Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr/nyttedyr

"Rød rovtæge"(Atractotomus mali)

"Hvorfor stopper skudvæksten i mine æbler..?

Atractotomus mali
Er vejret gunstigt kan der være rigtig mange af denne tægeart i æbletræerne i juli måned (Atractotomus mali).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Generelt om tæger

Navne

Apple Brown bug (English)

"Rød rovtæge"

Atractotomus mali hører til en undergruppe af tæger kaldet blomstertæger (Miridae), hvoraf der findes omkring et par hundrede forskellige arter i Damnmark. Bemærk at navnet "rød rovtæge" stå i anførselstegn. Det er det norske navn. Det engelse navn kunne også oversættes til "brun æbletæge" hvad nogen også gør.
Det er værd at bemærke at denne tægeart benævnes rovtæge hvilket betyder, at vi under de fleste forhold opfatter den som et nyttedyr.

I litteraturen beskrives den som predator (rovdyr) overfor forskellige mider, bladlus og bladlopper, så det er en af de arter vi gerne vil kunne regulere, uden at slå den ihjel.

Atractotomus mali Atractotomus mali
Til venstre ses nymfen og til højre den voksne tæge. Også her er der stor forskel på ung og gammel
.(Atractotomus mali). Foto: Magnus Gammelgaard.


Atractotomus mali Atractotomus mali
Her ses skader på årsskudene
.(Atractotomus mali). Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Det er især nymferne, som findes omkring æbletræernes blomstring, der kan være et problem, da de i visse tilfælde kan suge/stikke hul i cellerne på de små nyudviklede frugter og derved frembringe korkaktige små dannelser.
I de fleste tilfælde vil disse frugter dog falde af (juni-fald) og ikke give problemer med kvaliteten
Sidst på sommeren kan der forekomme store antal voksne individder, så mange at de kan stoppe skudvæksten på årsskudene.
Tægerne er ikke udbredt over hele landet. Fotos på denne side stammer fra Årslev på Fyn i æblesorten Jonagored.

Livscyklus

Overvintringen foregår som æg. Vinteræggene er ganske små, 1 x 0,2 mm, flaskeformede og lægges på årsskud i nærheden af bladfæster. Undertiden vil man kunne få øje på de orange "æglåg" stikke frem ved bladarene efter løvfald.
Æggene klækkes om foråret lige før eller omkring blomstringen. Der forekommer flere generationer pr år.

Nymferne er på størelse med bladlus, røde og under lup vil man kunne se at kroppen er dækket af små hvide hår. I modsætning til bladlus bevæger nymferne og voksne sig hurtigt rundt på bladene. De voksne er brunlige til næsten helt sorte, 3-4 mm lange. Inderste antenneled er trekantet og 2. led opsvulmet og dækket af sorte hår.
Tægerne findes på alle sorter af æbler og på tjørn, sjældnere på pærer samt andre løvtræer.

"Modforanstaltninger"

Som nævnt er Atractotomus mali i overvejende grad et nyttedyr, der under visse forhold også kan gøre skade. I erhvervet forsøger man derfor at bevare den. Sprøjtninger med insekticider omkring blomstringen er derfor meget kritisk, netop for denne tæge idet det er her nymferne er tilstede. Især de såkaldte pyrethroider (bestemte insekticider) er særdeles skadelige.
Har man imidlertid problemer fra år til år med store skader på frugterne efter denne tæge, kan det komme på tale at foretage en regulering af bestanden. Man skal dog holde sig for øje at det kan få ubehagelige konsekvenser på lang sigt, med opblomstring af andre skadedyr.
  • Undersøg planterne: Læk mærke til bestanden omkring blomstringen. Evt. ved at foretage bankning ned i net, kan antallet undersøges. Ved meget store betande kan det komme på tale at foretage en regulering under erhvervsmæssige forhold.
  • Biodiversitet: i haver og undre mindre forhold skal vi bestemt opfatte dette insekt som et nyttedyr, der hjælper os med at regulere bestanden af mider, bladlus, bladlopper m.v.
    Det gælder derfor om at have mange forskellige planter i sin have og derved skabe mulighed for en varieret bestand af de forskellige nyttedyr.


Kemisk Bekæmpelse

Man bør ikke fortage kemisk bekæmpelse af dette skadedyr.


Opdateret d. 21.1.2012

Valid HTML 4.0 Strict