Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Generelt om de årevingede

Skadedyr

Pilebladgalhvepse (Pontania proxima)

"hvem laver røde blærer på pilebladene..?"

Pontania proxima
Sådanne røde blærer på pilebladene indeholder æg og larver af pilebladhvepse (Pontania proxima). Foto: Magnus Gammelgaard.




Navne

Willow redgall sawfly (English)
Weidengallwespe (German)

Pilebladgalhvepse

Hen på sommeren kan man på visse arter af pil finde rødlige, runde, blærer på bladene af pil. Det kan se ret voldsomt ud og er det hjemme i haven, er der mange der bliver bekymrede for den fortsatte vækst og udvikling.

Piletræer er dog så kraftigt voksende at sådanne angreb, normalt er helt uden betydning.

Tager man sin kniv frem og gennemskærer disse blærer, kan man være helig at finde æg og larver af denne bladhveps.

Pilebladgalhvepsen  (Pontania proxima) hører til gruppen af egentlige bladhvepse (Tenthredinidae). Herfra kender vi som skadegørerer på planter:


men denne adskiller sig fra de øvrige, idet udviklingen af insektet, sker inde i en galle som er dannet af bladvævet. Galledannelser på planter er i øvrigt i sig selv et spændende studie. De kan forårsages af både svampe og insekter.

Pontania proxima Pontania proxima
Her ses larven til venstre og til højre en snyltehveps der lægger æg i larven inde i gallen
(Pontania proxima). Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

På oversiden af pileblade findes rødlige 10-15 mm store, nyreformede, bønnelignende, blærer. På undersiden findes modstående blærer, men disse er mere grønlige. Undertiden kan blærerne næsten overlappe hinanden. Skærer man disse blærer igennem kan man i nogle tilfælde være istand til at finde æg og larver.
Larverne er ca 5 mm lange grønlige eller gullige. De voksne er 3.5-5 mm lange, skinnende sorte og hvepselignende.

I litteraturen angives at især pilearter af Salix fragilis (skørpil) er modtagelig for angreb, men også andre arter kan angribes.

Livscyklus

Om foråret i maj måned, kommer de voksne bladgalhvepse frem fra kokoner i jorden. Det er på dette tidspungt at piletræerne er godt i gang med deres vækst og særlig godt egnet til at være vært for dette lille insekt. De voksne galhvepse lægger æg i de nyudviklede pileblade. Samtidig med æglægningen indsprøjtets et stof i bladhvævet (galleindicerende stof) der får bladcellerne til at del sig abnormt og danne de typiske galler. Ofte prøver hvepsen til flere steder. Ikke alle steder lægges æg, men galledannelsen forløber alligevel. Dette er en af forklaringerne på hvorfor der ofte findes mange tomme galler.
Efter 14-20 dage klækkes æggene og de små larver kommer frem. Disse karver er nu godt beskyttet inde i bladhvævet, hvor der samtidig findes masser af lækre nydannede planteceller, lige til at æde.

Når larverne er udvoksede lader de sig falde til jorden hvor forpubningen sker. I slutningen af sommeren fremkommer næste generation. Overvintringen sker på larvestadiet i kokoner i jorden. Forpupningen sker om foråret.
I lystfiskerkredse er denne pilebladgalmyg kendt. Skørpil vokser ofte langs vandløb, hvor grenene rækker ud over vandfladen. En del af larverne falder efter endt udvikling i vandet til stor glæde for fiskene. Man forsøger ligefrem at binde "fluer" som efterligner denne bladhvepselarve. se.f.eks
http://www.wildflies.co.nz/nymphs/jelly-grub.html

Modforanstaltninger

  • Biodiversitet: dyrkning af mange forskelligartede planter i haven, giver muligheder for levesteder for forskellige insekter, herunder også forskellige snyltehvepse, der kan angribe larverne. Også forkellige snudebiller f.eks (Curculio salicivorus) er kendt for at efterstræbe disse larver. De voksne biller stikker snuden ind i gallen og æder æggene og deres larver æder larverne af galhvepsene.


Bekæmpelse

Det er normalt helt unødvendigt at foretage nogen form for bekæmpelse af dette skadedyr.
  • Indsamling: Afplukning og destruktion af angrebne blade i forsommeren ved 1. generations larver.
  • Kultivering af jorden: Da larverne gemmer sig i de øverste jordlag i overvintringsperioden, kan en bearbejdning af denne, genere deres udvikling (udtørring) og mindske et kommende angreb, det følgende forår




Opdateret d. 20.1.2012

Valid HTML 4.0 Strict