Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Majshalvmøl (Majsborer)
(Ostrinia nubilalis)

"Hvem laver huller i mine majs så stænglen knækker..?

Majshalvmøl
Majsstængler der knækker, et et symptom på angreb af majshalvmøllets larve
(Ostrinia nubilalis).
Foto: Magnus Gammelgaard .


Majshalvmøl
Hes ses det voksne møl fanget i en feromonfælde
(Ostrinia nubilalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

European corn borer (English)
Hirsezünsler (German)
Pyrale du maïs (Ffrench)
Barrenador del maíz (Spanish)
Maisboorder (Dutch)
Maisborer (Norway)
Majsmott (Sweden)
Maissikoisa (Finland)

Majshalvmøllet

Majshalvmøllet - en lille brunlig natsommerfugl, er ny i den Danske fauna. Siden 2010 har den kunnet træffes i majsmarker først på Sjælland ,Fyn, Lolland og Falster, men nu også i Jylland og på Bornholm. Det voksne møl har en flyveradius på ca 12 km så det antages at den nu er spredt over det meste af landet.
Det er larven der er problemet. Ligesom andre græsser er majsplanten opdelt i stængelafsnit med såkaldte "knæ". Mellem knæene i de hule stængler fides det perekte gemmested for larver af mashalvmøllets. Godt skjult herinde i sin bolig, kan den gnave lystigt og kun når maden slipper op og der skal skiftes stængelafsnit, er den tvunget til kortvarigt, at forlade sin trygge bolig.
Resultatet af et sådant besøg medfører ofte at planten bliver ustabil og knækker ned, men der kan også forekomme gnav på selve majskolben. Majs halvmøllet angriber både fodder- og sukkermajs. Der har indtil nu været tale om ret svage angreb, men i en enkelt mark er der dog konstateret op mod 30% angrebne planter. Det vides ikke om den endnu er dukket op i privathaver med sukkermajs?

Majshalvmøl
"Larvesmuld" og røde stængler er ofte de første tegn på angreb af majshalvmøllets larve
(Ostrinia nubilalis).
Foto: Magnus Gammelgaard .


Majshalvmøl
Her ses tydeligt indgangshullet til stænglens trygge bolig
(Ostrinia nubilalis).
Foto: Magnus Gammelgaard .


Majshalvmøl
Larven fylder nu næsten hele stænglen ud
(Ostrinia nubilalis).
Foto: Magnus Gammelgaard .


Majshalvmøl
Den næsten fuldt udvoksede larve
(Ostrinia nubilalis).
Foto: Magnus Gammelgaard .


Symptomer

De første symptomer kan findes hvis man åbner bladskederne. Her kan man ofte finde "larvesmuld" som en indikation af at larven findes i nærheden. Et lille hul i stæglen er et sikkert kendetegn på at larven nu befinder sig herinde og kan findes ved at gennemskære denne. Ved angreb i stænglerne hæmmmes nærringsoptagelsen og optagelsen af vand.Ved kraftige angreb knækker stænglerne. Angreb på kolberne er helt ødelæggende og giver indfaldsveje for svampeangreb.

Udseende

De voksne møl har et vingespænd på 20 til 30mm. Forvingerne er store og bleggule med brune zig zag linjer. Hannerne er mørkere end hunnerne.

Æggene placeres oftest på undersiden af bladene i æghobe med 15-20 æg. De er ovale, flade og cremehvide når de er nye. Med alderen bliver de orangebrune. Normalt lægges æggene så de delvist sækker hinanden som fiskeskæl.

Larverne er op til 20mm lange, lysebrune til svagt lyserøde, med et sort hoved og bagved hovedet, et lyst brunt nakkeskjold.

Pupperne er gulligbrune , 13-14 mm lange og 2-2,5 mm tykke.

Livscyklus

Majshalvmøllet fortrækker majs, men i litteraturen nævnes en lang række andre værtplanter som den benytter hvis ikke majs er tilstede. Kravet er dog at stænglen skal være tyk nok til at kunne indeholde larven. Kartofler nævnes, men listen er lang og indeholder også blomstrende planter som Asters, Dahlia, Gladiolus.
I Danmark har vi kun én generation af majshalvmøl. De voksne halvmøl kommer frem i midten af juni måned, hvor de lægger deres æg ca 14 dage efter. Klækningen foregår 10-14 dage efter fra starten af juli til midt juli. Når larverne er klækket kryber de ned i bladskederne for senere at bore de sig ind i stæglerne. Undertiden ses også angreb på kolber. Senere på sæsonen kravler larverne ned mod de nederste stængel afsnit, hvor de borer sig ind for at overvintre.

Modforanstaltninger

  • Sædskifte: undlad at dyrke majs på samme lokalitet år efer år

Bekæmpelse

  • Ødelæg boligen: Majshalvmøllets larver overvintrer i de nederste plantedele af majsstænglen. I deres små lejligheder med både gulv og loft, mellem 2 stængelgelafsnit er de godt beskyttet vinteren igennem. I landbruget anbefales knusning af disse og senere nedpløjning til 20 cm's dybde, som den bedste indsats mod majshalvmøllet


Biologisk Bekæmpelse

I USA dyrkes de såkaldte BT-majs, hvilket er gensplejsede planter, der har fået indsat såkaldte Cry-gener, der får dem til at danne BT (Bacillus Thurigiensis) toksiner. Disse planter er resitente mod de fleste arter af sommerfuglelarver, herunder også majshalvmøllet. Det er ikke tilladt at dyrke disse majs i Danmark

Naturligt forekommende ægparasitter tilhørende snyltehvepsene, Trichogramma familien, angriber æg af majshalvmøllet.

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkente kemiske bekæmpelsesmidler for dette skadedyr tilgængelige for privathavebruget

I erhvervet anvedes feromonfælder til at fastlægge majsmøllets flyvetid og derved tidspunktet for bekæmpelse.

I erhvervet anvendes også midlerne:
  • Steward (Indoxacarb).


se evt: Middeldatabasen



Opdateret d. 2.2.2016

Valid HTML 4.0 Strict