Til forsiden

Om "Plantedoktoren"

Der findes en bestemt type mennesker her i dette land som lider af en fuldstændig uhelbredelig trang til at se frø spire, planter vokse og udfolde sig. For dem kan det være lige så nedslående når tingene ikke rigtig vil lykkes og det ventede resultat udebliver.

Plantesygdomme og skadedyr er i sig selv spændende at udforske, ligesom forståelsen af samspillet mellem vore kulturplanter og det omgivende miljø er en af udfordringerne ved havebruget.

I det følgende præsenteres nogle forslag, løsninger og forholdsregler som kan bruges i forbindelse med plantedyrkning og problemer med sygdomme og skadedyr. En del af disse løsninger har jeg selv haft positive erfaringer med.

Der er lagt vægt på at angivne forslag har en effekt. Mere det, end at deltage i den verserende miljømæssige diskussion om brugen af plantebeskyttelsesmidler.

Imidlertid må det langsigtede mål være at dyrke sine afgrøder med så få hjælpestoffer som muligt.

Målsætning

Plante-doktor.dk er startet i 2003 efter opfordring fra havefolket. Et af de bærende elementer har været vellignende billeder af de forskellige sygdomme og skadedyr, som gør det muligt for brugeren, selv at stille den korrekte diagnose.

Målsætningen har været at skabe den største specialside om sygdomme og skadedyr i Danmark.
Udviklingen i antallet af besøgende er gået fra ca. 40.000 i 2004 til ca. 200.000 i 2009

Brugerne

Målgruppen har især været folk der på hobbyplan beskæftiger sig med plantedyrkning. Det kan være i haven, i drivhuset/vinterhaven eller på altanen. Siden var tænkt som et sublement til den rådgivning, der gives i forskellige plantecentre.
Tilbagemeldingerne har vist at også profesionelle "plantedyrkere" samt rådgivere, har haft gavn af siden. Henvendelser fra forskellige uddannelsessteder har vist, at materialet fra siderne anvendes i undervisningen, samt i forbindelse med udarbejdelse af forskellige specialopgaver.

Nye websites

Efterspørgsel efter kvalitetsfotos af sygdomme og skadedyr førte i 2006 til oprettelsen af siden
www.plantesygdomme.dk  som pt. indeholder mere end 2000 fotos. På plante-doktor.dk linkes der direkte til denne side i de tilfælde, hvor der er udarbejdet beskrivelser af de forskellige sygdomme og skadedyr.

Udviklingen

I 2009 er firmaet "plantedoktoren" oprettet. Formålet er at tilbyde kvalitetsfotos af sygdomme og skadedyr til potentielle brugere iden for reklame, presse, firmaer og erhvervsorganisationer i ind-og udland. Som udstilligsvindue findes således  www.plantesygdomme.dk og  www.plant-diseases.com

Fra disse sider er det muligt at bestille fotos.

Plantedoktoren har en fast månedlig side i Haveselskabets blad "Haven"




  • Magnus Gammelgaard Nielsen
  • Arbejdet med plantesygdomme og skadedyr inden for havebrugskulturer siden 1980 hos Danmarks Jordbrugsforskning. Nu under Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
  • Uddannet på Landbohøjskolen i diciplinerne Plantepatologi og Havebrugszoologi.
  • Uddannet Gartner og Gartneritekniker inden for havebrugsområdet.
Opdateret d. 14.12.2009