Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Svampesygdomme

Kartoffelbladpletsyge
(Alternaria solani)

"Hvorfor bliver mine kartoffelblade brunplettede................?"

Alternaria solani

Kartoffeltoppe med kraftige angreb af kartoffelbladpletsyge(Alternaria solani)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Early blight of potato (English)
Alternariose de la pomme de terre (French)
Dürrfleckenkrankheit (German)
Tizón temprano (Spanish)
Alternarioza ziemniaka (Polen)

Kartoffelbladpletsyge

Kartoffelbladpletsyge kaldes på engelsk Early Bligtht, fordi den i især under varmere himmelstrøg angriber tidligt, ofte før kartoffelskimlen, hvor den er i stand til helt at ødelægge kartoffeltoppen. I Danmark er det dog som oftest kartoffelskimlen der er den største modspiller i kartoffeldyrkningens svære kunst. Angreb af kartoffelbladpletsyge starter som oftest i bunden af planterne på de nederste, ældste blade og spredes senere op i planten. Hos kartoffelskimlen går angrebene i den modsatte retning - et godt kendetegn når man skal adskille de to sygdomme.
Det er især bladene der ødelægges, men også knoldene kan angribes, hvilket dog er sjældnere under danske forhold. Især hvis optagningen sker i fugtigt vejr og der samtidig opstår sår på knoldene, kan svampen trænge ind og forårsage 2-3 cm brede pletter, der sjældent er dybdegående.

En nærtstående art Alternaria alternata kan også give bladpletter på kartofler. Det er ikke muligt på symptombasis at kende de to arter fra hinanden. Denne art forårsager foruden bladpletter, små sorte fordybninger i kartoffelknolden (på engelsk bitter pit).
Udover kartofler angriber Alternaria solani også andre medlemmer af natskyggefamilien, f.eks tomat og aubergine, hvor den kan lave voldsom ravage. Udbredelsen af angrebet i disse kulturer er dog ikke særlig udbredt i Danmark.

Alternaria solani

Kartoffeltoppe med kraftige angreb af kartoffelbladpletsyge. Ofte ses at symptomerne er afgrænsede af bladnerverne (Alternaria solani)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Alternaria solani

Her ses den flercellede, ukønnede, brune spore med det lange "næb" fra Alternaria Solani. Størrelsen ligger fra 15-19µ x 150-300µ (Alternaria solani)
Foto: Paul Bachi University of Kentucky Research and Education Center Bugwood.org .


Alternaria alternata

Sporerne fra Alternaria alternata, adskiler sig fra A. solani ved at mangle det lange "næb". Størrelsen ligger fra 9-18µ x 20-63µ (Alternaria alternata)
Foto: Gerald Holmes California Polytechnic State University at San Luis Obispo Bugwood.org


Symptomer

De første angreb kan være meget små, mikroskopiske, mørkebrune, prikker, der senere udvikler sig til større, omkring 1 cm store uregelmsæssige tørre pletter der er mørkebrune til sorte, ofte uregelmæssige og afgrænset af bladnerverne. Undertiden ses koncentriske ringe i pletterne. Rundt om pletterne opstår der ofte en lys gul farve. Efterhånden vokser pletterne sammen og bladet visner. Det kan under tiden være svært at skelne disse angreb fra kartoffelskimmel.
Ved kraftige angreb i vækstperioden går det ud over produktion af knolde. Især hos de sene sorter ses kraftige udbyttetab.
Diagnistiseringen er ofte svær og bør fortages under mikroskop (sporerne).

Der kan også forekomme nedsænkede rådpletter hos knoldene. Disse pletter kan udvikle sig til tørforådnelse, der dog sjældent går ret dybt i kartoffelknolden.

Livscyklus

Alternaria solani overvintrer i jorden sammen med plantemateriale fra sidste år. Man anslår at den kan overleve i jorden i 2-3 år uden der dyrkes kartofler. Også kartoffelknolde kan være bærere af kartoffelbladpletsyge. Fra plantemateriale i jorden smittes de nederste blade (primærsmitte) i begyndelse af juli måned. Ofte er der tale om blade, der af andre grunde ikke har det optimalt og derved er modtagelige for angreb. Når først angrebet er i gang kan det gå stærkt. Især under optimale forhold med temperatur over 25 grader og fugtigheder, der veksler mellem tøre og fugtige forhold. Dannes der samtidig dug om natten er der perfekte spiringsbetingelser for sporer der transporteres rundt med vinden, med vandsprøjt og de forskellige redskaber der benyttes i kartoffeldyrkningen
Sporerne spirer direkte gennem bladets overhud , gennem læbeceller eller i sår. Ny blade der samtidig er godt forsynes med gødning, er mindre modtagelige end ældre blade.Hos knoldene er det omvendt. Her er det de umodne knolde der er mest modtagelige.

Alternaria solani

Er klimaforholdene optimale med høj temperatur og vekslende fugtighed med nattedug, kan angrebet udvikle sig epidemisk som her. Marken er fotograferet midt i september (Alternaria solani)
Foto: Magnus Gammelgaard.



Modforanstaltninger

  • Sædskifte: den vigtigste foranstaltning for at undgå angreb af kartoffelbladpletsyge, er at veksle mellem afgrøderne så kartofler ikke dyrkes på samme sted år efter år. Der anbefales et sædskifte på minimum 3-4 år
  • Brug sunde læggekartofler: Er man plaget af kartoffelbladpletsyge, er det en rigtig dårlig idé at anvende sine egne læggekartofler, idet smitten kan spredes fra inficerede knolde.
  • Optimal dyrkning: Kartoffelbladpletsyge er en svækkelsesparasit. Optimal gødning og vandforsyning i vækstperioden, er derforvigtige foranstaltninger for at undgå angreb af denne svampesygdom
  • Modstandsdygtige sorter: Det er især de sene sorter som angribes af kartoffelbladpletsyge. Desværre eksiterer der ikke pt. en oversigt over kartoflernes modstandsdygtighed mod kartoffelbladpletsyge.
  • Forsigtighed ved optagning: vær forsigtig når kartoflerne tages op til lagring og undgå at gøre det i fugtigt vejr. Sår giver lette indfaldsveje for alternaria.


Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler til privathavebruget. Er det overkommeligt kan man fjerne blade med tydelige angreb for at undgå videre smitte.

I erhvervet anvendes også følgende fungicider:
  • Amistar, Mirador (250 g/l azoxystrobin).
  • Revus Top (250g/l difenoconazol, 250g/l mandipropamid).
  • Signum WG (67g/kg pyraclostrobin, 267g/kg boscalid ).
Se evt. www.middeldatabasen.dk



Opdateret d. 31.1.2016

Valid HTML 4.0 Strict