 |
 |
|
Til forsiden
Skadedyr
 Voksne væksthusmellus kan hurtigt blive til
mange når klimaet er optimalt (Trialeurodes vaporariorum).
Foto :Magnus Gammelgaard.  Voksne væksthusmellus (Trialeurodes
vaporariorum)i gang med æglægningen på undersiden af et tobaksblad.
Foto :Magnus Gammelgaard.  Voksne væksthusmellus (Trialeurodes
vaporariorum). Til højre pupper der snart klækker. Til venstre ses
klækkede pupper.
Foto :Magnus Gammelgaard.  Pupper
af væksthusmellus (Trialeurodes vaporariorum) har højere sider
("pilleæskeformede") end bomuldsmellus som er relativt flade.
Foto :Magnus Gammelgaard.  Voksen væksthusmellus der kommer ud af
puppehylstret (Trialeurodes vaporariorum) .
Foto :Magnus Gammelgaard. Mellus.... "hvide fluer" Nej mellus er ikke fluer selv om mange ynder at kalde dem dette. Ser man på ovenstående billede, der kræver et kamera samt en fototeknik, der er bedre end de fleste af os er herrer over, har man svært ved at forestille sig at dette dyr bliver betragtet som et alvorligt skadedyr. Størrelsen på ca. 1 mm samt det faktum at den voksne mellus normalt befinder sig på bladundersiden, gør at det ofte er symptomerne på angrebet der opdages før end selve dyret.  Æg af vækshusmellus (T. vap.) på
undersiden af et tobaksblad.
A: nylagte lyse æg er ikke ældre end 1-2 døgn. B: ældre mørkfarvede æg. Foto :Magnus Gammelgaard. Symptomer På bladoversider ses først noget glinsende, let klistret stads. Dette er de sukkerholdige eskrementer kaldet "honningdug" fra mellusene (eller rettere deres larvestadier). Efterhånden får områderne et brunligt/mørkt udseende hvilket skyldes at forskellige svampe (kaldet braddugsvampe) er i stand til at trives her. Planten får efterhånden et uæstetisk, beskidt udseende. Kigger man under bladene vil man finde voksne mellus eller deres larver/nymfe- eller puppestadier. Tilgrisning af planterne ser grimt ud og hæmmer også fotosyntesen. Ligeledes hæmmes væksten på grund af larvernes sugning.  Nymfestadier af væksthusmellus (T. vap.) på
undersiden af et blad.
A: æg, B: nyklækkede nymfer (vandrelarver), C: nymfer i 3-4 stadie. "puppestadie" D: tomt puppehylster (den voksne mellus er fløjet). Foto :Magnus Gammelgaard. Arter Forskellige arter er almindelige i Danmark.
Væksthusmellusen er så absolut den almindeligste og kan i en vækstsæson have adskillige generationer. De voksne mellus lægger små opretstående slanke lyse æg på bladundersiden. På glatte bladundersider lægges æggene i nydelige rundkredse, som fremkommer ved at mellusen roterer i en cirkel omkring sine munddele, der er anbragt i plantecellen. På bladundersider der har kraftig behåring, er denne aktion ikke mulig hvorfor æggene her er anbragt mere spredt og tilfældigt. Efter 3-4 døgn farves æggene helt sorte. Klækketiden er 7- 10 døgn (ved 20 gr.C) hvorefter nogle små flade lyse nymfer kommer frem. De nyklækkede nymfer (ofte kaldet vandrelarver) vandrer rundt og finder i løbet af det første døgn en god plads på bladundersiden, hvor munddelene plantes dybt i plantevævet. Herefter forsvinder benene og nymfen er ikke istand til at flytte sig i resten af udviklingstiden. Efter 3-4 hudskifter, afsluttes med et puppelignende stadie, hvor nymfen forvandles til et voksent insekt. Hele udviklingstiden forløber på ca. 1 måned ved en gennemsnitstemperatur på 20 gr. C. Det faktum at de nyudviklede voksne mellus har en indbygget refleks, der får dem til at flyve opad i plantemassen, sammmen med at nymferner en stor del af deres udviklingstid er fastsiddende på planterne, medfører at man normalt altid vil finde voksne mellus i toppen og pupper og nymfer på de nederste blade.  Bomuldsmellus (Bemisia tabaci) på undersiden af et blad. Foto :Magnus Gammelgaard.  Nærbillede af voksen bomuldsmellus (Bemisia tabaci) på juletjerneblad. Foto :Magnus Gammelgaard.  Bomuldsmellus; a= æg, b=nyklækket nymfe,
c=nymfe i 2. nymfestadie. (Bemisia tabaci)Her på julestjerne
Foto :Magnus Gammelgaard.  Bomuldsmellus; a=nymfe der næsten har nået
"puppestadiet", b=Tomt puppehylster. Fotograferet på julesjerne(Bemisia
tabaci)
Foto :Magnus Gammelgaard.  Bomuldsmellus i "pubbestadiet" (bemærk de 2
røde øjepletter). Farven varierer meget afhængig af værtplante. Her
julestjerne. (Bemisia tabaci)
Foto :Magnus Gammelgaard.  Voksne jordbærmellus på bagsiden af et
jordbærblad. (Aleyrodes lonicerae)
Foto :Magnus Gammelgaard.  Voksne jordbærmellus. (Aleyrodes lonicerae)
Foto :Magnus Gammelgaard.  Jordbærmellus, nymfer, parasiterede nymfer,
klækkede pubber. (Aleyrodes lonicerae)
Foto :Magnus Gammelgaard. Værtplanter Langt de fleste af vore planter kan angribes af væksthusmellus. I Hobby drivhuse er især Tomat, pebber, agurk, aubergine udsatte når det gælder spiselige ting. Hos prydplanter er det Fuchia, Pelargonia, Begonia....... ja værtplanteregistret er næsten uendeligt, blot kræves det at bladene ikke er så tykke, at stikapparatet ikke kan trænge gennem plantecellen. Bomuldsmellusen ligner til forveksling væksthusmellus, men kræver lidt højere temperatur for rigtig at trives. I Danmark ønsker man ikke tilstedeværelsen af denne mellus der fra tid til anden indføres med planter. Danmark var indtil 2001 erklæret for beskyttet zone for bomuldsmellus og fund af denne medførte strenge forholdregler fra myndighedsside. Frygten skyldes især at denne mellus kan overfører nogle farlige virussygdomme til vore planter, samt at den ofte kan være svær at bekæmpe effektiv. Danmark er ikke længere beskyttet zone, men fund af bommuldsmellus medfører eksportrestriktioner. Rhododendronnmellus og mellus på jordbær giver sjældent så store problemer at en bekæmpelse vil være nødvendig. Bekæmpelse
Der findes til dette skadedyr flere bekæmpelsesmulighder både biologiske og kemiske. Da skadedyret er et problem i erhvervsgartnerier både inden for prydplanter og spiselige kulturer, bliver der til stadighed fundet nye nyttedyr man kan anvende. Det er i denne forbindelse vigtigt at sætte sig grundigt ind i de enkelte nyttedyrs krav til det omgivende miljø for at få noget ud af en udsætning.  Voksen snyltehveps der har udviklet sig i en
tidligere levende mellusnymfe.
Vælger man en sprøjtning er det vigtigt at bladene rammes også på undersiden, især ved brugen af kontaktmidler. Stoffet imidacloprid er imidlertid systemmisk og kan transporteres rundt (op) i planten med saftstrømmen. Dette udnytte ved brug af "Provado Insektpind" som anbringes i jorden, hvor det aktive stof frigives og optages i planten. Her er kravet derimod at planten er i god vækst. Modforholdsregler Undersøg planter før modtagelsen eller/og sæt dem i karantæne ved stuetemperatur. Spuling med koldt vand på bladundersider kan dræbe nogle voksne. Har de efterfølgende mulighed for at ligge og tørre kande dog overleve og flyve tilbage på planten. Fjern blade: Har man mulighed for at lokalisere blade med larver og pubber, kan disse fjernes. Lave temperaturer: Ved temperaturer under 15 gr. C. Går udviklingen meget langsom. Alternative produkter: Læs om et nyt prukt Siltac på Siltac.html SB Plantinvigorator: er ikke godkendt som bekæmpelsesmiddel, men styrker efter producentes udsagn planterne modstandsdygtighed mod angreb af skadedyr. Midlet inderholder udover en masse forskellige biologiske stoffer også vegetabilsk olie og sæbe der er kendt for at kunne bekæmpe insekter og svampe på bladoverfladen. Læs etiket:SBplantinvigorator-label-Dk1.pdf Produktet kan købes på adressen https://bioproduction.dk/ Bladglans: Er ikke godkendt som et bekæmpelsesmiddel, men anvendes for at give bladoverladen en skinnende blank fremtoning. Bladglans indeholder vegetabilsk olie, der virker på forskellige insekter og svampe på bladoverfladen. Kan købes på adressen http://www.nyttedyr.dk Alternativ bekæmpelse se botaniskpest.htm I Erhvervet anvendes også til bekæmpelse af væksthusmellus og bomuldsmellus: se middeldatabasen Opdateret d. 04.01.2023
Til forsiden
|