Stankelben stikker ikke.....................!

Stankelben

Disse store flyvende insekter kan være ubehagelige når de lander på ansigtet, men er i denne forbindelse helt harmløse.
Stankelben hører til ordenen Diptera  (tovingede) som igen deles op i flere underordener.
Nematocera (myggefamilien) rummer således stankelben. Myggefamilien er bl.a karakteriseret ved de lange tynde følehorn oftest med mange led.

Bestemmelsesnøgler

Der findes rigtig mange arter af stankelben i Danmark: i dag er overfamilien Tipuloidae opdelt i 4 familier: Tipulidae (Storstankelben) med ca. 85 arter), Limoniidae (Styltestankelben) med ca. 16 arter, Pediciidae (øjenhårede stankelben med 14 arter og Cylindrotomidae (Mosstankelben) med 4 arter.
Der findes rigtig fine bestemmelsenøgler på adressen https://www.dipterists.org.uk/cranefly-scheme/home

Symptomer

De voksne stankelben generer ikke plantevæksten. Det er larverne som er problemet.
Det er især i græsplæner, eller arealer med vedvarende græsdække, vi har problemer med larverne. I køkkenhaver nævnes især kartofler som værende vært for angreb af stankelbenslarver.

Disse gnaver på rødderne af græsplanter. Især om foråret når larverne er store og derfor har brug for megen føde, kan skaderne være ret omfattende. Gule pletter i græstæppet er ofte de første symptomer. Sker det at råger og krager finder ud af hvor larverne findes, kan skaderne blive voldsomme, idet fuglene kan finde på at vende græstørvene for at få fat på deres lækkerbiskner.
Angreb af stankelbenslarver kan efter symptomerne at dømme, let forveksles med gåsebiller, men larverne ser helt anderledes ud, se evt. gaasebiller.htm
Angreb af stankelbens larver forekommer især på humusrige og fugtige jorder, medens gåsebillelarver oftest ses på lette, sandede jorder.

Biologi

De voksne stankelben er ikke til at tage fejl af. Kropslængden varierer fra 15 til 25 mm, men tager man de lange ben med, er disse insekter lette at kende.
Larverne er også meget karakteristiske. De er gråbrune 35-40 mm lange når de er udvoksede. Bagkroppen er typisk. Den afsluttes med en krans, hvorpå der sidder nogle udvækster (analpapiller). Inden for kransen findes to mørke, såkaldte spirakler, som er udmundingen for åndedrætssystemet.

Æggene lægges i sensommeren, især i fugtige områder på græsarealer. En voksen hun kan således lægge mellem 3-400 æg, så det bliver til noget. Efter et par uger klægges æggene og de små larver lever i starten af at spise og omdanne organisk dødt, plantemateriale i de øverste jordlag.
Senere når de får lidt størrelse kan de gå i krig med græsrødderne.

Det er dog især om foråret at problemerne opstår. Larverne har her opnået en størrelse hvor de skal have megen føde. Er bestanden tæt kan der således forekomme skader på græsplænen.

Senere på foråret sker forpupningen og angrebet stopper helt.

Modforholdsregler

• Dræn/topdresseing: Stankelbenslarver foretrækker ofte fugtig og tung jord. En plæne i god vækst, med et godt dræn er mindre udsat for angreb. Ligeledes kan det hjælpe at tilføre grus i forbindelse med topdressing. se evt. mos.html
• Fuglekasser: Især stære elsker at spise stankelbenslarver. Sørg derfor for at disse også har et sted at bo. Mange fugle har ligeledes de voksne stankelben på menuen

Bekæmpelse

Aktiv stof	Handelsnavn	Mere information
Nematoder	mange	nyttedyr.dk Bioproduktion  Haveselskabets webshop

Bakterieprodukterne skal for at få optimal virkning, udvandes om efteråret. Det er ligeledes vigtig at plænen eftervandes så bakterierne kommer i kontakt med larverne. Det er i øvrigt vigtigt at følge brugsanvisningen.
 Se evt: Middeldatabasen

Mere om stankelben

I hæftet Natur Museum nr. 2 fra juni 2011 findes en rigtig god beskrivelse af "Stankelben og Vintermyg af Boy Overgaard Nielsen
Se https://www.naturhistoriskmuseum.dk/webshop/natur-og-museum/insekter