Haver der ligger i nærheden af åbne markarealer får tit besøg af harer
Som med så mange andre af de vilde dyr er det en oplevelse at få besøg af harer i sin have.
Hyggeligt når de engang imellem kigger forbi, mindre sjovt når de af mangel på føde, kaster sig over havens afgrøder.
Når jorden er snedækket, er der størst risiko for hareskader
Foto:Magnus Gammelgaard
Når jorden om vinteren dækkes af sne i længere perioder mangler harerne føde. Især når sneoverfladen fryser til en hård skorpe, får de problemer med at finde føde. Der kan gå mange år uden der ses nævneværdige skader på træer, for så pludselig at opdage at harerne har været på spil.
Harerne er normalt nataktive hvorfor skaden ofte sker når vi andre befinder os under dynen.
Kraftige angreb ses ofte på træer af æbleslægten
Foto:Magnus Gammelgaard
Nyplantede æbletræer som på billedet ovenfor (paradisæble) er særligt delikate, men listen over lækkerbiskner er lang. Især frugttræer betragtes som noget yderst delikat og selv ældre træer kan ødelægges totalt, hvis barken bliver afgnavet hele vejen rundt.
Transport af vand og næring foregår i vedkar og sikar, der er placeret lige under barken og disse bliver som oftest også ødelagte.
Her har sneen dækket den nederste del af stammen.
Foto:Magnus Gammelgaard
De runde efterladenskaber afslører at der harer og ikke mus som har været på spil.
Foto:Magnus Gammelgaard
Bekæmpelse
Hvordan undgår man skader efter harer ?
- Indhegning
- Beskyttelse af stammer
- Reppelerende (Afskrækkende) midler
- Alternativ fodder
Indhegning
Som hos rådyr kan man hegne området, haven, en del af haven ind.
Det er betydelig lettere end hvis det drejer sig om rådyr. Forsvarlig indhegning mod harer er trådhegn (trådvæv) med en maskevidde på højst 7,5 centimeter (3 tommer), mindst 1 meter over jorden og mindst 10 centimeter nedgravet i jorden.
Man kan selvfølgelig også anvende højt såkaldt dyrehegn som kan fåes med små masker i bunden. Se
raadyr.htm
"Dyrehegn" beskytter også mod harer, især hvis det er gravet lidt ned i jorden.
Foto:Magnus Gammelgaard
Såkaldte "fejespiraler" beskytter også mod haregnav.
Foto:Magnus Gammelgaard
Beskyttelse
Det er relativt let at beskytte træer mod haregnav. Kyllingetråd sættes omkring den nedste del af stammen. Evt. i flere lag så det også beskytter mod mus. Ellers anvendes fintmasket tråd.
Se evt.
musegnav.htm
I planteskoler m.v. kan købes mange forskellige i beskyttelses hylstre der kan krænges omkring stammerne. Disse giver normalt en udmærket beskyttelse.
Også i erhvervsplantager er det nødvendigt at beskytte mod haregnav.
Foto:Magnus Gammelgaard
Plast-nettet er trukket på før plantningen.
Foto:Magnus Gammelgaard
Reppelerende (Afskrækkende) midler
En lang række forskellige, ofte stærkt lugtende midler og genstande, kan hænges op eller påsmøres træerne, men effekten af disse er stærkt varierende. Også høje lyde samt lys der tændes kan forstyrre harerne, men mange af disse foranstaltninger er vanedannende og virker kun i kort tid.
Se under rådyr da mange af forslagene her også kan anvendes mod harer.
Der findes ikke godkendte midler til brug i privathavebruget
I erhvervet
anvendes også midlerne:
Arcotal (thiram).
Lentacol universal (Thiram).
Gyllebo Plantebeskyttelse (blodmel).
se evt: Middeldatabasen
|
). (Kun i kirsebær)
se evt:
Middeldatabasen