Smælderlarver har det godt i forbindelse med græsrødder.
Foto:Magnus Gammelgaard Nielsen.

Hvad er det der med mere end 2,4 meter pr. sek. kommer drønende op fra jordoverfladen..................
Nej det er ikke en muldvarp på motorcykel!, men en voksen smælder.


Den voksne bille

Voksen kornsmælder (Agriotes ). Bemærk den langstrakte krop.
Foto:Institut National de la Recherche Agronomique, France.

Smælderne hører til billefamilien, hvilket straks ses på de hårde, svagt skinnende dækvinger.Enkelte arter har metalglans.
De voksne dyr har udviklet en ganske særlig springmekanisme i forbindelse med de 2 første brystled. De er i stand til at sætte kroppen i spænd og udløse denne spænding på brøkdele af et sekund.......
Resultatet er at billen ryger i vejret med et "smæld".
I Carstens artikel findes en deltaljeret beskrivelse af denne springfuktion.
I Danmark har disse biller en betydelig zoologisk interesse, tildels på grund af deres specielle fuktionelle bygning og adfærd.

Larverne
Hos de fleste arter må larverne betragtes som absolut nyttige, idet de udfylder en særdeles vigtig rolle i forbindelse med nedbrydning af døde plantedele, f.eks henrådnende træstubbe i skovene.

Imidlertid får vi som havebrugere fra tid til anden problemer med de såkaldte kornsmældere, eller rettere larverne af disse.
Landbruget kender skaderne når ældre græsmarker omlægges til korn. Græsset og hermed græsrødderne forsvinder, men larverne er der fortsat og må tage til takke med rødderne af kornplanterne, hvad de så også gør.
I haverne kommer problemerne typisk når ældre græsarealer, græsplæner, græsmarker eller lignende omlægges til køkkenhaver.
Græsplæner kan i sig selv også skades af gnav på rødderne, men græs er som regel godt til selv at reetablere sig.

Larven er gul eller rødbrun og føles hård at røre ved, på grund af den kitiniserede hud.

Smælder larver elsker ærtefrø........
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen.

Her har smælderlarven prøvesmagt en kartoffel. Kartoflen har nået at hele såret
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen.

Her ses dybere gnav af smælderlarver på kartoffelknolden
Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen.

Skadebillede

Larverne er næsten altædende, større frø eksempelvis ærter og bønner bliver gennemhullede. Porrer, salat, kartofler, rodfrugter, ja man kunne blive ved.
Når den tidligere fødekilde græsrødderne, er fjernet vil næsten enhver afgrøde der stikkes i jorden, virke som en magnet og tiltrække larverne.
Rodfrugter gennemhulles, hos andre afgrøder gnaves tit tæt ved rodhalsen og planten har lige pludselig misten jordforbindelsen. Roder man i jorden ved jordoverfladen, der hvor planten stod, vil man ofte kunne finde den lysebrune larve.
Kornsmælderlarven har flere års udvikling i jorden. Normalt anføres den at kunne give skade i 3 -4 år efter omlægning fra græs har fundet sted.

Bekæmpelse

Det er idag ikke muligt at bekæmpe smælderlarverne i jorden ved hjælp af kemiske bekæmpelsesmidler, hverken i privathavebruget eller erhvervsmæssigt.
Problemet vil løses af sig selv hvis man kan acceptere de 3-4 år som larveudviklingen tager. Normalt vil problemet aftage med årene og man kan da også selv hjælpe lidt til.
Renholdelse for ukrudt og jordbearbejdning vil hæmme udviklingen. Mange fugle er vilde med disse larver hvis de ellers kan finde dem.

Man må gøre sine egne erfaringer for hvilke afgrøder der er dyrkbare i netop ens egen køkkenhave, hvor meget afgrødespild vil man tolerere og kan man acceptere lidt huller i kartoflerne.
Jeg har set en anbefaling der går ud på at man lægger overskårne kartoffelknolde i jorden og fjerner disse igen, når de har tiltrukket nogle larver.
En møjsommelig, men billig bekæmpelses foranstaltning.
En trøst er det at angrebet efter nogle år vil standse af sig selv.

Til forsiden