007.pdf
undersøgte man de forskellige jordbærsorters modtagelighed for angrebaf denne tæge. Elsantha have mange skader, Honeoye middel, medens der kun fandtes få skader i Segana.

Livscyklus

Håret engtæge overvinter i modsætning til jordbærtægen (overvintrer som æg) som voksen. I vintertiden findes de voksne gemt under barkflager mv. i forbindelse med buske og træer i krat og læhegn.
Om foråret flyver tægerne fra deres vinterophold ud for at opsøge egnede værtplanter. Ofte passer dette sammen med jordbærene blomstringsperiode. Her lægger den æg og de lysegrønne nymfer som senere klækkes spiser pollen, men stikker også på de nydannede frugter.
Der forekommer flere nymfestadier og til sidst er de voksne tilsteder. Der forekommer 2 generationer på friland. Derfor er det især de sene jordbær som netop denne tægeart giver størst skade i.


"Modforanstaltninger"

  • Åbne arealer: I erhvervet forsøger man at undgå placering af jordbærmarker i nærheden af skove større beplantninger, eller læhegn. Dette medføre så andre ulemper men det er en anden sag.
    I haverne har vi ikke denne mulighed.
  • Netdækning: Da denne art kommer flyvende om foråret kan nætdækning af jordbærene i forårsperioden, være med til at hindre æglægning og dermed skader i de tidlige jordbær.
  • Biodiversitet: Håret engtæge har ligesom mange andre insekter naturlige fjender. En snyltehveps (P. digoneutis ) er fundet naturligt på friland i flere lande som værende istand til at parasitere netop denne tægeart. Det er der for vigtig at have mange forskellige planter i sin have og derved skabe mulighed for en varieret bestand af de forskellige nyttedyr.


Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler til dette skadedyr.
I erhvervet behandles før blomstring med såkaldte pyrethroider mod hindbærsnudebiller og jordbærviklere. Disse midler har også effekt på tægerne.
I privathaver vil man helst undgå kemisk bekæmpelsesmidler i jordbær.


Opdateret d. 18.1.2012

Valid HTML 4.0 Strict