Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Poppelrust (Melampsora ssp.)

Melampsora ssp.

Gullige pletter på poppelblade afslører angreb af poppelrust (Melampsora ssp.). Her fotograferet på balsampoppel
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Symptom

Gullige eller rustrøde pletter på poppelbladene, er et sikkert tegn på angreb af poppelrust.
Imidlertid findes der en mangfoldighed af forskellige rustarter, med lidt forskellig udseende. For nogle arters vedkommende forbliver bladene med at være nogenlunde glatte, hvorimod angreb af andre arter forårager kraftige deformiteter, eksempelvis hos skorperust.

Melampsora ssp.

På bagsiden af bladene findes disse rustpustler, kaldet uredosporer (sommersporer) (Melampsora ssp.). Her på balsampoppel
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Melampsora ssp.

Nærbillede af sommersporerne som er det epidemiske stadie. (Melampsora ssp.). Her på balsampoppel
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Hen på sommeren dannes de såkaldte teluotosporer, der ses som små sorte pletter på bladundersiden. Disse sporer som er relativt tykvæggede, fungerer som overvintrings organ, i forbindelse med de nedfaldne blade.

Kraftige angreb af poppelrust medfører tidligt løvfald.
Som for andre svampesygdomme er klimaet særdeles vigtigt for spredningen og udviklingen af svampen. Fugtighed i somerperioden fremmer udviklingen.

Da poppeldyrkning i Danmark ikke anses for at have den store økonomiske betydning, er der da heller ikke så stor interesse for bekæmpelse af sygdommen. Undtaget er dog de steder hvor poppel anvendes som "energiskov". Her er der eksempler på at poppelrust har reduceret udbyttet med op til 40 %.
I planteskoler er man heller ikke så glade for rusten, idet angrebene dog godt hæmme tilvæksten.

Værtskifte

Som mange andre rustsygdomme har også poppelrusten værtskifte. Her er det nåletræerne, der er værter. Douglasgran, lærk og fyr nævnes i litteraturen, afhængig af hvilken rustart der er tale om. Hos skorperusten er det lærk som er vært for de kønnede stadier.

Sygdomsforløb

De gule uredosporer (sommersporer) transporteres til nærtstående popler som inficeres og igen danner sporer.
Når efteråret nærmer sig dannes telier med teleutosporer som falder til jorden og overvinter sammen med bladene.
Om foråret danner disse sporer såkaldte basidiosporer, som inficerer nålene på fyr eller lærk.

Pyknidier og gule æcidiesporer udvikles efter få uger. Det er æcidiesporerne der kan inficere poppel.
Det er dog overvejende sandsynligt at poppelrust kan overvintre på poppel som mycelium, hvorfor de nævnte værter ikke er nødvendige for at få en sygdomsudvikling.

Se evt. svamperiget.htm og lokaliser hvor poppelrust befinder sig.

Modforanstaltninger
Da overvintringen sandsynligvis sker i forbindelse med nedfalden løv, vil det være en god ide at rive dette sammen og bortskaffe dette inden vinteren.

Modstandsdygtige sorter:
Der er forskelle i sorternes modtagelighed. Så spørg planteskolen for at få en god sort.
I forbindelse med energiskove har det vist sig fornuftigt at plante flere sorter med forskellig sygdomsmodtagelighed sammen, således at sygdomsudviklingen bremses.

Fjern de sekundære værter:
Effekten af denne fremgangsmåde er sandsynligvis begrænset.

Endelig er det som hos mange andre plantesygdomme vigtigt at værtplanterne er i så god kondition som muligt. Svækkede planter er mere følsomme fo angreb.
Se i denne sammenhæng evt. silicium.htm

Kemisk bekæmpelse




Aktiv stof Handelsnavn Mere information
tebuconazol Baymat Ultra bayergarden.dk


I erhvervet anvendes også midlerne:
  • Amistar (azoxystrobin)
  • Folicur (tebuconazol)
  • Tilt 250 EC (propiconazol)

  • se evt: Middeldatabasen




Alternativer.

Der har i årenes løb være afprøver en del alternative midler mod rust se:altplantesygdomme.htm



Ønsker du at læse om andre rustsygdomme kan du besøge

Jeg modtager særdeles gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!


Opdateret d. 6.1.2014
Til forsiden