Til forsiden

Inglish Inglish

Skadedyr

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Generelt om bladlus

Bladlusnøglen

Rød æblebladlus (Dysaphis plantaginea)

Dysaphis plantaginea

Krøllede topskud er ofte de første symptomer på angreb af bladlus.
Især rød æblebladlus kan forårsage kraftige skader på æbletræer (Dysaphis plantaginea).
Foto: Magnus Gammelgaard


Dysaphis plantaginea

Senere begynder bladene at visne. (Dysaphis plantaginea).
Foto: Magnus Gammelgaard


Angreb af bladlus støder vi på overalt. Ofte vil et bladlus angreb ikke betyde mere for værtplanten end lidt væksthæmning, lidt krøllede blade og lidt tilgrisning af bladoverfladen.
Når det drejer sig om rød æblebladlus er resultatet ofte noget andet. Det så man bl.a i vækstsæsonen 2004. Over hele landet fandtes kraftige angreb af denne bladlus på forskellige æblesorter. Ikke nok med at de nye skud fik visne blade og skudene stoppede væksten totalt, men også frugterne blev totalt ødelagte. Selv i større frugtplantager måtte man mange steder erfare at udbyttet totalt udeblev.

Det er dog sjældent at et angreb udvikler sig så voldsomt og kan kun skyldes at de klimatiske forhold dels om efteråret vor æglægningen fandt sted, men også om foråret var optimale.

Dysaphis plantaginea

Når man ruller bladene op ses de røde, let voksbeklædte bladlus (Dysaphis plantaginea).
Foto: Magnus Gammelgaard


Symptomer:

Kraftigt sammenlrullede blade på de nyudviklede topskud, er de første symptomer på angreb. Der skal ikke være mange bladlus tilstede, før bladene begynder at rulle tæt sammen. Denne sammenrulning beskytter lusene mod udefra kommende klimatiske påvirkninger, samt andre set fra bladlusenes synspunkt, ugunstige påvirkninger.

Som andre bladlus udskiller denne art også sukkerstoffer såkaldt "honningdug", der giver grobund for de såkaldte branddugsvampe. Denne mørke belægning nedsætter fotosyntesen, samt giver bladene en uæstetisk klæbrig overflade.
Kun myrerne er glade for honningduggen og de gør derfor alt for at beskytte lusene mod ugunstige påvirkninger, herunder angreb af nyttedyr. Ofte kan man se myrerne gå til angreb på f.eks mariehøns.

Afhængig af æblesorten dannes der på bladene rødlige deformiteter.
Er der tale om kraftige angreb over en længere periode standses skud-/bladudviklingen totalt.
Angreb på de små nydannede frugter er også meget almindeligt, og det medfører de typiske små og knortede frugter kaldet "luseæbler". Disse små frugter modnes (tvangsmodner) normalt tidligere end de andre frugter og er næsten helt uden smag.

Kraftige angreb medfører ligeledes at næste års blomstring og høst bliver væsentligt reduseret.

Dysaphis plantaginea

Små knortede, deforme og underudviklede æbler kaldes populært for "luseæbler". (Dysaphis plantaginea).
Foto: Magnus Gammelgaard


Biologi:

Rød æblebladlus overvintrer som æg på æblegrenene. Æggene bliver lagt om efteråret og er som nylagte gullige og ca 0,5 mm lange. Efter en 14 dages tid begynder de imidlertid at blive mørkere og ender med at blive skinnende sorte. Bruger man en lup vil man ofte kunne finde disse sorte, glinsende æg om vinteren eller i det tidlige forår, selvom de er forsøgt gemt under knopskæl, grenkroge eller andre fordybninger på grenene. Det er dog umuligt at skelne dem fra æg lagt af den grønne æblebladlus.
Æggene klækkes omkring tidspunktet når blomsterne er i stadiet "tæt klynge", altså lige inden blomstringen. De nyklækkede bladlus begunder straks at suge på de nyudviklede blade.
Efter 4 hudskifter er de voksne, vingeløse hunner klar til at føde levende unger uden befrugtning (jomfrufødsel).

Bliver forholdene for fødeoptagelse dårlige fødes istedet vingede hunner der flyver hen til andre æbleblade.
Hver hun producerer ca 150 til 200 unger og da udviklingstiden for den generation er ca 3 uger, kan det hurtigt gå stærkt...........

Den røde æblebladlus har værtskifte, d.v.s. at den har en del af sin udviklingstid på en anden plante. I dette tilfælde er der tale om arter af vejbred ( Plantago ) og skræppe (Rumex).
Hen på sommeren, sidst i juli, forlader de fleste røde æblebladlus således træerne, for at fortsætte deres liv på ovennævnte ukrudtsarter.
Hen på efteråret vender de vingede lus tilbage til æbletræerne og der fødes både hanner og hunner.
Hunnerne lægger æg på grenene og sikrer næste års generationer.

Det har vist sig at vejrforholdene om efteråret er essentielle for angrebets størelse den kommende sæson. Et regnfuldt efterår resulterer i et lille antal lagte æg og et deraf følgende svagt angreb den kommende sæson.


Modforanstaltninger:

Bekæmpelse:

Kemisk
Aktiv stof Handelsnavn Mere information
azadirachtin
pyrethrin
cypermethrin
NeemAzal-T/S Garden *)
Spruzit InsektFri Total
Maladan insektmiddel
bayergarden.dk
ECOstyle A/S
Bayer Garden

*) se neemazal.htm
Brug af kemiske bekæmpelsesmidler er normalt skadelig for den naturlige bekæmpelse, idet også nyttedyrerne rammes.

    I erhvervet anvendes også midlerne:
    • Mospilan (acetamiprid).
    • Karate (mbda-cyhalothrin)
    • Fastac 50 (alpha-cypermethrin)
    • Movento (Spirotetramat 100 g/l )
    • NeemAzal-T/S (10 g/l azadirachtin)
    • Pirimor G (500 g/kg pirimicarb )

    • se evt: Middeldatabasen


    Selv i erhvervsmæssigtdyrkede plantager hvor en del insektmidler er til rådighed, har det vist sig særdeles vanskelig at bekæmpe denne bladlusart. Dels er lusene i sig selv beskyttet af et godt vokslag, dels sidder de beskyttet i de sammenrullede blade. Derfor forsøger man at sprøjte så snart de første angreb konstateres.

    Opdateret d. 29.1.2017
    Til forsiden