Jordbærvikler (Acleris comariana)

Udseende:

Jordbærvikleren hører til småsommerfuglene. Den voksne sommerfugl er 12 til 18 mm bred, når den breder vingerne ud. Sidder den med sammenklappede vinger har disse en vingelængde på 8 - 10 mm. Farven og tegningerne på vingerne er særdeles variable. Et eksempel kan ses på adressen: http://www.vc66.co.uk/mothweb/aug04/30/DSCN7221.jpg

Det er imidlertid sjældent at vi bemærker de voksne sommerfugle, da de flyver efter mørkets frembrud. Når det sker er det ofte fordi, de bliver forstyrret når vi roder mellem planterne.
Det er imidlertid larverne der kan give problemer. Disse er som udvoksede, ca. 10-15 mm lange og ret mørke, med tydelig sort hoved, men også disse kan variere meget i farven.

Biologi:

Som navnet antyder vikler larverne bladene sammmen, for at beskytte sig mod udefra kommende påvirkninger. Herefter kan de sidde i ro og fred og gnave i blade og blomster.





Jordbærvikleren overvintrer som æg, evt. som små larver.
Så snart der kommer nye blade på jordbærene om foråret går viklerne i auktion. Klækningen foregår over en meget lang periode, hvilket ofte vanskeliggør bekæmpelsen. Kun få mm lange er de ret grådige. Midt i juni måned når larverne har ædt sig store, forpupper de sig og de voksne sommerfugle kommer frem 14 dage senere.
Disse giver starten til den 2. generation.



Det er forårsgenerationen der giver os problemer. Bladgnavet kan få planterne til at se ret molstrede ud, men det er når larverne forgriber sig på blomsterne, for ikke at sige de nye bær, at der er problemer. Når larverne går i blomsterne spinder de kronbladene sammen og er her, som i bladene godt beskyttet. Her gnaver de af blomsterne som bliver ødelagte. Det senere frugtgnav giver dåligt udviklede bær.

I haverne ses ofte kun mindre angreb af disse viklere og dette kan sagtens gå helt upåagtet hen.

Værter:

Jorbærviklere angriber kun planter af denne slægt (Fragaria), både vilde og dyrkede.

Naturlig regulering

Viklerlarverne har en del fjender og en have med mange forskellige planter og plantemiljøer vil fremme udviklingen og tilstedeværelsen af disse naturlige fjerder, især arter af snyltehvepse.

Fugle, især mejser er vigtige !. Om foråret kan man se hvordan musvitter og andre mejsefugle vimser rundt i planterne på jagt efter larver.

Modforanstaltniger:

• Bladklipning. Afklipning af de gamle blade efter jordbærsæsonen, vil antagelig have en dæmpende virkning på næste års angrebsniveau
• Afpilning af larver. Har man ikke så mange planter, er det muligt at fjerne og destruere de blade, som er sammenspundne
• Sædskifte. Da æg og i nogle tilfælde de små larver overvintre på jordbærplanter, vil et enkelt år uden jordbær i haven , kunne bryde "opformeringscirklen".

Biologisk bekæmpelse

Produktet Larvex indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og kan nu købes hos bl.a shop.nyttedyr.dk

Kemisk bekæmpelse

Det findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmidler for private haveejere til dette skadedyr.



Opdateret d. 03.01.2023