Sneskimmel (Microdochium nivale), (syn.: Fusarium nivale)

Hvorfor får min græsplæne brune pletter ?

Navne

Pink snow mold, Fusarium patch (English)

Sneskimmel

Som navnet antyder optræder denne sygdom ofte i forbindelse med snedække eller ,symptomerne på angreb ses når sneen smelter.
I udlandet taler man om 2 hovedformer for angreb. "Pink snow mould" beskriver de symptomer som ofte udvikles i meget fugtige perioder ofte i forbindelse med snedække og "Fusarium patch" som beskriver de symptomer der udvikles i perioder med mindre fugtighed.

Angreb af sneskimmel er for haveejerens vedkommende tilkyttet græsplænerne, hvorimod det hos landmændene er korafgrøderne (vintersæden ), det går ud over.
De fleste græstyper er modtagelige for denne svampesygdom, dog angives at især rødsvingel og rajgræs er særdeles modtagelige. Disse 2 græstyper indgår i de fleste græsblandiger.

I de senere år har problemet været stigende i forbindelser med golfbaner. Dels udviddes det samlede golfareal i Danmark kraftigt. Dels klippes græsset på disse arealer (på greens) med korte intervaller, hvilket giver gode sprednings og infektionsmuligheder for sneskimmel.

Symptomer

I det sene efterår/vinter og tidlige forår, ses uregelmæssige, cirkulære, gullige områder i græsplænen, med en diameter fra nogle få centimeter til op til 50-60 cm.

Under meget fugtige forhold kan ofte iagttages det vatagtige mycelium (billedet).
Under visse forhold kan der i kanten af de angrebne områder ses et lyserødt skær i forbindelse med myceliet. Denne lyserøde farve stammer fra svampens sporer der produceres i massevis.
Resultatet af et kraftigt angreb er ofte at græsset visner. Græsset er dog, når der kommer forhold der ikke er gunstige for svampen, istand til igen at etablere sig og overvokse de døde pletter.

Sygdomsforløb

Sneskimmelsvampen er i stand til at vokse ved lave temperaturer. Under snedække eller under en tæt måtte af blade opnås om vinteren netop de perfekte forhold, med temperaturer på 1-9 gr.C . Det er forhold hvor mange andre svampe ikke kan trives og populært sagt så har svampen det hele forsig selv. Fugtigheden under et sådant dække er også helt perfekt for svampens vækst, nemlig omkring de 100 %.

Sporerne produceres under favorable vilkår (høj fugtighed) og spredes til naboområder ved regnplask. Der kan også foregå en spredning med diverse værktøjer (plæneklippere m.v.) samt ved at mennesker og dyr krydser inficerede arealer.
Infektionen sker, ved at sporerne trænger ind gennem planternes spalteåbninger, beskadigede strå, eller andre sår.
Sår fremkommer ofte som et resultat af frostskader.
Svampen vokser relativt langsomt og symptomer efter en infektion, ses adskillige uger efter at denne har fundet sted.
Svampen overlever ufavorable forhold (varmt og tørt vejr) som "hvilende" mycelium i inficerede planter eller planterester.

Sommerfusarium

Fra flere læsere har vi modtaget fotos af sneskimmel som forekommer sidst på sommeren. Dette fænomen kaldes for sommerfusarium eller på Engelsk "sommerpath".
se fotos på http://www.plantesygdomme.dk/Sneskimmel/index.html

Se sneskimmelangreb om efteråret i min græsplæne (YouTube)

Modforanstaltninger

Angreb af sneskimmel er særdeles almindeligt, især i år hvor den ikke frosne jord dækkes af sne og der går lang tid før at denne smelter. Sneskimmel kan dog også udvikle sig uden et snedække.
Langt uklippet græs, samt et tæt lag af blade kan være ligeså skadeligt som et snedække.

• Gødskning: Undgå kraftig gødskning omefteråret, især bør kvælstofmængden være lav, så græsset "afmodner" og bliver mere modstandsdygtig mod svampeangreb.
  
• Dræning: en græsplæne hvor vandet ikke kan trænge ordenlig ned i jorden, er mere modtagelig for angreb end en veldrænet plæne.
  
• Klipning: Klip græsset til den rigtige højde. Græsset vokser ved temperaturer over 6-7 Gr. C og man kan derfor ikke sige hvornår den sidste græsslåning skal foretages. Af hensyn til rodudvikling og frosttollerence bør græshøjden ikke være lavere end 3-4 cm.
  
• Blade: Fjern blade fra græstæppet. Løse blade spredt over græsplænen gør ingen skade. Ligger der derimod større lag eller bunker bør disse fjernes.
  
• Begræns trafikken: Især på snedækkede områder kan en sammenpresning af sneen give forhold der begunstiger angrebet. Er sneen om foråret lidt længe om at smelte, kan man hjælpe til ved at bryde skorpedannelsen.
  
• Gode vækstforhold. Topdressing med sand og kompost har en gavnlig virkning på græssets modstandskraft.
  Er skaden sket, rives de angrebne områder fri for vissent græs, der tilføres evt. frisk jord og sand i forbindelse med såning af nyt græs.
  Dette arbejde udføres bedst om foråret.
  

Kemisk bekæmpelse

En række plantebeskyttelsesmidler som man har til rådighed under erhvervsmæssige forhold, har effekt på sneskimmel. Til privathavebruget findes ingen og det er normalt heller ikke en løsning at sprøjte, da der normalt kræves gentagne sprøjtninger for at opnå et godt resultat.
Inden for golf-sporten har der i de senere år været stigende problemer med de intensive græsarealer og de specielle krav der stilles til disse.
Angreb af sneskimmel på green's er ødelæggende og har i flere år været bekæmpet med kemiske fungicider.
Nye biologiske produkter ofte med indhold af nyttesvampen Trichoderma har været afprøvet. Jeg kender dog ikke i øjeblikket videnskabelige rapporter der bekræfter nyttevirkningen.