Til forsiden

Skadedyr

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Sørgemyg (Bradysia.ssp)(Sciara ssp.)


Sørgemyg (Bradysisa ssp.)). Voksne sørgemyg, fanget i et lille rørglas.
Foto: Magnus Gammelgaard



Sørgemyg (Bradysisa ssp.)). Voksen sørgemyg, her en han, der svirrer over pottejorden.
Foto: Magnus Gammelgaard



Sørgemyg (Bradysisa ssp.)). Voksen sørgemyg der sidder på pottekanten.
Foto: Magnus Gammelgaard



Sørgemyg (Bradysisa ssp.). Voksne sørgemyg under parring.
Foto: Magnus Gammelgaard



Sørgemyg (Bradysisa ssp.)). Æg lagt i sphagnum ved stiklinger.
Foto: Magnus Gammelgaard


Små sorte "fluer" der flyver op når man vander sine pottelanter er ofte såkaldte sørgemyg.
Betragter man dem nærmere, vil man kunne se at det er myg og ikke fluer, da de er mere spinkle i deres opbygning.
De voksne myg er ca. 3-3,5 mm lange. De sorte vinger har givet dem det danske navn "sørgemyg"

Som regel gør de disse små insekter ikke nogen skade, men i enkelte tilfælde, i forbindelse med stiklinge-/ og frøformering, kan de små myggelarver gøre stor skade på småplanter.

Larverne som er op til 1 cm lange, er hvidlige eller glasagtige, (gennemsigtige), med en tydelig sort hovedkapsel.

Levevis

Den voksne myg lægger i løbet af sine korte levetid (6-7 døgn) sine æg i forbindelse med fugtige jordoverflader, gerne hvor der findes lidt svampebelægning.
Ved stuetemperatur klægger æggene efter 4-6 dage, til larver med en levetid på 10-14 dage. Det er i denne periode at skaderne sker.
Pupperne som betår af silke og sammenspundne jordpartikler, klækker efter 4-6 dage.

Undertiden kan der også forekomme skade på friland. Især i beplantninger som findes på jordbund med et højt indhold af organisk materiale. Således havde en haveejer i foråret 2012 kraftige angreb af sørgemyggelarver i forskellige stauder tilhørende rubladfamilien, herunder kærmindesøster og forglemmigej. se
http://www.plantesygdomme.dk/Soergemyg%20forglemmigej/index.html

Skade


Sørgemyggens larver (Bradysisa ssp.)). Blade der rører jorden er udsat for gnav. Her er det primula det går ud over.
Foto: Magnus Gammelgaard



Larve af sørgemyggen (Bradysisa ssp.)). Bemærk det sorte hoved som er et af de vigtigste kendetegn.
Foto: Magnus Gammelgaard



Larve af sørgemyggen (Bradysisa ssp.)).Fotograferet på fingeren.
Foto: Magnus Gammelgaard



Larve af sørgemyggen (Bradysisa ssp. ) ved stængelbasis (jordoverfladen). Biledet stammer fra en haveejer der havde kraftige angreb i sine stauder bl.a. forgemmigej.
Foto: Magnus Gammelgaard


Larverne lever for det meste i forbindelse med henrådnende plantedele, hvor der findes rigeligt med svampe og nedbrudt plantemateriale som er deres hovedernæring.
Under særlige fugtige forhold som findes i forbindelse med frø-/og stiklingeformering, kan larverne finde på at gå løs på småplanterne. Ja selv frøet af plantearter med megen frøhvide, kan være sælig atraktivt.
Resultatet er at de små frøplanter ødelægges eller slet ikke spirer.

I stiklinger, er det især hos arter med hule stilke, at der kan være problemer. Larverne kravler op i stilken og gnaver løs på nyfremkomne rødder eller sårhelingsvæv (kallus). På større potteplanter kan blade være begnavede hvis de berører jordoverfladen.

Angreb af sørgemyg er i erhvervet et stort problem i forbindelse med stiklingeproduktion af bl.a. julestjerner.

Indirekte er det kendt, at myggene er istand til at transportere sporer af plantepatogene svampe rundt til naboplanter. Fusarium og Pythium er fundet i forbindelse med sørgemyg. Myggelarvernes gnav i plantedele er ligeledes med til at tilvejebringe indgangsveje for sygdomsangreb.


Sørgemyg (Bradysisa ssp.)). Julestjernestiklinge (de 3 til venstre), er eller har været angrebet af sørgemyg.
Sammenlignet med 2 sunde stiklinger.
Foto: Magnus Gammelgaard



Sørgemyg (Bradysisa ssp.)). En larve ved pilen stikker sit hoved frem og "siger hej" !.
Foto: Magnus Gammelgaard



Pupper af sørgemyg i jorden kraftigt forstørret (Bradysisa ssp.).
Ved pilen ses en jordrovmide af arten (Hypoaspis miles).
Foto: Magnus Gammelgaard


Bekæmpelse:

Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Nematoder
Bacilus thuringiensis var. israelensis
Jordrovmider
Flere
Gnatrol
Hypoaspis miles
Nyttedyr.dk  Bioproduktion
Nyttedyr.dk Bioproduktion  Garta
Bioproduktion  Garta


Bemærkninger: 

I forbindelse med anvendelse af henholdsvis nematoder, bakterier er det vigtigt at produkterne er friske, da der er tale om levende organismer.

Nematoderne trænger ind i larverne, hvor de frigør bakterier fra tarmen, der slår larverne ihjel.

Bakterieproduktet indeholder såkaldte endosporer samt krystaller der danner et toksin som nedbryder larvernes tarmfunktion.

Hypoaspis er en jordmide som fortærer insektæg og larver der befinder sig i jorden. Miderne er kendt for at være tilstede i jorden lang tid efter at de er blevet udsat. Ovennævnte midler anvendes også i ehvervsmæssige sammenhænge.
Desuden anvendes i erhvervet de såkaldte pyrethroider (Fastac) mod de voksne.


Modforholsregler:
Problemer i potteplanter skyldes næsten altid at man i en periode har vandet for meget og dermed givet mulighed for at svampe har kunnet trives i jordoverfladen. Udtørring mellem vandinger er derfor en god modforanstaltning.
I forbindelse med stiklingeformering og såning er det straks vanskeligere. Mange sphagnumpartier indeholder faktisk pubber af sørgemyg hvorfor det måske kan hjælpe at skifte sphagnumprodukt.
Det er ligeledes vigtigt at der i dyrkningsrummet (væksthuset vinterhaven.......) ikke findes fugtige områder hvor sørgemyggelarverne kan udvikles.



Andre små sorte fluer

I forbindelse med plantedyrkning findes andre små fluer og myg som normalt er mindre skadelige. Det drejer sig om arter af sommerfuglemyg og vandfluer.

Alternativ/naturlig bekæmpelse

Hvad med kødædende planter ? se: kodaedendeplanter.htm



Til forsiden
Opdateret d. 2.1.2016