Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Storknoldet knoldbægersvamp solsikke (Sclerotinia  sclerotiorum )



Hvorfor visner mine solsikker..?

Storknoldet knoldbægersvamp
Store velvoksne solsikker der blomstrer - så er der sommer.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Storknoldet knoldbægersvamp
Undertiden er der stængler der rådner - som her hvor angrebet startede på bladet og videre gennem bladfæstet (Sclerotinia sclerotiorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Storknoldet knoldbægersvamp
På nærbilledet ses det hvide mycelium og begyndende dannelse af sklerotier (Sclerotinia sclerotiorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.
Storknoldet knoldbægersvamp
Her ses de sorte sklerotier (hvilelegemer) en uge senere (Sclerotinia sclerotiorum).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Storknoldet knoldbægersvamp på solsikke

Se også knoldbaegersvamp.htm
Normalt dyrkes solsikke helt uden problemer, men i visse tilfælde kan man opleve at det går alt når planterne angribes af stoknoldet knoldbægersvamp. Man skelner mellem 3 hovedtyper af angreb. 1) angreb der starter helt nede med jordoverfladen så stænglen rådner og planten visner helt ned. 2) Angreb midt på stænglen så denne knækker ned og 3) Angreb i selve blomsterhovedet så frøene ødelægges.

Navne

White mould, Cottony rot (English)
affaissement à sclérotes (French)
Pelzfäule, Weißfäule (German)
Mal del esclerocio (Spanish)

Symptomer

Angreb nede ved jordoverfladen (basal råd) ses først som brunlig blødråd på stilken lige ved jordoverfladen. Brunfarvningen strækker sig senere et godt stykke op ad stilken og under fugtige forhold kan der på ydersiden af stænglen ses et vatagtigt , hvidt mycelium. Hurtigt ringes stænglen og planten knækker ned.
Stængelangreb hæjere oppe optræder ofte først som brune bladinfektioner. Herefter vokser svampen gennem ledningsstrengene og ind i selve stænglen. Resultatet er at stænglen knækker ned.
Angreb i blomsterhovedet forkommer som oftest hen imod afslutningen af frøsætningen, men kan også findes før. Symptomerne ses først på bagsiden af hovederne som brunlige pletter med blødråd. Senere ses det hvide mycelium i hele blomsterhovedet og der dannes sorte sklerotier på størrelse med frøene.

Biologi

Basal råd ved jordoverfladen er et resultat af en infektion gennem rødderne. Infektion skyldes tilstedeværelse af aktivt mycelium som findes i jorden fra tidligere afgrøder med angreb af knoldbægersvamp.
Stængel infektioner og infektioner af selve blomsterhovedet, er som regel et resultat af askosporer, der udslynges fra apothecier se knoldbaegersvamp.htm
Dannelse af såkaldte sklerotier, som er hårdføre hvilestrukturer bestående af tæt mycelium, gør svampen i stand til at ligge i jorden i adskillige år.


Modforholdsregler


  • Sædskifte: er den vigtigste foranstaltning. 3-5 år mellem afgrøder der sidst har haft angreb af knoldbægersvamp, reducerer smitterisiko.
  • Brug modstandsdygtige sorter (hvis de findes)




Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke kemiske bekæmpelsesmidler tilladt for private til denne sygdom

Kemisk bekæmpelse i erhvervet

se knoldbægersvamp

Biologisk bekæmpelse

Se knoldbægersvamp
Gåde råd til bekæmpelse af knoldbægersvamp modtages gerne !




Opdateret d. 23.07.2019