Hestekastanje Bakteriekræft
(Pseudomonas syringae pv. aesculi.)

Navne

Bleeding Canker of Horse Chestnut (English)

Hestekastanje bakteriekræft

Bleeding Canker of Horse Chestnut er den engelske betegnelse for denne sygdom, der efterhåden kan findes mange steder her i landet. Det er som om at alle vore kære træer udfordres på det groveste her i disse år. Den elskede hestekatanje med de flotte, majestætiske blomsterstande om foråret og ikke mindst børnenes yngling om efteråret, når de glinsende kastanjer kan indsamles på jorden, er udsat for bakterie angreb. Det er slemt og der er ingen behandlingsmuligheder. Træerne kan stå i mange år med sygdommen hvorefter de sygner hen og dør. I første omgang ødelægges barken. Større træer mister livskraften, sygner hen og bliver ustabile og derfor må de fældes.

Sygdommen blev første gang fundet i Frankrig i 2001 og har siden bredt sig over det meste af Europa. En nylig opgørelse fra England viste at op mod halvdelen af alle hestekastanjer nu er angrebet. Så slemt står det ikke til herhjemme, men ingen tvivl om at sygdomme spreder sig i Danmark

Symptomer

Det engelske betegnelse bleeding canker er meget beskrivende for symptomerne hos denne bakteriesygdom. Netop blødende sår i forbindelse med barkrevner er typiske tegn på angreb af hestekastanje bakteriekræft. Ret hurtig efter man ser dette slimflåd, vil man også kunne finde døde barkområder. Kigger man op i træerne vil man kunne se grenpartier med gullige blade eller grene med svag eller slet ingen bladvækst.
Aesculus. hippocastanum (både den almindelige hvide og de røde sorter) er de mest modtagelige. Især sorten A. hippocastanum cv. 'Baumanii' ser ud til at være ekstrem modtagelig. Undersøgelser pågår for at finde ud af modtageligheden hos andre arter f.eks. A. x mutabilis, A. flava, A. parviflora og A. pavia), i et forsøg på at finde resistensgener.

Udseende og Livscyklus

Træer i alle aldre kan angribes, men unge træer (10-30 år) dør efter 3-5 år.
Ældre træer kan stå noget længere. Der er registret angreb på unge træer med en diameter på kun 10 cm.
Undersøgelser af de brunlige udflåd har vist at det indeholder bakterier, men selve spredningen og den epidemiske udvikling er meget dårlig klarlagt. Insekter har måske en rolle, men især smitte ved beskæring, anses for en sandsynlig smittevej.
Undersøgelser af de brunlige udflåd har vist at det indeholder bakterier.
Sygdommen er særlig slem hos træer der i forvejen er svækkede, f.eks vejtræer med salskader.

Modforanstaltninger

• Beskæring: Paspå smitte ved beskæring. Værktøj kan desinficeres med klorin, 1 del klorin til 9 dele vand.
• Udgå at sprede flis: træflis anvendt som dækflis fra sygdomramte træer bør ikke forekomme men istedet afbrændes.
• Undersøg nyindkøbte kastanjetræer for symptomer inden plantningen og de første 2 år efter.
• Genplant med andre træarter: i England har man forsøgt genplantning med hetekastanjer somme sted hvor der har stået sygdomsramte og efter få år set angreb på de nyplantede træer. Det anbefales derfor at genplante med andre træarter.

Bekæmpelse

Der findes ikke godkente bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af hestekastanje bakteriekræft

Forvekslingsmuligheder

• Phytophthora: denne svamp kan give tilsvarende symptomer med blødende stammer og blev derfor tidligere betragtet som hovedårsgaen til sygdommen. Idag er man enige om at det er bakterien Pseudomonas syringae pv. aesculi som er hovedårsagen

Opdateret d. 03.01.2023