Rodfiltsvamp på kartofler
(Rhizoctonia solani)(teleomorph: Thanatephorus cucumeris)

Navne

Black scurf of potato (English)
Pockenkrankheit: Kartoffel (German)
Chancre de la tige (French)
podredumbre de los semilleros (Spanish)

Rodfiltsvamp på kartofler

De fleste der selv dyrker kartofler i haven, har stødt på denne sygdom. De små sorte, ophøjede pletter på kartoffelknoldene ses sidst på sæsonen. Disse pletter er rodfiltsvampens overlevelsesorganer, sclerotier som består at tæt sammenklumpet mycelium. De sorte strukturer betyder ikke noget for kartoffelknoldens spisekvalitet. De er kun overfladiske og heller ikke når knoldene lagres, har de nogen betydning ud over det synsmæssige udtryk.
Værre er det når rodfiltsvampen angriber stænglerne og værst når de nye spirer angribes inden de når at komme op over jordoverfladen. Så går det ud over udbyttet

Symptomer

Angreb på stængler og stoloner ses i det tidlige forår som nedsænkede brune læsioner ofte lige under jordoverfladen. I visse tilfælde er angrebene så kraftige at det nye skud helt rådner væk. Stænglerne vil ofte reagere ved at forsøge at sætte et nyt skud længere nede. I visse tilfælde når angrebene helt rundt om stænglen med det resultat at vandtransporten standser og bladene krøller sammen og visner.
Angreb på selve kartoffelknolden optræder senere på sæsonen. Her er der tale om de meget almindelige sorte sclerotier, der fremstår som ophøjede uregelmæssige sorte strukturer Disse sclerotier kan fjernes med en negl og skader altså ikke kartoffelknolden i væsentlig grad. I visse tilfælde kan man se brune strenge uden om de sorte sclerotier, hvilket er en del af svampens mycelium. Der kan også udvikles små fordybninger i kartoffelknolden som et resultat af angreb af rodfiltsvamp.

Udseende og Livscyklus

Rodfiltsvamp (Rhizoctonia solani) er almindeligt forekommende i de fleste jorder hvor der har været dyrket planter. Svampen overvintrer i form af mycelium eller sclerotier i jorden eller på overfladen af spildkartofler. Når fugigheden er tilstrækkelig og jordtemperaturen begynder at stige om foråret, begynder sclerotierne at spire som mycelium der vokser gennem jorden og angriber de nye kartoffelspirer eller stængler. Spirerne angribes i spidsen hvor myceliet trænger ind og vokser imellem plantecellerne. Herefter dræbes plantecellerne ved at svampen udskiller et toksin. Dette giver svampen mulighed for at arbejde videre ind i det døde væv. Selv om svampen vokser hurtigt ved høje temperaturer sker infektionerne oftest når kartofler dyrkes i kold og fugtig jord. Dette skyldes at væksten af spirer og stængler i denne periode er meget langsom hos kartoffelplanten, hvilket bevirker at perioden hvor planten er modtagelig for angreb bliver lang.

Kraftige angreb af rodfiltsvamp i kartofler skyldes ofte et dårligt sædskifte. Dyrker man kartofler år efter år på det samme stykke jord vil svampen opformeres til et niveau hvor den påvirker udbyttet.

Modforanstaltninger

• Jordtemperatur: Læg ikke knolde i for kold jord. Jordtemperaturen skal helst over 8-10 grader C. for at få en hurtig vækst.
• Godt sædskifte: rodfiltsvamp opformeres i jorden ved gentagen dyrkning af kartofler. Sørg for et godt sædskifte med mindst 3 år inden der igen dyrkes kartofler på samme areal.
• Begræns kompostmægden: normalt er det godt at tilføre en god mængde kompost til køkkenhaven. Rodfiltsvamp trives bedst i jorder med et højt kulstof. Der er derfor grund til at være tilbageholdende på det jordstykke, hvor man påtænker kartoffeldyrkning den kommende sæson.
• Anvend sunde knolde: brug sundhedskontrollerede læggeknolde uden sorte sclerotier.
• Tidlig optagning: tidlig optagning reducerer dannelsen af sclerotier på knoldene.

Bekæmpelse

Der findes ikke godkente bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af rodfiltsvamp for privathavebruget

I erhvervet anvendes også:  se evt: Middeldatabasen

Forveklingsmuligheder

• Sortbenssyge

Opdateret d. 05.01.2023