Brune til sorte bladpletter, eller brunlige stængler kan være et resultatet efter angreb af phomasvampen.
Her er det (Phoma trachelii) på potteplanten Campanula carpatica
Foto: Magnus Gammelgaard
Her ses de angrebne blade (Phoma trachelii)
Foto: Magnus Gammelgaard
Generelt om Phoma:
Slægten Phoma er kendt over hele jordkloden, ikke bare for sin evne til at angribe planter, men også som årsag til allergi og andre sygdomme hos mennesker. Det er dog normalt ikke de samme arter der er årsag til både plantesygdomme og humane lidelser.
Symptomer:
Hos planter kan denne svamp give anledning til mange forskellige sygdomme. Afhængig af plante-/ og svampeart, kan der findes phomaangreb i rødder, stængler, blade, blomster samt knolde og frugter.
Typiske symptomer kan være:
- Rødder (rodråd og døde rødder)
- Stængler (stængelråd, rodbrand typisk ved basis, visning)
- Blade (især bladpletter)
- Blomster (bladpletter)
- Knolde og frugter (tørforrådnelse, kraterråd)
I Danmark er Phoma især almindelig hos raps og kål (bladpletter, stængelangreb), kløver (stængelangreb), kartofler (angreb på knolde og stængler). Hos prydplanter i haven som f.eks stængelseangreb hos Vinca (sortråd).
I planteskoler findes Phoma tit i forbindelse med rødder af træagtige vækster. Hos potteplanter forårsager Phoma bladpletter.
I forbindelse med såning af planter i jord, kan denne være inficeret med Phoma, der kan forårsage rodbrand.
Frø kan ligeledes være inficeret.
Et Campanulablad med Phomaangreb.
Bemærk de kuglerunde strukturer på bladpladen, såkaldte pyknider.(Phoma trachelii).
Foto: Magnus Gammelgaard
På dette nærbillede ses tydeligt et lille rundt hul i midten af hver pyknide. Det er her sporerne sprøjtes ud i en slimet masse.(Phoma trachelii).
Foto: Magnus GammelgaardSygdomsudvikling:
De vegetative sporer (konidier) af Phoma dannes i såkaldte pyknider. Disse strukturer er nedsænket i blade/stængler. Når de er modne vil de under de rette betingelser, fugtpåvirkning/vanddråber, udspy en klæbrig sporemasse.
Tilstedeværelsen af pyknider er et vigtigt kendetegn i forbindelse med diagnostiseringen.
I regnvejr eller ved vanding, vil sporerne let sprøjte over på naboplanter og sygdommen spredes.
Sporerne kan i forbindelse med plantemateriale ligge længe i jorden og smitte nye planter.
Svampen danner såkaldte clamydosporer, hvilesporer, der kan overleve i jorden i flere sæsoner.
Generelt fremmer fugtighed og regnfuld vejr angreb af Phoma.
Her ses svampen og de runde pyknider tydeligt. Svampen er her dyrket på kubstigt næringssubstrat (PDA). (Phoma trachelii).
Foto: Magnus Gammelgaard
Her ses de encellede sporer i lysmikroskop. (Phoma trachelii).
Foto: Magnus Gammelgaard
Bekæmpelse:
Det er bedre at forebygge end at helbrede........
Denne sygdom er svær at bekæmpe når først symptomerne er tilstede. Derfor drejer det sig om at udgå den. I denne forbindelse er god rengøring og hygiejne de nogle af de vigtigste foranstaltninger.
Følgende modforanstaltninger kan anvendes:
- Brug sygdomsfri jord.
- I køkkenhaven: husk et godt sædskifte.
- Brug sygdomsfrie frø (og planter).
- Brug rene kasser og "planteudstyr"
- Brug porrøs, veldrænet såjord.
- Oprethold den nødvendige spiringstemperatur.
- Så ikke for tæt eller for dybt.
- Undgå overvanding.
- Undgå høj luftfugtighed.
Desinfektion
Flere flydende desinfektionsmidler findes i handelen. Disse virker både på svampe og bakterier. Læs etiketten.
Behandel kasser og potter med disse og skyl efter med rent vand.
Det alternative
Det hævdes at kamille- og padderokkete skulle have en gavnlig effekt på rodbrand. Se evt. alternative bekæmpelsesmidler
Læs mere om phoma på kartofler på:http://www.kartoffelafgiftsfonden.dk/rappport/Phoma_Fusarium_review04.pdf
Andre sygdomme forårsaget af Phoma
Vinca stængel-sortråd
Opdateret d. 14.12.2009
Til forsiden
