Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Jordlopper (Phyllotreta ssp.)

Phyllotreta sp.
Jordlopper er godt igang med at fortære bladene på de nyfremspirede majroer. (Phyllotreta sp.).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Phyllotreta sp.
Jordlopper er lynhurtige til at komme væk. De kan sringe ! (Phyllotreta sp.).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Det er forår, radiserne og majroerne er sået og er allerede ved at vise de første kimblade frem.
Det tegner godt og køkkenhaven besøges ofte, måske flere gange dagligt.
Men hva' er nu det............, enkelte planter mangler næsten helt de første kimblade og på andre ses små 0,5 til 1 mm store huller.
Stryger man hånden hen over rækken opdager man nogle små 2-3 mm lange, springende væsner............. Jordlopper.
Jordlopper er et særdeles almindeligt skadedyr på marker, hvor der dyrkes korsblomstrede afgrøder.
Især i randen af marken kan der under de rigtige forhold, træffes store mængder.
Problemet i køkkenhaven er at den i de fleste tilfælde er rand alt sammen.

Levevis
Jordloppen tilhører en undergruppe af bladbillefamilien.
Som de fleste andre biller har den metallisk, glinsende dækvinger.Hos nogle arter gulstribede dækvinger, medens de hos andre er ensfarvet sorte.
Karakteristisk for jordlopper er at de bageste ben er meget kraftige og omdannet til såkaldte springben.
Jordlopperne er 2-3 mm lange.
I litteraturen nævnes flere arter som problematiske skadedyr: Psylliodes chrysocephala (Rapsjordloppen), Phyllotreta nemororum (stor gulstribel jordloppe), Ph. vittula (gulstribet kornjordloppe), Ph. undulata (bølgestribet jordloppe).


Phyllotreta nemorum

Gulstribet jordloppe.
Foto: Magnus Gammelgaard.


De fleste arter overvintrer som voksne hvor de gemmer sig under, blade, jordknolde mv.. ofte i forbindelse med levende hegn. Når forårsolen varmer, kommer de frem af kaster sig over nyfremspirede afgrøder. Det er især de korsblomstrede afgrøder der angribes. Radiser, majroer, alle slags kål er særlig udsatte.
Billerne sidder på undersiden af bladene og gnaver huller.
Æggene lægges i joroverfladen og larverner lever på rødderne. Enkelte arter lægger æg på bladene, hvor larverne frembringer miner.
Jordlopperne har normalt 2 generationer. 2. generation fremkommer i sensommeren hvor kål kan angribes.


Sene angreb på kinakål.
Photo courtesy Dr. Lloyd Dosdall, Alberta Agriculture.





Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Cypermethrin Maladan insektmiddel Bayer Garden


Bekæmpelse
Sprøjtning med cypermethrin er en mulighed hvis man ønsker at bruge kemiske bekæmpelsesmidler. Sprøjtningen udføres så snart de første angreb kan iagttages. I erhvervet anvendes såkaldte pyrethroider.
Alternativt nævnes planteudtræk af malurt og rejnfan. Helst fra friske planter, men tørrede kan dog også anvendes.
Envidere anføres at det såkaldte "diatoméjord" som anvendes til myrebekæmpelse også virker mod jordlopper. Det er dog ikke godkent til formålet
Modforholdsregler
Jordlopper har brug for tør jord for at udvikle sig. Vanding vil derfor hæmme udviklingen. Ligeledes nævnes det at jorbearbejdning af de øverste jordlag virker hæmmende på udviklingen.
Dækning af jorden mellem rækkerne, enten med afklippet græs eller sågar aske, skulle ligeledes kunne hæmme angrebene.
Endelig er der muligt at beskytte planterne med insektnet. Dette skal gøres umiddelbart efter såningen og virker selvfølgelig ikke på biller der fanges under nettet, men kun mod tilflyvning.



Vil du læse mere om andre bladbiller kan du besøge: liljebille.htm samt
oeresnudebiller.htm

Skulle du ligge inde med oplysninger og gåde råd vedr. bekæmpelse af dette skadedyr, skal jeg gerne forsøge at bringe dem videre på denne side.


I erhvervet anvendes også:
  • Karate 2,5 WG (lambda-cyhalothrin)
  • Fastac (alpha-cypermethrin)


Opdateret d. 28.1.2017
Til forsiden