Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Generelt om skjoldlus

Kommaskjoldlus (Lepidosaphes ulmi)

Hvad er det for brune kommaer på stænglerne af mine planter..?

Lepidosaphes ulmi

Kommaskjoldlus på stængler af buksbom fotograferet i februar måned (Lepidosaphes ulmi) Læg mærke til hullet i skjoldet til højre som indikerer at sjoldlusent har været parasiteret af en snyltehveps.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Kommaschildluis (Dutch)
Apple mussel scale,mussel scale,oystershell scale   (English)
Pilkkukilpikirva  (Finnish)
Cochenille virgule, cochenille virgule du pommier, kermès virgule (French)
Apfelkommaschildlaus (German)
Cocciniglia a virgola, pidocchio a virgola dei pioppi e degli alberi da frutta (Italien)
Kommaskjoldlus (Norwegian)
Kommasköldlus (Swedish)
Virgul kosnili (Turkish)



Kommaskjoldlus

Kommaskjoldlusen hører til familien Diaspidiae (de egentlige skjoldlus). Som små kommaer sidder de langstrakte skjoldlus ofte tæt på grene og stammer af træer og buske. Kommaskjoldlus har været kendt i Danmark i mange år (navngivet af Linné i 1758), men heldigvis er skaderne efter selv kraftige angreb, begrænsede. Inden for frugtavlen har den dog tidligere været betragtet som et væsentligt skadedyr, ikke mindst når larverne har fordelt sig ud på selve frugten.
I "gamle dage" bestod behandlingen i kraftig børstning af stammer og grene eller rensning med kniv og efterfølgelde behandling med frugttræskarbolinium, eller sprøjtning med svovlkalk. Børstningen kan stadig praktiseres, men kemien er forlængst udfaset.
Kommaskjoldlusen er udredt i hele Europa, USA og Australien og volder ofte stort besvær i middelhavslandene, hvor den kan have mere end én generation.

Udseende

De brune, langstragte og svagt, krummede, skjolde på hunnerne, er kun ca. 2-4 mm lange. De er forsynet med brune tværfurer og i den spidse ende sidder 2 brune  larvehude fra de første hudskifter. Løfter man skjoldet vil den hvide hun komme til syne. Hanner er ikke set i Danmark (efter mine undersøgelser). De er ganske små brune insekter med 1 vingepar. Fra æggene klækkes de såkaldte vandrelarver, der er ganske små og kun kan ses ved brug af lup. De er lysegule.

Symptomer

Spredte individder rundt omkring på grene og stammer har inden bestydning for planternes vækst. Ved kraftige angreb af kommaskjoldlus kan grenene dog dø og plantevæksten kan svækkes. Værst er det dog når skjoldlusene fordeler sig ud på frugterne. Kommeskjoldlus kan give revner i barken og derved indfaldsporte for forskellige svampesygdomme. Nævt er barkkræft (Cytospora (Valsa) canker).

Lepidosaphes ulmi

Her har skjoldlusee fordelt sig ud på æblerne (Lepidosaphes ulmi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Lepidosaphes ulmi

I vintertiden kan man finde overvintrende æg under det gamle moderskjold (Lepidosaphes ulmi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Biologi

Skjoldlusen har her i Danmark kun en generation. Æggene overvintrer under moderskjoldet og klækker i maj-juni måned. De nyklækkede nymfer (vandrelarver) vandrer ud under skjoldet og fordeler sig på planten. Når de efter få dage har fundet et godt sted med tynd bark eller på en frugt, stikker de sugenablen ned i vævet og bliver siddende. Herefter mister de benene. Efter 2 hudskifter begynder de at danne det egentlige skjold. Sidst på sommeren begynder hunnen at lægge 40-50 æg under skjoldet. Hunnen dør inden vintern, men æggene ligger stadig godt gemt under skjoldet.
I Danmark er der kun fundet hunner og der er altså tale om "jomfrufødsel". I andre lande er det almindeligt med både hanner og hunner. Det betyder at nogle af vandrelarverne udvikler sig til hanner uden skjold, men med vinger så de kan flyve til hunnerne.
Det angives at æggene kan tåle en vintertemperatur helt ned til -32 grader.
Værtplanteregistret er stort . Tit kan de findes på æbler, men også blomme, pærer og andre frugttræer kan få besøg. De er også set på blåbær. I litteraturen nævnes værtplantearter inden for familerne: Aceraceae, Betulaceae, Caprifoliaceae, Celastraceae, Elaeagnaceae, Grossulariaceae, Hydrangeaceae, Juglandaceae, Oleaceae, Pyrolaceae, Rosaceae, Salicaceae and Tiliaceae, men der findes sikkert langt flere plantefamiler som får besøg af denne skjoldlus.
Spredningen foregår med plantemateriale eller værktøj. Blæsevejr under perioden hvor de såkaldte vandrelarver er tilstede, kan bevirke at disse føre fra træ til træ med vinden.

Modforanstaltninger

  • Undgå spredning: Undersøg planter du har mistanke om at de har skoldlus eller afklip inficerede grene.
  • Biodiversitet: I litterraturen nævnes lyngmariehønen (Chilocorus bipustulatus) voksen og larve, at kunne fortære skjoldlus. Ligeledes nævnes en snyltehveps (Aphytis mytilaspidis) der i middelhavslandene anvendes til bekæmpelse, men om den findes i Danmark er ikke bekræftet. En mide (Hemisarcoptes sp.) er i USA set fortære æg af kommaskjoldlus.

Naturlig bekæmpelse

En have med mange forskellige planter og blomster de blomstrer i hele sæsonen giver mulighed for et rigt insektliv og plads til nyttedyr. Især forskellige arter af snyltehvepse, men også visse arter af mariehøns kan reducere antallet af skjoldlus.

Bekæmpelse

Læs under "skjoldlus"

  • Børstning af grene og stammer i vinter- eller forårsperioden, kan fjerne en masse skjold hvorunder der findes overvintrende æg.
  • I Udlandet anvendes forskellige former for "planteolier"

I erhvervet vil Midlet Movento, udbagt i perioden hvor der finde vandrelarver og nyetablerede nymfer sandsynligvis have en effekt.

Se i øvrigt Generelt om skjoldlus


Gåde råd til bekæmpelse af kommaskjoldlus gerne !




Opdateret d. 16-02-2020