Forsiden Forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Svampesygdomme

Sort Rodråd (Thielaviopsis basicola)(Syn. Chalara elegans)

"Hvad giver sorte og bløde pletter på gulerødderne under lagringen..?"

Thielaviopsis basicola
Sygdommen udvikler sig hurtigt hvis poserne opbevares ved for høj lagertemperatur.
(Thielaviopsis basicola ) .Foto: Magnus Gammelgaard.


Thielaviopsis basicola
Her kan man svagt skelne de sorte hvilesporer (Clamydosporer) der dannes i gullerøddernes væv .
(Thielaviopsis basicola) .Foto: Magnus Gammelgaard.


Thielaviopsis basicola
De sorte pletter overvokset af det grållige mycelium.
(Thielaviopsis basicola) .Foto: Magnus Gammelgaard.




Navne

Black root rot, (English)

Sort rodråd "Vaskerisvamp"

Mange har prøvet det. Man køber en pose gulerødder i supermarkedet og lader den ligge et stykke tid i skabet ude i bryggerset. Efter en uges tid skal rødderne bruges, men skuffelsen er stor når synet er noget lignende som på det øverste billede.
Guerødder med sorte pletter. Man kan forsøge at skære det sorte område væk, men oftest lander det hele i skraldespanden.

Flere andre sygdomme kan foråsage råd på lagrede gulerødder. Storknoldet knolbægersvamp se knoldbaegersvamp.htm , bakterieblødråd forårsaget af (Erwinia carotovora) og gråskimmel se gråskimmel.htm
Ved nærmere undersøgelse med mikroskop vil man let kunne finde de såkaldte clamydosporer (hvilesporer), i selve vævet af guleroden og disgnosen er sikker.

Symptomer

Sort rodråd forårsages af svampen Thielaviopsis basicola som er kendt for at være årsag til en masse andre plantesygdomme. Rod brunråd eller sortråd er kendt fra en række potteplanter. Ligeledes er svampen konstateret i forbindelse med en lang række forskellige frugt og prydbuske. Også på træer er svampen kendt se. f.eks asketoptoerre.htm. På siden Billed4.htm ses de to forskellige sporeformer.





Sygdomsforløb

Gulerodssortskimmel angriber alerede under markforhold. I forbindelse med dyrkning af gulerødder, ærter, raps, salat m. fl., kan der opbygges et "lager" i jorden af de såkaldte clamydosporer. Disse sporer er tykvæggede og istand til at klare ugunstige forhold for svampen, over længere tid.
Når der så dyrkes en modtagelige planteart. f.eks gulerod vil svampen være istand til at inficere sin værtplante.
Gulerødderne ser tilsyneladende sunde ud når de lander i vaskeriet eller i pakkecentralen. Er forholdene her gunstige for svampen (temperaturer over 8 gr. C.), vil svampen kunne vokse og sprede sig til nye, sunde gulerødder. Derfor betegnelsen "vaskerisvamp".

Ofte er det først hos detailhandelen, eller til sidst hos forbrugeren at svampen virkelig bliver synlig og ødelæggende.

Malgorzata Kepler fra "Gartneri rådgivningen" har i bladet "Frugt og grønt" givet en fin beskrivelse af denne sygdom på adressen
http://viewer.zmags.com/showmag.php?mid=rqppps#/page0/

Modforanstaltninger

  • Svampeinfektionen sker ofte allerede i marken, hvorfor en god afgrøderotation (sædskifte) er vigtig. Under professionelle forhold er det muligt at undersøge om jorden indeholder større mægder af de såkaldte hvilesporer.
    Øvrige tiltag er forhold der påvirker svampen under bearbejdning og opbevaring.
  • Undgå såring: Undgå at beskadige gulerødder ved håndtering og opbevaring.
  • Tørring lige efter optagning er vigtig.
  • Rigtig opbevaringsforhold: Det er vigtigt at gulerødder så hurtigt som muligt køles ned (under 8 gr.C), for at forhindre svampens udvikling.
  • Fugtighed: plastikposer med overfladefugtige gulerødder, er hvis også temperaturen er med, det ideelle miljø for svampens udvikling.


Bekæmpelse

  • Overfladedesinfektion er ikke en mulighed da svampen ofte findes dybere i plantevævet. Det er vigtigt ved skylningen at anvende rent vand eller udskifte skyllevandet hyppigt.


Kemisk Bekæmpelse

I Danmark ynder vi ikke at anvende kemisk overfladedesinfektion af frugt og grønt. Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler mod denne svamp.


Opdateret d. 21.1.2012

Valid HTML 4.0 Strict