Til forsiden

Inglish Inglish

Skadedyr

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Bladlusnøglen

Kålbladlus (Brevicoryne brassicae)


Brevicoryne brassicae

Fjerner man nogle af de yderste blade fra hvidkålshovedet, vil man ofte kunne finde sådanne kolonier af kålbladlus.
(Brevicoryne brassicae)
Foto: Magnus Gammelgaard


Symptomer:


Violette eller lyse partier på kålbladene samt forskellige former for deformiteter afhængig af kålarten, er ofte et resultat af kålbaldlusenes tilstedeværelse.
Findes der samtidig en klistret, glinsende overflade på bladene, lyder diagnosen på kålbladlus.
"Honningduggen", som bladlusenes eskrementer ofte benævnes, er meget sukkerholdige og giver grobund for forskellige svampe, (kaldet braddugsvampe) der giver afgrøden et uæstetisk udseende.
Dette gælder især når der er tale om angreb i rosenkål.

Brevicoryne brassicae

Resultat af snyltehvepsens parasitering er døde bladlus
(Brevicoryne brassicae)
Foto: Magnus Gammelgaard




Brevicoryne brassicae
Nærbillede af de voksbeklædte kålbladlus (Brevicoryne brassicae).
De brune "mumier" er bladlus der har været parasiteret af en snyltehveps. Hullet viser at snyltehvepsens æg er klækket og larven fuldendt sin udvikling inden i bladlusen, til en voksen hveps, der har forladt mumiet
Foto: Magnus Gammelgaard


Biologi:

Kålbladlusen overvintrer primært som æg, der lægges af de voksne, kønnede, hunner om efteråret. I milde vintre er det dog almindeligt at voksne lus kan overvintre og starte populationen den kommende vækstsæson.
De første angreb af kålbladlus ses ofte i slutningen af april. Er klimaet gunstigt for udviklingen (varme), går det stærkt. Hunnerne føder unger uden befrugtning (jomfrufødsel). Når populationen stiger fødes der vingede hunner, der flyver til nye planter.

I sensommeren/efteråret fødes kønnede hunner og hanner og efter parringen starter æglægningen.

Kålbladlus kan kun angribe planter der tilhører gruppen af korsblomstrede afgrøder. Lusene er dækket af et kraftigt vokslag, der beskytter den særdeles godt mod udefrakommende påvirkninger såsom regn (og pesticider).

Se evt. 
Insektriget og lokaliser hvor kålbladlus befinder sig.

Brevicoryne brassicae

Koloni af kålbladlus på grønkål. (Brevicoryne brassicae).
Foto: Magnus Gammelgaard




Brevicoryne brassicae

Koloni af kålbladlus på grønkål. Bemærk de gullige mumier som er et resultat af snyltehvepsens arbejde. (Brevicoryne brassicae).
Foto: Magnus Gammelgaard


Bekæmpelse:

Lusenes kraftige vokslag gør dem ofte svære at bekæmpe.
Heldigvis findes der nyttedyr bl.a snyltehvepse, der uden at vi rører en finger kan gøre et kraftigt indhug i populationen (se tidligere billede af "mumier").

Dækning af kålplanterne med fiberdug eller anden form for insektnet, kan også forhindre angeb hvis det lægges på i tide. Vær opmærksom på at denne fremgangsmåde så udelukker den naturlige tilflyvning af snyltehvepse.

Overvintrede kål kan give anledning til at man har bladlusene tæt på og klar til at gå i aktion, allerede næste forår. Du kan læse mere om bladlus generelt på siden: bladlus.htm

Her finder du også flere forslag til bekæmpelse som er generelle for bladlus.

Opdateret d. 19.1.2012
Til forsiden