Hvis man ønsker en dejlig blød og fugtig måtte til at dase på, er der absolut ingen grund til at læse denne artikel. Det ville da være synd at tage denne glæde fra folk.

Imidlertid har de fleste haveejere en vis tilbøjelighed til at ville bestemme over naturen, altså foretage en hvis form for indgriben, selv om man egentlig over for naboen gerne belærer om vigtigheden af at anvende de nyeste økologiske principper.

Mos i græsplæner kommer fordi det kan lide at være der !. På grund af klimatiske, jodbundsmæssige og konkurencemæssige forhold, opstår der situationer hvor forskellige mosarter kan trives.

Forhold der fremmer mosdannelse er:

• Milde og fugtige vintre.
• Skygge på plænen.
• Lavt reaktionstal i jorden.
• Dårlige vækstbetingelser for græsset.

Gødskning: det er vigtigt at græsplænen gødskes. Der anbefales 2-3 kg NPK pr 100m² i det tidlige forår. Herefter gødskes yderligere 2-3 gange i vækstsæsonen, sidste gang i oktober. Ved de senere gødskninger kan anvendes kalksalpeter (billigere). Pas her på med svidninger af græsset. Det er bedst at gøde lige før en regnvejrs-periode.
Asbjørn Nyholt fra http://www.nyholt.dk/index.html anbefaler at man hver gang anvender en gødning med stort kaliumindhold f.eks klorfri 14-3-15, hvilket styrker græsrødderne.

Kalk: Kalkning fjerner ikke mos. Hvis græsplænen mangler kalk kan det medføre at græssset ikke vokser optimalt og derved giver gode vækstbetingelser for mos. Derfor tilrådes det at man får taget en jordbundsanalyse af sin græsplæne. Denne kan danne grundlag for om det er nødvendigt at kalke og med hvor meget.
Jordbundsanalysen kan danne grundlag for flere års kalktilførsel.

En sådan jordprøve kan fåes gennem "Det danske haveselskab". Se hvor og hvordan på adressen:  Jordprøve

Den koster her 325 kr og du får samtidig en kommentar med fra en af haveselskabets konsulenter.

Klipning: klip ikke græsset for tæt, ikke længere ned end 3,5-4 cm.

Topdressing: Plænen har gavn af at få tilført nyt voksemedie. Når græsset er i vækst kan tilføres en blanding af grovsand og kompost. Der kan tilføres et lag på ca. 0,5 cm . Det er vigtigt (iflg. Asbjørn Nyholt) at kornstørrelse på sandet ligger mellem under 0,2mm. Der anvedes derfor vasket sand såkaldt 0-2mm.

Tromling: Flittig brug af havetromlen har en dokumenteret effekt på mos. Der skal dog køres mange gange i løbet af sæsonen.

Kemisk bekæmpelse: anvendelse af jernvitriol giver et sikkert resultat på etableret mos. Der kan købes specialprodukter til udstrøning (lidt dyre). Ren jernvitriol kan dog købes noget billigere i større kornfirmaer, planteskoler m.v., frøfirmaer m.m.

Jernvitriol kan opløses i vand (ca. 1 kg i 10 liter vand). Det er bedst at sprøjte det ud med en havesprøjte (monteret med en såkaldt fladdyse). Udvanding med vandkande giver et ujævnt og alt for dårligt et resultat

Af opløsningen udsprøjtes ca. 10 liter pr 100 m². Det bedste tidspunkt for udsprøjtning er på fugtigt græs før en tørvejrsperiode.

Pas på ved flisearealer !!…. Jernvitriol forårsager rustdannelser på fliser som er svært at fjerne.

Efter behandlingen bliver mosset sort og kan rives af i en tørvejs-periode. Det kan være nødvendigt med 2 behandlinger pr år. 1. behandling udføres i det tidlige forår.

Har man begyndende mosangreb i efteråret kan der også på dette tidspunkt opnåes en god bekæmpelse ved sprøjtning med jernvitriol da mosset ellers breder sig kraftigt i fugtige og milde efterår.

Der findes iøvrigt en lang række produkter der både indeholder gødning og jernviriol og sågar også ukrudtsmidler. Disse er for så vidt udmærkede, men lindt dyre hvis man har en stor græsplæne.

Mekanisk Bekæmpelse. Rivning med specielle river samt anvendelse af motordrevne mosfjernermaskiner er rimelige effektive, men mosset vender dog hurtigt tilbage.

Færdsel på plænen
En græsplæne er selvfølgelig skal selvfølgelig kunne tåle at gå på.
Valget af græstyper spiller i den forbindelse en stor rolle. Kraftig voksende typer med iblandet rajgræs er normalt hurtigere til at reetablere sig efter skader.
Færdes man tit de samme steder, bør det overvejes at etablere stier eller andre former for aflastnings foranstaltninger.
Færdsel på græsplæner med stort, ikke afdrænet, vandindhold giver ujævnheder.
Lige efter vinteren ser plænerne tit kedelige ud. Især hvis man har gået meget på græsset under forhold med kraftig rimfrost. Dette tåles ikke !. Græsset dør ikke, men skal til foråret starte helt fra bunden.

Græsblading

Der findes mange forskellige slags græsblandinger til man forskellige priser. Generelt må man sige at de dyre blandinger er de bedste. Ofte ses græsblandinger med et stort indhold af kraftigvoksende rajgræssorter til billige penge. Det er fristende at anvende disse. De giver som regel en hurtig fremspiring, men græstyperne er ofte ikke særlig velegnede til græsplæner.
Der findes en kvalitetsmærkning for græs, den såkaldte S-mærkning. Se efter dette.

Asbjørn Nyholt anbefaler en sammensætning bestående af 20-30 % rajgræs (plænesorter), min. 30 % engrapgræs og op til 50 % rødsvingel uden- eller med korte udløbere.

Kemisk bekæmpelse

Aktivt stof	Handelsnavn	Mere information
Jervitriol	Flere	Flere

Færdsel på frosset græs.
En enkelt gåtur på græsplænen om vinteren, en dag med rimfrost gav følgende resultat.
Billedet er taget i slutningen af februar.
Foto: Magnus Gammelgaard.

Læs eventuel om sneskimmel på :Bekæmpelsesnøglen

Til forsiden

Opdateret d. 7.12.2009