Til forsiden

Skadedyr

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Lille og stor Kålflue (Delia radicum)(Delia floralis)


Kålmark i september

Hvidkålsmark tilsyneladende uden angreb af kaalfluer.
Foto: Magnus Gammelgaard


Udseende:

Der findes 2 arter af kålfluer, den lille og den store. Det er især den lille som er mest udbredt og som volder de største problemer. Den store findes især på de lette jorder i Jylland.

Selve fluen ligner meget den alm. stueflue, men er en smule mindre end denne. Et billede af den lille kålflue (voksen) kan ses på adressen: 
http://www.inra.fr/Internet/Produits/HYPPZ/IMAGES/7031590.jpg

Larven er en maddike og er 8-10 mm lang, og som andre maddiker blød, bleg og benløs.

Biologi:

Den store kålflue har kun en årlig generation, medens den lille har 2-3 generationer. I slutningen af april til begyndelsena af maj klækkes de voksne fluer. De søger herefter hen mod korsblomstrede afgrøder hvor de lægger deres æg i jordoverfalden, tæt ved unge rødder. Æggene klækkes ret hurtigt, 4-6 dage ved 15-20 gr. C. ellers lidt længere klækketid.
De små larver borer sig herefter ind ved rodhalsen, hvor de afhængig af afgrøde og plantestørrelse kan gøre stor skade. Efter 3-4 uger udviklingstid forlader larven roden og forpubber sig i de øverste jordlag. Pubbestadiet varer omkring 20 dage, hvorefter den nye generation kommer frem.

Delia radicum

Her er det 2. generations larver der er på spil i hvidkål i september måned(Delia radicum)
Foto: Magnus Gammelgaard


Delia radicum

Larverne, her i hvidkål, kan bevæge sig langt op i stokken, så hele hvovedet bliver ødelagt.(Delia radicum)
Foto: Magnus Gammelgaard


Delia radicum

Larveangreb i rodhalsen på grønkål medfører at planten visner.(Delia radicum)
Foto: Magnus Gammelgaard


Delia radicum

Nærbillede af larve i rodhalsen på grønkål.(Delia radicum)
Foto: Magnus Gammelgaard


Værter:

Korsblomstrede afgrøder, herunder typisk blomkål, kinakål, hvidkål, grønkål , rødkål, radis, majroe og mange flere.
Der er stor forskel på hvordan de forskellige kålarter tåler et angreb. Hos blomkål ser man tit at de små planter dør på grund af et angreb medens hvidkål og især grønkål er langt mere modstandsdygtige. Der er ligeledes stor forskel inden for sorterne af de forskellige kålarter.

Det er ikke kun den direkte skade af larven, som er ødelæggende. Ofte opstår der svampe eller bakterieangreb de steder hvor larverne har skabt indfaldsveje, med forskellige former for blødråd til følge.

Delia radicum

Typiske brunlige pupper (puparier) fra jordprøver taget i jordoverfladen ved hvidkålsplanter. (Delia radicum)
Foto: Magnus Gammelgaard


Naturlig regulering

Kålfluer har en del fjender og en have med mange forskellige planter og plantemiljøer vil fremme udviklingen og tilstedeværelsen af disse naturlige fjerder, især arter af snyltehvepse samt arter af rovbiller er vigtige. De voksne fluer kan tillige angribes af forskellige insektpatogene svampe.

.
Malurt

Her er grene af malurt stukket ned mellem kålplanterner for at kålfluerne ikke skal lugte, at der er kål i nærheden................
Foto: Magnus Gammelgaard


Modforanstaltninger

Fluerne kommer dels fra pupper i jorden i egen have eller flyvende fra andre haver.
  • Netdækning. Dækning med forskellige former for net eller plastik, kan være en mulighed.
    Man kan forhindre fluer i at komme flyvende til afgøderne for at lægge æg. Imidlertid vil pupper fra sidste år i egen jord blive klækket og der ved være fanget under nettet sammen med afgrøden. Imidlertid viser det sig at disse fluer pga. manglende føde fra andre afgrøder, ikke er særlige produktive, hvad angår æg.
  • Dækning af jorden. Er man istand til at dække jorden lige omkring planten, kan man forhindre fluen i at lægge æg ved kål roden. Materialer kan være græsafklip, plast, papirskiver mm.
  • Filtfælder
  • Spiraler af filtstrimmel snoet omkring kålplanten kan få fluen til at lægge æg imellem filtlagene. Efter endt æglægning fjernes disse. Erhvervsmæssig anvendes metoden for at kunne registrere æglægning og ikke som en direkte bekæmpelsesforanstaltning.
  • Ledsageplanter. Plantning af ledsageplanter som for kålfluen lugter grimt, kunne være en mulighed.
    Se evt. Ledsageplanter


Bekæmpelse

Forskningsmæssigt har dette skadedyr haft stor interesse. Erhvervsmæssigt er man i dag godt hjulpet af forskellige former for værktøjer.

Filtfælder til registrering af æglægning samt prognoser for flyvniger er gode, og hjælper avlerne med at fastlægge sprøjetidspunkt og omfang.

På adressen http://www.planteinfo.dk Kan man under menupunktet :afgråder/kål se eksempler på sådanne

Kemisk Bekæmpelse


Der findes ikke i øjeblikket godkendte kemiske bekæmpelsesmidler til rådighed for privathavebruget.
Alternativ bekæmpelse: Se :Botaniske pesticider

I erhvervet anvendes ofte bejsede frø:
  • imidacloprid anvendes til bejsning og kun i udlandet. Bejset frø må godt importeres.
  • ECOguard (hvidløgsekstrakt)udbringning ved plantning

  • se evt: Middeldatabasen

Andre fluelarver

se:
Gulerodsfluen
Kålfluen


Opdateret d. 19.1.2012
Til forsiden