Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Generelt om skjoldlus

Hornskjoldlus (Parthenolecanium corni syn.:Lecanium corni)

Hvad er det for brune knopper på stængler og grene af mine buske..?

Parthenolecanium corni

Hornskjoldlus på grenene af Cotoneaster dammeri fotograferet i begyndelsen af juni måned (Parthenolecanium corni) De mørkebrune skjold indeholder æg og nyklækkede vandrelarver. Skjold der er lysere er tidligere i udviklingen og indeholder kun æg.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne (Eft. Eppo 2020)

Gewone dopluis, wijnstokdopluis (Dutch)
European brown scale, European fruit scale, peach scale   (English)
Kanukkakilpikirva  (Finnish)
Cochenille du cornouiller, lécanie de la vigne, lécanie du cornouiller (French)
Gemeine Napfschildlaus, große Obstbaumschildlaus, Rebenschildlaus, zwetschgen Napfschildlaus (German)
Cocciniglia del corniolo, lecanio del nocciuolo (Italien)
Hornskjoldlus (Norwegian)
Cochinilla de la vid (Spanish)
Vanlig sköldlus (Swedish)
Kahverengi kabuulu biti (Turkish)

Hornskjoldlus

Hornskjoldlus, almindelig skjoldlus, gyvelskjoldlus - navnene mere end antyder at denne art, er en af de mest almindelige skjollusarter i Danmark på friland. Arten (Parthenolecanium corni) hører til slægten Coccidae - skjoldlus med blødt skjold.
Se Skjoldlus.
Også vore nordiske naboer kender til den. F.eks Norge hvor den er ret almindelig. Værtplanteregistret er stort inden for træer og prydbuske, men det er nok inden for frugt og bæravl den især er kendt og kan give de største problemer. Et lille antal skjoldlus på planterne har ingen bestydning, men ofte kan arten forekomme i meget store populationer. Skjoldlusene suger på grene og blade og kan medføre døde grene. Den værste skade er dog som regel den kraftige tilgrisning af planterne med overskydende sukkerstoffer (honningdug). Denne klistrede substans giver grobund for såkaldte branddugsvampe der nedsætter prydværdien hos planten, men hæmmer også lystilgangen til bladene og dermed fotosyntesen.

Udseende

De udvoksede hunner har halvkugleformede lyse til mørkebrune skjolde. Skjoldenes overflade er oftest ikke helt glat og forsynet med små sorte tværstreger. Størrelsen varierer fra 4-6 mm. Æggene under skjoldet er ganske små (0,4 mm) ovale og brunlige til  hvide og skinnende. De små vandrelarver (1 larvestadie) er helt klare. Senere bliver svagt langstrakte, gulgrønne til brunlige

Symptomer

Spredte individder rundt omkring på grene og stammer har inden bestydning for planternes vækst. Ved kraftige angreb af hornskjoldlus kan grenene dog dø og plantevæksten kan svækkes. Som tidligere nævt er den kraftige udskillelse af honningdug og deraf senere forkomst af brunlige branddugsvampe nok det største problem.

Parthenolecanium corni

Her er der tale om gamle skjold på ribsbuske fotograferet i september måned, hvor vandrelarverne har forladt moderskjoldet og moderen er død (Parthenolecanium corni).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Parthenolecanium corni

De små 2. stadie nymfer har her fordelt sig ud på et ribsblad. De er stadig mobile så de kan kravle tilbage og sætte sig på kviste og grene for at overvintre (Parthenolecanium corni). Læg i øvrigt mærke til den lille snyltehveps nederst i billedet.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Parthenolecanium corni

Nærbilede af en nymfe i 2. stadie (Parthenolecanium corni).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Biologi

Hornskjoldlusen har her i Danmark kun én generation. Æggene klækker  i juni-juli måned. De nyklækkede nymfer (vandrelarver) vandrer ud fra skjoldet og fordeler sig på nye skud og blade.  I løbet af august måned har larverne udviklet sig til 2. nymfestadie. Hos denne skjoldlus er individderne i 2. nymfestadie stadigvæk mobile. Det betyder at de inden løvfald kan nå at bevæge sig tilbage på de små grene og kviste inden bladene falder af.
Herefer sætter de sig fast og udvikler sig fra grønlige individder over orange, for til sidst at ende i brunt i april måned. Den brune hun lægger nu i maj måned flere hundrede æg under sig hvorefter hun dør. Den brune skal bliver siddende over æggene og beskytter disse indtil de klækker.
Der findes hanner som har vinger, men disse ses sjældent. Man antager at formeringen foregår fortrinsvis som jomfrufødsel (partenogenese)
Værtplanteregistret er stort . Hos bær- og frugtbuske nævnes Brombær, hindbær, ribs, solbær, vin blomme og fersken, men også hasselnødder og valdnøddetræer kan angribes. Ligeledes kan en række skovtræer angribes. Forskellige prydbuske er vært for hornskjoldlus. Hyppigt ses angreb på bærmispel (Cotoneater)
 
Spredningen foregår med plantemateriale eller værktøj. Blæsevejr under perioden hvor de såkaldte vandrelarver er tilstede, kan bevirke at disse føre fra træ til træ med vinden.

Modforanstaltninger

  • Undgå spredning: Undersøg planter du har mistanke om at de har skoldlus eller afklip inficerede grene.
  • Biodiversitet: I litterraturen nævnes lyngmariehønen (Chilocorus bipustulatus) voksen og larve, at kunne fortære skjoldlus. Der findes naturligt en række snyltehvepse den kan parasitere denne skjoldlusart.

Naturlig bekæmpelse

En have med mange forskellige planter og blomster de blomstrer i hele sæsonen giver mulighed for et rigt insektliv og plads til nyttedyr. Især forskellige arter af snyltehvepse, men også visse arter af mariehøns kan reducere antallet af skjoldlus.

Bekæmpelse

Læs under "skjoldlus" og kommaskjoldlus

  • Børstning af grene og stammer i vinter- eller forårsperioden, kan fjerne en masse skjold hvorunder der findes overvintrende æg.
  • I Udlandet anvendes forskellige former for "planteolier" til påsprøjtning af grene og stammer.

I erhvervet vil Midlet Movento, udbragt i perioden hvor der finde vandrelarver og nyetablerede nymfer, sandsynligvis have en effekt.

Se i øvrigt Generelt om skjoldlus


Gåde råd til bekæmpelse af kommaskjoldlus modtages gerne !




Opdateret d. 29-02-2020