Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Sneskimmel (Microdochium nivale), (syn.: Fusarium nivale)


Hvorfor får min græsplæne brune pletter ?


Om foråret når sneen trækker sig tilbage fra græsplænen, åbenbares dette syn med de bare pletter. (Microdochium nivale)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Her ses tydeligt det spindelvævsagtige mycelium. (Microdochium nivale)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Kigger man nærmere på de visne græsstrå ses de lanksefarvede sporemasser, der spreder svampen til andre områder. (Microdochium nivale)
Foto: Magnus Gammelgaard.


På golfbaner kræves absolut perfekte greens, hvorfor sneskimmel er et stort problem. (Microdochium nivale)
Foto: Magnus Gammelgaard.

Microdochium nivale Microdochium nivale

Nærbillede af de døde græspartier. Til højre ses det hvide luftige mycelium. (Microdochium nivale)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Pink snow mold, Fusarium patch (English)

Sneskimmel

Som navnet antyder optræder denne sygdom ofte i forbindelse med snedække eller ,symptomerne på angreb ses når sneen smelter.
I udlandet taler man om 2 hovedformer for angreb. "Pink snow mould" beskriver de symptomer som ofte udvikles i meget fugtige perioder ofte i forbindelse med snedække og "Fusarium patch" som beskriver de symptomer der udvikles i perioder med mindre fugtighed.

Angreb af sneskimmel er for haveejerens vedkommende tilkyttet græsplænerne, hvorimod det hos landmændene er korafgrøderne (vintersæden ), det går ud over.
De fleste græstyper er modtagelige for denne svampesygdom, dog angives at især rødsvingel og rajgræs er særdeles modtagelige. Disse 2 græstyper indgår i de fleste græsblandiger.

I de senere år har problemet været stigende i forbindelser med golfbaner. Dels udviddes det samlede golfareal i Danmark kraftigt. Dels klippes græsset på disse arealer (på greens) med korte intervaller, hvilket giver gode sprednings og infektionsmuligheder for sneskimmel.

Symptomer

I det sene efterår/vinter og tidlige forår, ses uregelmæssige, cirkulære, gullige områder i græsplænen, med en diameter fra nogle få centimeter til op til 50-60 cm.

Under meget fugtige forhold kan ofte iagttages det vatagtige mycelium (billedet).
Under visse forhold kan der i kanten af de angrebne områder ses et lyserødt skær i forbindelse med myceliet. Denne lyserøde farve stammer fra svampens sporer der produceres i massevis.
Resultatet af et kraftigt angreb er ofte at græsset visner. Græsset er dog, når der kommer forhold der ikke er gunstige for svampen, istand til igen at etablere sig og overvokse de døde pletter.



Sporer (konidier) af Microdochium nivale, fotograferet gennem stereomikroskob.
Foto: Magnus Gammelgaard.

Sygdomsforløb

Sneskimmelsvampen er i stand til at vokse ved lave temperaturer. Under snedække eller under en tæt måtte af blade opnås om vinteren netop de perfekte forhold, med temperaturer på 1-9 gr.C . Det er forhold hvor mange andre svampe ikke kan trives og populært sagt så har svampen det hele forsig selv. Fugtigheden under et sådant dække er også helt perfekt for svampens vækst, nemlig omkring de 100 %.

Sporerne produceres under favorable vilkår (høj fugtighed) og spredes til naboområder ved regnplask. Der kan også foregå en spredning med diverse værktøjer (plæneklippere m.v.) samt ved at mennesker og dyr krydser inficerede arealer.
Infektionen sker, ved at sporerne trænger ind gennem planternes spalteåbninger, beskadigede strå, eller andre sår.
Sår fremkommer ofte som et resultat af frostskader.
Svampen vokser relativt langsomt og symptomer efter en infektion, ses adskillige uger efter at denne har fundet sted.
Svampen overlever ufavorable forhold (varmt og tørt vejr) som "hvilende" mycelium i inficerede planter eller planterester.



Sommerfusarium

Fra flere læsere har vi modtaget fotos af sneskimmel som forekommer sidst på sommeren. Dette fænomen kaldes for sommerfusarium eller på Engelsk "sommerpath".
se fotos på http://www.plantesygdomme.dk/Sneskimmel/index.html

Modforanstaltninger

Angreb af sneskimmel er særdeles almindeligt, især i år hvor den ikke frosne jord dækkes af sne og der går lang tid før at denne smelter. Sneskimmel kan dog også udvikle sig uden et snedække.
Langt uklippet græs, samt et tæt lag af blade kan være ligeså skadeligt som et snedække.
  • Gødskning: Undgå kraftig gødskning omefteråret, især bør kvælstofmængden være lav, så græsset "afmodner" og bliver mere modstandsdygtig mod svampeangreb.
  • Dræning: en græsplæne hvor vandet ikke kan trænge ordenlig ned i jorden, er mere modtagelig for angreb end en veldrænet plæne.
  • Klipning: Klip græsset til den rigtige højde. Græsset vokser ved temperaturer over 6-7 Gr. C og man kan derfor ikke sige hvornår den sidste græsslåning skal foretages. Af hensyn til rodudvikling og frosttollerence bør græshøjden ikke være lavere end 3-4 cm.
  • Blade: Fjern blade fra græstæppet. Løse blade spredt over græsplænen gør ingen skade. Ligger der derimod større lag eller bunker bør disse fjernes.
  • Begræns trafikken: Især på snedækkede områder kan en sammenpresning af sneen give forhold der begunstiger angrebet. Er sneen om foråret lidt længe om at smelte, kan man hjælpe til ved at bryde skorpedannelsen.
  • Gode vækstforhold. Topdressing med sand og kompost har en gavnlig virkning på græssets modstandskraft.
    Er skaden sket, rives de angrebne områder fri for vissent græs, der tilføres evt. frisk jord og sand i forbindelse med såning af nyt græs.
    Dette arbejde udføres bedst om foråret.

Kemisk bekæmpelse


En række plantebeskyttelsesmidler som man har til rådighed under erhvervsmæssige forhold, har effekt på sneskimmel. Til privathavebruget findes ingen og det er normalt heller ikke en løsning at sprøjte, da der normalt kræves gentagne sprøjtninger for at opnå et godt resultat.
Inden for golf-sporten har der i de senere år været stigende problemer med de intensive græsarealer og de specielle krav der stilles til disse.
Angreb af sneskimmel på green's er ødelæggende og har i flere år været bekæmpet med kemiske fungicider.
Nye biologiske produkter ofte med indhold af nyttesvampen Trichoderma har været afprøvet. Jeg kender dog ikke i øjeblikket videnskabelige rapporter der bekræfter nyttevirkningen.



I erhvervet (På golfbaner) anvendes, følgende midler:


Flere golfbaner har gode erfaringer med at anvende flydende gødninger for at styrke græssets naturlige forsvar.
Det drejer sig f.eks om Fosfit - en fosforgødning, samt tilførsel af jern som jernchelat.

Se http://http://www.prodana.dk/Goedning.aspx

Gode råd fra læserne


Fra Jørgen Andersson har jeg modtaget følgende gode råd om sneskimmel:

Sneskimmel på greens:

Rigtig mange golfbaner har problemer med sne skimmel og specielt på greens, og der findes 1000 vis af råd, for at komme dette til livs. Her er mit råd, og jeg ved det virker 100%

Græsset i haven, og græsset på golfgreens er naturligvis MEGET forskelligt, men sygdommen er 100% den samme. Det er nogle rigtig grimme huller denne sne skimmel efterlader sig, og i marts 2011 da sneen var væk, så min græsplæne ganske forfærdelig ud, og jeg fik den ide at prøve noget nyt. Jeg tog en kniv, og begyndte at fjerne den syge svamp (man skal fjerne omkring 2 cm. ned i hullet.)
Jeg valgte at tage halvdelen af min græsplæne (ca. samme størrelse som en golfgreen) og det tog mig ca. 2 timer. Nu havde jeg et stort område med rigtig mange huller, men sygdommen var HELT væk Jeg købte noget godt jord og blandede det med lidt sand og forspirede græsfrø, og lagde det ned i hullerne og stampede det let og planede det bare ud med hånden i samme højde. Hold da op, nu var min græsplæne jævn og god, blot med mange områder hvor der kun lå jord: MENNN, der gik jo ikke lang tid før jeg kunne se det hele spire på livet løs, og i midten af april så det ganske fornuftigt ud, og sammenlignet med diverse golfbaner var jeg milevidt foran.

De mange golf entusiaster rundt omkring i Danmark er træt af at skulle vente helt hen til juli måned, før greens er gode (ganske forståeligt) men gør følgende:

Start så snart sneen er væk, og der ikke er frost. Jorden behøver ikke at være helt optøet, blot nok til at kunne fjerne den døde "måtte" af sne skimmel

1. Man skal få fat i ca. 50 til 100 frivillige medlemmer
2. udstyr dem med en stor spand med god jord/sand/frø og en kniv.
3. læg jer på knæ og fjern den syge svamp (fjern hellere lidt for meget end for lidt)
4. læg det nye jord i, og stampe der let med hånden til det er i plan med green
Alt afhængig hvor mange mennesker der deltager, vil dette tage omkring 2-3 timer, og derefter gør greenkeeperne deres arbejde. VUPTI !!! 2-3 uger (ikke 3 måneder) efter når der er sæsonstart, har vi super gode greens, som man kan putte på


Med venlig hilsen Jørgen Andersson

Jeg modtager meget gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Opdateret d. 2.12.2013