Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Kålmøl - Kålmøllet
(Plutella xylostella)

"Hvad æder huller i kålbladene................?"

Plutella xylostella

Kålmøllets larve angriber alle sags kål - også grønkål. (Plutella xylostella).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Diamondback Moth (English)
Kohlschabe, Kohlmotte (German)
Teigne des crucifères (French)
Polilla de la col (Spanish)

Kålmøl

Det er kålmøllets larve der afte giver skade på planter fra den korsblomstrede familie. Tit ses den i haverne, især sidst på sommeren, på forskellige slags kål, oftest er der dog ikke tale om kraftige og alvorlige angreb. Kålmøllets larve befinder sig på bagsiden af bladene. Her gnaver den på bladene, ofte uden at ganve helt igennem. Det såkaldte vinduesgnav. Ved kraftige angreb får bladene således et sølvagtigt skær.



Plutella xylostella

Her ses kålmøllets larve som har forårsaget det typiske "vinduesgnav".
Læg også mærke til de 2 bagudrettede gangvorter.(Plutella xylostella).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Plutella xylostella

Senere bliver hullerne i bladene større. (Plutella xylostella).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Symptomer

Planter tilhørerende korsblomstfamilien, herunder alle slags kål, samt raps, kan angribes. I tidligere tider var der ofte problemer i roedyrkningen. Larverne træffes på bagsiden af bladene. De nyklækkede larver borer sig ind i bladkødet og lever her, minerende, de første døgn. Senere gnaver de mere kraftigt i bladkøddet, dog ikke helt igennem. De lader bladenes overhud være og der opstår således det typiske vinduesgnav. Larverne starter ofte deres gnav på de yderste, blade for senere at koncentrere sig om de yngre blade i midten. Kraftige angreb ses ofte først hen i juli måned, dels på grund af opformering gennem flere generationer, men også fordi der tit forekommer indflyvning sydfra, fra andre lande i Europa.

Plutella xylostella

Her ses den voksne kålmål. Flyvninger sker mets om antten eller i skumringen. (Plutella xylostella).
Foto: Magnus Gammelgaard


Udseende og Livscyklus

De voksne sommerfugle har et vingespænd på 15 mm. Oftest ser man dem dog sidde med sammenklappede vinger. Hovedet er rødligt. vingerne er gulbrune med en hvid kantlinje på forvingerne. I hvile ses dette som en bred lys linie langs rygsiden
Æggene er ovale, langstrakte og meget små (kun 0,5 - 0,25 mm). De er bleggule og flade i den ene ende.
Larven er udvokset ca. 10 mm lang, lys grøn med bleggrøn eller grå bagkrop og svag brunligt hoved. Bemærk de 2 bagudrettede gangvorter som er et vigtigt kendetegn. Ved mindste berøring snor larven sig hurtigt rundt og lader sig falde til jorden.


Overvintringen forgår enten som puppe eller voksen. De første voksne kommer frem i slutningen af maj til først i juni. De flyver oftest kun om natten og har en levetid på ca. 14 dage. Efter parringen lægges i størelsesordenen 150 æg spredt på undersiden af bladene, oftest 2-6 tæt ved hinanden. Æggene klækkes efter ca 4-8 dage og de små larver går starks i gang med at spise. Larveudviklingen varer 18-20 dage hvorefter larver spinder en netlignende kokon på undersiden af bladene eller bladnerverne. Heri sker forpupnigen og 8 dage senere kommer en ny voksen sommerfugl frem.
Ofte udvikles der op til 3-4 generationer . Den 1. generation har sjælden nogen betydning, men har vi en varm sommer kan der opstå kraftige angreb i august, september måned. Her kan bladene blive helt rippede. Kålmøl kan også være et problem i blomkål og brocoli da larverne gnaver i selve hovedet.

Generationstid særdeles afhængig af temperaturen

  • 12° C, the life cycle takes 113 days.
  • 15° C, the life cycle takes 47 days.
  • 25° C, the life cycle takes 17 days.
  • 28° C, the life cycle takes 14 days.
Kilde: Ken Henry, Senior Technical Entomology, South Australian Research and Development Dnstitut

Invasion af kålmøl i 2016

Her i forsommeren 2016 har Danmark oplevet en sand invasion af voksne kålmøl. Det menes at disse er båret med vindene fra sygdøst i jetstrømmene. Det betyder at man over det ganske land har oplevet store problemer med dyrknig af alle former for kål (korsblomstrede afgrøder)

Modforanstaltninger

  • Netdækning: Dækning af kålafgrøderne med insektnet vil kunne forhindre angrib af kålmøl, men det skal foregår over en lang periode.
  • Ryste planterne: larvernes specielle adfærd med at lade sig falde til jorden, blev tidligere udnyttet i bekæmpelsens tjemeste. Det blev anbefalet at trække et reb hen over afgrøden i forbindelse med radresningen.
  • Fugle: fugle, især mejser, kan i haverne fortære en del larver.
  • Biodiversitet: Sørg for at have en varierende beplantning i haven der giver nyttedyr mulighed for at trives. Snyltehvepse, guldøjelarver, tæger, herunder specielt næbtæger, biller og edderkopper nævnes i litteraturen som prædatorer over for kålmøl.
  • Indflyvning fra naboafgrøder: Dyrker man kål tæt på overvintrede naboafgrøder som raps eller andre korsblomstrede, er der en risiko for overvintring og tilflyvning herfra.


Bekæmpelse


Aktivt stof Handelsnavn Mere information
Cypermethrin Maladan insektmiddel Bayergarden


Bacillus thuringiensis er et biologisk produkt der ikke virker tidligt om foråret pga. for lav temperatur.
Cypermethrin er et bredt virkende insektmiddel der også skader nyttedyr.

I erhvervet anvendes også

  • Steward (Indoxacarb 300 g/kg
  • Snyltehveps - Trichogramma .
  • Buldock 025 SC (Beta-cyfluthrin 25 g/l)
  • Karate 2,5 WG (Lambda-cyhalothrin)
  • Turex WG (500 g/kg Bacillus thuringiensis subsp. aizawai, strain GC-91)

se evt: Middeldatabasen

Andre møl



Opdateret d. 28.1.2017

Valid HTML 4.0 Strict