Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Rødmarv (Phytophthora fragariae )


  • Phytophthora fragariae var. fragariae: Rødmarv i jordbær (Fragaria x ananassa)

  • Phytophthora fragariae var. rubi: Rødmarv i hindbær (Rubus idaeus)

Hvorfor vokser mine jordbærplanter ikke ?

Phytophthora fragariae var. fragariae

Findes der pletter i marken hvor planterne ikke vil vokse eller er ved at gå ud, kan dette ofte være tegn på angreb af rødmarv (Phytophthora fragariae var. fragariae).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Red core, red stele, Lanarkshire disease (English)
Coeur rouge des racines du fraisier (French)
Rote Wurzelfäule der Erdbeere (German)
Corazón rojo de la fresa (Spanish)

Rødmarv

Både i jordbær og hindbær er denne sygdom udbredt over hele landet og hører til en af de alvorligste og mest udbytte reducerende i de 2 kulturer. Tidligere fandtes den kun enkelte steder i landet, men den stigende import af udplantningsplanter, har med ført at den nu findes mange steder.

Rødmarv i jordbær skyldes angreb af svampen Phytophthora fragariae var. fragariae som tilhører de såkaldte oomyceter eller ægsporesvampe.
Disse svampe udvikler hvilesporer som er i stand til at overleve i jorden i adskillige år, uden tilstedeværelsen af planter.

Phytophthora fragariae var. fragariae

Sådanne fortykkede rødder der rådner i rodspidsen, er typiske tegn på angreb af rødmarv i jordbær. (Phytophthora fragariae var. fragariae)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

I jorbærmarken ses de første angeb ofte som områder hvor planterne vokser svagt, eller slet ikke vil vokse. I mange tilfælde findes disse områder hvor jorden er dårlig drænet og derfor også til tider er vandmættet.

Graver man her planter vil man kunne finde planter med fortykkede rødder, også kaldet "rottehaler" på grund af ligheden. Ved gennemskæring af disse rødder findes den typiske rødfarvning af marven.

Hos hindbær finder man også rødmarv og ligesom hos jordbær kan den her være særdeles ødelæggende. Her er der tale om en nært beslægtet art Phytophthora fragariae var. rubi. Angreb af sygdommen resulterer i skud der visner, ofte ganske kort tid efter at de er begyndt at skyde fra bunden. Ofte ses at de krummer som en bispestav og visner. Det angives at de efterårsblomstrende hindbær som 'Autumn Bliss' er ret modstandsdygtige, medens de fleste sommerblomstrende sorter er modtagelige. Som hos jordbær kan svampen også i hindbær overvintre i jorden i adskillige år. Da etablering af en hindbærkultur ofte er ret omkostningskrævende, er tilstedeværelsen af denne sygdom frygtet.

Phytophthora fragariae var. fragariae

Her er en rod skåret igennem og man kan tydelig se den rødfarvede midte (Phytophthora fragariae var. fragariae).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Sygdomsforløb

De såkaldte oosporer kan overleve i jorden i adskillige år, normalt 4-6 år, men det rapporteres at det i vissetilfælde kan forekomme i helt op til 15 år.
Når forholdene er optimale, ved høj jordfugtighed og temperaturer omkring 15 gr. C, spirer de med såkaldte sporangier. Disse sporangier frigiver såkaldte zoosporer. Zoosporer er selvbevægelige og kan i en vandfilm bevæge sig hen til rødder som de inficerer. Zoosporerne søger normalt mest opad i jorden og spredes derfor særdeles godt i jord der af en eller anden årsag oversvømmes.
Den optimale temperatur for infektion angives at være fra 10-17 gr. C, men kan finde sted helt ned til 2 gr C. Herefter forekommer adskillige sygdomscyklus som resulterer i at rødderne bliver fortykkede og begynder at rådne fra rodspidsen og op mod basis af planten.



Phytophthora fragariae var. fragariae

Nærbillede af en rod med den typiske rødfarvede marv Phytophthora fragariae var. fragariae).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Modforanstaltninger

  • Sundt plantematerale: For at undgå denne sygdom, er det overordenlig vigtig kun at anvende sundt plantemateriale.
  • Dræning: Sygdommen forekommer ofte i områder med dårlig afdræning af vandet. Derfor kan en forbering af disse forhold ofte mindske angrebsniveauet.
  • Dyrkning på hævede bede: af samme årsag som ovenstående, kan det hjælpe at dyrke jordbær på hævede bede.
  • Sædskifte: en fornuftig planlægning af køkkenhaven med afgrøderotation, så der går en del år før der igen dyrkes jordbær på samme areal, hæmmer udviklingen af denne sygdom, ligesom det er tilfældet for en række andre jordbærsygdomme.
  • Resistente sorter: der kommer hele tiden nye jordbærsorter til. Nogle er modtagelige f. eks Honeoye. Andre er mere modstandsadygtige. Der er derfor en hvis mulighed for at vælge modstandsdygtige sorter, hvis det kendes.

Kemisk bekæmpelse


Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmuligheder for denne svamp i forbindelse med dyrkning i private haver.

  • Fjern angrebne planter: Angrebne planter fjernes og kasseres (ikke i kompostbunken).
  • Pas på jordsmitte: Sørg for at jord fra smittede arealer ikke slæbes til nyplantninger.


I erhvervet anvendes også midlerne:
  • Aliette (fosetyl -Al).


se evt: Middeldatabasen

Jeg modtager meget gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

En mere fyldig beskrivelse af sygdommen kan findes på adressen: 
http://www.eppo.org/QUARANTINE/fungi/Phytophthora_fragariae/PHYTFR_ds.pdf

Opdateret d. 17.2.2013