Til forsiden

Svampesygdomme

Rodbrand

Rodbrand
Typiske symptomer på "rodbrand" i nylig fremspirede planter.
Foto: Massey University, New Zealand.


De fleste der gennem flere år, selv har fremdyrket sine småplanter, enten i kasser drivhuset, mistbænken eller vintdueskarmen, har oplevet dette fænomen: planterne bliver slappe og vælter pludselig om på siden.



Nærbillede af rodbrand. Bemærk de indsnørede stængler lige over jordoverfladen.
Foto: Massey University, New Zealand.


Det er lidt ærgeligt. Man har måske indkøbt dyrt frø og ventet længe på resultatet af spiringen.
Rodbrand kan forekomme hos både uteagtige og træagtige frøplanter af næsten alle plantearter, dog ikke i græsser. Sygdommen (patogenet) kan angribe frø, kimstængler og rødder hvor det forårsager råd.
Frø sået i inficeret jord kan angribes på spiringstidspunktet, men frøet kan også selv være inficeret og måske slet ikke spire.
Tit ser man lige i jordoverfladen, blege, indskrupne stængler der hurtigt vælter omkuld.

Sygdommen : 

Rodbrand er en symptombetegnelse der dækker over angreb af flere forskellige planteskadelige svampe.
Følgende svampe er almindelige patogener i forbindelse med rodbrand:
  • Pythium (debarianum) samt andre pythium arter.
  • Rhizoctonia solani (rodfiltsvamp).
  • Phytophthora (flere arter).
  • Fusarium (visnesyge), flere arter.
  • Phoma sp. (rodråd), flere arter.

Fælles for disse svampe er at de kan overleve i jorden i lang tid (måneder, år)idet flere af dem danne hvilestadier der er særdeles modstandsdygtige overfor udafrakommende påvirkninger.
Pythium og Phytophthora har som noget helt specielt evnen til at udvikle såkaldte zoosporer (selvbevægende), der ligesom sædceller er udstyret med haler.
Disse zoosporer kan aktivt, under fugtige forhold, svømme i retning af planterødder, da de kan registrerer stoffer (rodeksudater) fra planterne.


Bekæmpelse
Denne sygdom er ikke til at bekæmpe når først symptomerne er tilstede. Derfor drejer det sig om at udgå den. I denne forbindelse er god rengøring og hygiejne de nogle af de vigtigste foranstaltninger.

Følgende modforanstaltninger kan anvendes:
  • Brug sygdomsfri jord.
  • Brug sygdomsfrie frø.
  • Brug rene kasser og "planteudstyr"
  • Brug porrøs, veldrænet såjord.
  • Oprethold den nødvendige spiringstemperatur.
  • Så ikke for tæt eller for dybt.
  • Undgå overvanding
  • Oprethold den rette surhedsgrad og gødningsindhold i jorden.


Desinfektion

Flere flydende desinfektionsmidler findes i handelen. Disse virker både på svampe og bakterier. Læs etiketten.
Behandel kasser og potter med disse og skyl efter med rent vand.
Kasser og andre overflader kan også behandles med damp. En kobbersulfatopløsning (5-10 g/liter vand) anføres at kunne rengøre kasser m.v .

Der findes ikke kemiske bekæmpelsesmidler godkendt for privathavebruget.

I erhvervet anvendes også midlerne:
  • Amistar (azoxystrobin) (Phytophtora)
  • Acrobat (dimethomorph + mancozeb) (Phytophtora)
  • Proplant (propamocarb) (Phytophtora, pythium)
  • Previcur Energy (530 g/l propamocarb, 310 g/l fosetyl-Al ) Væksthus
  • Rizolex (tolclofos-methyl) (Rodfiltsvamp)
  • Prestop (Gliocladium catenulatum stamme J1446) Pythium, Phytophthora, Rhizoctonia, Fusarium i i grønsager, krydderurter og prydplanter
  • Trianum-G (150000000000 CFU/kg Trichoderma harzianum T-22 ) Pythium, Phytophthora, Rhizoctonia, Fusarium i i grønsager, og prydplanter i væksthus

  • se evt: Middeldatabasen
Det alternative

Det hævdes at kamille- og padderokkete skulle have en gavnlig effekt på rodbrand. Se evt.
alternative bekæmpelsesmidler



Opdateret d. 2.1.2016
Til forsiden